Nibelungekvadet 11
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
oversat af
Chr. Fledelius
394.
Da Gæsterne til Hobe var dragne bort igen,
den ædle Søn af Sigmund mælte til sine Mænd:
„Vi skal nu og berede Hjemfærd til mit Land."
Det Bud erfor med Glæde skøn Krimhild af sin Mand.637*.
395.
Til ham gik da Fyrsterne og mælte alle tre:
„Nu vid det, Herr Sigfred, I skal os altid se
rede til jer at tjene fra nu indtil vor Død."
Til Tak han sig bøjed for den Hilsen, de ham bød.638*.
396.
Hun rusted sig til Rejsen, dér de vilde af Sted.
Sit saare rige Følge tog Dronning Krimhild med,
to og tredive Møer og fem Hundred Mand.
Hende fulgte Markgreven Ekkevart af Land.645*.
397.
De søgte alle Orlov, baade Fruer og Møer
og Riddersmænd og Svende, som det sig hør og bør.
De kyssed deres Venner, da Afsked de tog,
og fra Kong Gunthers Rige de glad til Mode drog.646*.
398.
Dem fulgte deres Maage fjernt ad deres Veje.
Man bød dem allevegne søge sig Natteleje
i de tre Fyrsters Lande, hvor bedst de syntes om.
Snart meldte Sendebud til Sigmund, at de kom.647*.
399.
„Nu Held mig," mælte Sigmund, „at end jeg skue maa,
hvorlunde her skøn Krimhild skal smykt med Krone gaa.
Thi tykkes mig, mit Rige har langt større Værd.
Min Søn, den ædle Sigfred, skal være Konge her."649*.
400.
Mangt et rødt Fløjel Fru Siglind dem bød,
og Sølv og Guld det tunge de fik til Sendebrød.
Hun glædtes over Budskabet, dér hun det fornam.
Da red Sigmunds Helte paa Vej at møde ham.650—51*.
401.
Sigmund og Siglind med Glædessmil om Mund
kyssede ofte Krimhild af Fryd i Mødets Stund;
saalunde ogsaa Sigfred: endt var deres Sorg.
De hilste hele Følget velkommen i deres Borg.654*.
402.
Hen for Sigmunds Højsal Gæsterne alle red.
De saare fagre Jomfruer løfted dér man ned
til Jord af deres Heste. Da ilte Helte did,
villige til at tjene de skønne Fruer med Flid.655*.
403.
For sine Frænder mælte den Herre Sigmund saa:
„Alle Sigfreds Maage jeg kundgøre maa,
at han for disse Kæmper skal krones i mit Sted."
Det hørte de af Nederland og glædte sig derved.657*.
404.
Han overdrog ham Kronen og Land og Lov og Dom.
Da raadte han for Alle. Hvo for hans Domstol kom,
og hvem han skulde straffe, de fandt hans Færd saadan,
at svart maatte man frygte den skønne Krimhilds Mand.658*.
405.
Der blev til alle Tider mange Frasagn sagt,
hvorlunde de bolde Kæmper i Herlighed og Pragt
leved alle Dage sammen i Sigmunds Land.
Det samme gjorde Gunther med mangen Maag og Mand.663.
406.
Nu var Nibelungs Rige i Sigfreds Varetægt
(der fandtes ingen Sinde saa rig Mand i hans Slægt)
saaog Schilbungs Kæmper og derhos begges Gods.
Thi maatte Helten føle sig stolt og glad derhos.664.
407.
Aldrig har en Kæmpe ejet saa stor en Skat
som den, Nibelungerne ham havde efterladt.
Den vandt med sin Styrke Sigfred ved et Fjeld,
og mange bolde Kæmper slog han for den ihjel.665.
408.
Han sad i Glans og Ære, og var det end ej saa,
dog tilkom det Helten det Lovord at faa,
at han var blandt de bedste, hvem nogen Ganger bar.
Man frygted, og med Føje, for Kæmpens Styrke svar.666.