Nibelungekvadet 21
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
842.
Lad Budsvendene ride: vi siger jer Besked,
hvorlunde Dronning Krimhild gennem Landene red,
og Giselher og Gernot til sidst hende forlod.
De tjente hende trofast, som det dem vel anstod.1230*.
843.
Saa langt som til Donau ved Fergen red de frem.
Da bad de Dronning Krimhild om Lov at ride hjem,
nu de vilde tilbage til deres Land igen.
Da græd, dér de skiltes, mangen elsket Ven.1231*.
844.
Giselher den snare talte til Krimhild saa:
„Har du behov, min Søster, engang min Hjælp at faa,
og truer dig en Fare, forkynd mig det paa Stand:
saa rider til din Tjenest jeg fluks til Etzels Land."1232.
845.
Erfor nu og skøn Gotelind derom i Bechelarn.
Hun gjorde alting rede, hun og hendes Barn.
Rydeger havde meldt hende, godt ham tyktes nu,
ifald hun vilde trøste den ædle Dronnings Hu1240*.
846.
og ride hende i Møde i Følge med hans Mænd
op til Ensefloden. Dér de red derhen,
overalt paa Vejene man Liv og Røre saa:
mod Gæsterne man ilte at ride og at gaa.1241*.
847.
Nu var den ædle Dronning naaet til Eferding.
I Bajerland drev altid Røvere nok omkring;
havde de efter Vane forstyrret Vejens Fred,
da var der sagtens voldet de rejsende Fortræd.1242.
848.
Dog dem antasted Ingen af Frygt for Rydeger:
han førte tusind Riddere og dertil endnu fler.
Da var ogsaa ankommen Gotelind, hans Viv,
med mange ædle Helte, som vogted hendes Liv.1243.
849.
Da de kom over Traune paa Enssletten ned,
da stod en Lejr af Hytter og Telte dem bered:
Gæsterne skulde finde et Natteleje her.
For deres Pleje sørged Markgrev Rydeger.1244.
850.
Gotelind den skønne sit Herberg forlod
og red med sit Følge de fremmede imod;
med Bjælder paa sin Tømme gik mangen prægtig Hest.
Rydeger saa med Glæde, man hilste vel hans Gæst.1245.
851.
Fra begge Sider Heltene red frem paa Vejen dér,
og under prægtigt Dystløb red de hverandre nær.
De ypped Vaabenlege, mens mangen Mø saa til.
Selv Krimhild fandt Glæde ved deres ædle Spil.1246.
852.
Dengang Rydegers Helte til Landets Gæster kom,
da saa man Lansesplinter i Luften spredes om
for bolde Kæmpehænder, som øved Ridderdyst.
Det Syn maatte volde de skønne Fruer Lyst.1247.
853.
Nu standsed Vaabendysten. Da hilste Riddersmænd
venligt paa hverandre. Til Fru Krimhild hen
med Markgrevens Hustru, skøn Gotelind, de red.
Hvo Fruer kunde tjene, dem undtes liden Fred.1248.
854.
Borgherren af Bechelarn hen til sin Hustru kom.
Den ædle Markgrevinde hun tyktes vel derom,
at atter han var hjemvendt fra Rhin i god Behold.
Da vendtes hendes Angest til Fryd mangefold.1249.
855.
Hun hilste ham velkommen. Da bød han hende staa ned
i Græsset med de Fruer, som did med hende red.
Da traadte ædle Helte saare travle hid
og hjalp de skønne Fruer af Sadlerne med Flid.1250.
856.
Da saa Dronning Krimhild Markgrevinden staa
sammen med hendes Følge: hun standsed ligesaa.
Et Ryk hun gav i Tømmen, saa Hesten stille stod,
hun bad sig hastigt løfte af Sadlen paa sin Fod.1251.
857.
Da mælte saare kærligt Markgrev Rydegers Viv:
„Nu hil, kære Frue, at jeg jert fagre Liv
skulde i disse Lande for mine Øjne se.
Mig kunde ingen Sinde en større Glæde ske."1253.
858.
Hun svared: „Ædle Gotelind, jer give Gud sin Løn.
Om karsk jeg mon bevares, jeg og Botlungs Søn,
skal det til Fryd jer times, at I mig fik at se."
Dulgt det var dem begge, hvad siden skulde ske.1254.
859.
Mange Møer høvisk imod hverandre skred.
Dem hilste ædle Helte, til Tjeneste bered.
De satte sig i Kløveren ned hos væne Møer
og skifted Ord med mange, de aldrig skued før.1255.
860.
For Fruerne bød man skænke. Det var vel midt om Dag:
ej længer lod man Følget lejres dér i Mag.
De red hen, hvor dem vented mangen en Hytte bred:
her var de ædle Gæster al Tjeneste bered.1256.
861.
Den Nat til aarle Morgen havde de Hvile dér.
De paa Borgen Bechelarn betænkte nu des mer,
hvordan de skulde huse saa mangen velset Gæst.
For alt sørged Rydeger, som det dem tjente bedst.1257.
862.
Vinduerne i Borgen aabne lod man staa:
Portene i Bechelarn var oplukt, saa man saa,
at der kom Gæster ridende, man gerne tog imod.
Dem bød den ædle Markgreve Ly og Pleje god.1258.
863.
Da saa man Rydegers Datter mellem sit Følge gaa,
med kærlig Velkomsthilsen for Dronningen at staa.
Dér traf hun og sin Moder, den ædle Gotelind.
Da hilstes mange Jomfruer med saare venligt Sind.1259.
864.
De tog hverandre i Hænde, og bort derfra de skred
hen til et mægtigt Salshus, velbygt paa et Sted,
hvorunder Donaufloden strømmed ved Borgens Fod.
Dér sad de vendt mod Luften med alskens Gammen god.1260.
865.
Alle sine Gæster var Rydeger vennehuld.
Tolv Armbaand Dronningen gav af røden Guld
til Gotelinds væne Datter, dertil saa prægtigt Stof,
at bedre selv hun bragte ej med til Etzels Hof.1262.
866.
Hende havde man røvet Nibelungernes Guld;
dog vidste hun at gøre sig Hvermand vennehuld:
thi af det knappe Eje, hun havde i Behold,
hun skænked Værtens Sinder Gaver mangefold.1263.
867.
Da æred ogsaa Gotelind Gæsterne fra Rhin
ved gavmildt at skænke af Kister og af Skrin,
saa iblandt Krimhilds Følge kun saare faa der var,
som ikke hendes Smykker eller fagre Klæder bar.1264.
868.
Da Maaltidet var fuldbragt og bort de skulde gaa,
da traadte Husets Frue for Dronningen at staa;
hun loved tro og ærligt at tjene Etzels Viv.
Da favned Krimhild kærligt den væne Jomfrus Liv.1265.
869.
Hun mælede til Dronningen: „Hvis godt det tykkes jer,
saa ved jeg vel, at gerne min kære Fader ser,
om han skulde mig sende til jer i Huneland."
At hun var tro af Hjerte, saa Krimhild paa Stand.1266.
870.
Sadlede for Bechelarn alt deres Heste stod.
Thi tog den ædle Dronning nu Afsked og forlod
Rydegers Ægtemage og hendes Datterlil.
Da vinked væne Møer hverandre Hilsen til.1267.
871.
De saas saare sjælden den Tid, som efter kom.
Ved Medelik blev Guldkar budne paa Vejen om;
her rakte travle Hænder en Læskedrik af Vin:
saalunde bødes Velkomst de rejsende fra Rhin.1268.
872.
Paa Borgen sad en Herre, Astolt hedte han:
han viste dem ad Vejen, der gik til Østerland,
hen mod Byen Mutarn ned langs Donaus Flod.
Dér blev den rige Dronning vist Tjenest saare god.1269.
873.
Til Treisemfloden bragtes de rhinske Gæster hen.
Redebont de skærmedes af Markgrev Rydegers Mænd,
indtil de hunske Kæmper kom ridende over Land.
Da skulde Dronning Krimhild se Herlighed for sand.1271.
