Nibelungekvadet 23
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
912.
Alle de gode Dyder, som hos Fru Helke laa,
dem stræbte og Fru Krimhild mangen Dag at naa.
Skatgemmer var Ekkevart, og han vandt mangen Ven.
Hvad end var Krimhilds Villie, kunde Ingen hindre den.1329-38.
913.
”Jeg vil bede min Husbond," hun tænkte altid saa,
at det maatte undes hende den Gunst af ham at faa,
at hendes rhinske Frænder til Hunelandet kom.
Krimhilds onde Villie vidste man Intet om.1339.
914.
Thi mælte hun til Kongen: „Min Husbond saare kær,
jeg har en Bøn til eder, om ej det krænker jer,
og om det maatte jer tykkes, at jeg er værd dertil,
saa vis, at mine Frænder af Hjertet godt I vil."1341.
915.
Mælte den rige Konge (oprigtig var hans Hu):
„Jeg bringer vel for Dagen, hvad godt og kærligt nu
Kæmperne vederfores, jeg følte Fryd derved:
jeg vandt ej bedre Frænder ved en Vivs Kærlighed."1342*.
916.
Da mælte Dronning Krimhild: „Det sagdes jer med Skjel,
at jeg har høje Frænder; thi maa jeg sørge vel,
fordi dem sjælden lysted til os at komme hid.
Mig kalder Hunefolket nu hjemløs hver en Tid."1343.
917.
Tog Etzel da til Orde: „Kære Frue min,
om ej for fjernt det tyktes, da bød jeg over Rhin,
hvem end i mine Lande I gerne saa derfra."
Da hun erfor hans Villie, hvor glædte hun sig da!1344*.
918.
Hun mælte: „Vil I mig vise en Gunst, Herre min,
saa skal I skikke Sendemænd til Worms over Rhin.
Jeg melder mine Frænder, hvad jeg paa Hjerte har:
saa kommer til vort Rige mangen en Ridder snar."1345.
919.
Han mælte: „Naar I byder, da skal jer Villie ske.
Saa gerne kunde aldrig jer Slægt fra Rhin I se,
som jeg skued den ædle Utes Sønner her.
At ej for længst jeg saa dem, det gaar mig saare nær.1346*.
920.
Tykkes dig vel saalunde, min Frue saare kær,
da sender jeg mine Spillemænd, alt efter dit Begær,
at hente dine Frænder i de Burgunders Land."
Da bød de gode Spillemænd han kalde did paa Stand.1347.
921.
I stor Hast de ilte didhen, hvor Kongen sad
ved Siden af sin Dronning. Dem begge to han bad
at drage til Burgunden i hans og Krimhiids Bud.
Da lod han dem berede saa saare rige Skrud.1348.
922.
„Nu hør, hvad I skal gøre," mælte den rige Drot.
„Jeg melder mine Frænder alt vennesælt og godt,
og om det dem vil lyste at ride til mit Land.
Jeg har saa kære Gæster kun sjælden haft for sand.1350.
923.
Og vil de gøre Noget til Glæde for min Hu,
den ædle Krimhilds Maage, saa love de mig nu,
at de i denne Sommer vil komme til min Fest,
saa sandt min Hustrus Maage mig huer allerbedst."1351.
924.
Mælte dernæst Svemmelin, den stolte Spillemand:
„Naar skal Festen være hos jer i Huneland,
at grant vi eders Frænder kan sige denne Sag?"
Da genmælte Etzel: „Ved næste Solhvervsdag."1352.
925.
„Vi gør, som i os byder," saa mælte Werbelin.
Lønligt lod Fru Krimhild, før de drog bort til Rhin,
dem kalde til sit Kammer og talte til dem saa,
at siden skulde Kæmper kun ringe Glæde faa.1353.
926.
Hun mælte til de tvende: „Nu tjen jer Tak og Løn!
Ifald I mig vil føje med Flid i denne Bøn
og hjemme i vort Rige kundgøre mit Bud,
da skænker jeg jer Rigdom og kostelige Skrud.1354.
927.
Og hvem af mine Frænder I end mon træffe paa
i Byen Worms ved Rhinen, I dem ej sige maa,
at I til nogen Tider har set min Hu forsagt:
saa være og min Hilsen de kække Helte bragt.1355.
928.
Bed dem trygt at gøre, hvad dem Kong Etzel bød,
og vil de dermed fri mig af al min svare Nød.
Hunerne maa tænke, jeg ingen Frænder har.
Til dem red jeg stundom, om jeg en Ridder var.1356.
929.
I sige ogsaa Gernot, min ædle Broder god,
at Ingen her i Verden jeg længes mer imod.
Bed ham om at bringe af Frænder dér til Lands
de bedste med til Etzel, at øge Festens Glans."1357.
930.
De to havde man givet Budskab nu og Brev.
Skønt kunde de rejse, saa rige som de blev.
Kong Etzel gav dem Orlov, saa og hans Dronning prud.
Herligt var de smykte i saare gode Skrud.1361.
