Nissens grød 2

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ole Melkiorsen Uglkjær (f. 1822) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

B. Nisser


11. Nissens grød


144. Kun i de gårde, hvor nisserne blev godt beværtede, var der lykke. I Trældegård i Knebel blev der med megen omhyggelighed sørget for nissens bespisning, og derfor hentede han også hø og halm i de mindre venligsindede gårde og slæbte til Trællegård. Først da Molboerne fik kirkeklokker, forsvandt nisserne.

J. Grønb. Pedersen.


145. I Puggård i Gjørding giver de endnu Nis Pug boghvedegrød hver løverdag aften og har gjort det, så længe folk kan huske. De lægger dem ind under en sten, og kommer smør i dem. Der er gravet et hul ind under stenen, og der kommer han så og tager dem.

Ane Marie Pedersdatter, Egholt.


146. I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han før havde været velhavende, og deri var nis skyld, ti han bar om natten fra ham og over til en anden bonde.

Dorte, Selsinggårde, v. N. P. O.


147. Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde de al tid mere smør og mælk. Konen skulde koge melgrød til nis hver dag, og dem han levnede, dem havde han al tid at fodre en hest med, som var vænt til at få dem. Så en dag de sad og malkede, så kom han og slog mælken fra konen. «Ja, a véd nok, der var for lidt smør i din grød,» siger hun, «men dersom du nu vil lade mig være, så skal du nok få mere smør i i morgen, a havde for lidt i dag.» Han gik nu al tid og fodrede bæsterne, men en gang havde de en karl, der vilde løfte ham ud af stalden. Så siger nis til ham: «Nej, hold lidt, vi skal i det sted hen at have noget mere havre til bæsterne.» Han fik ham også med. Karlen bandt ti neg sammen, men nis tog en trave (60 neg). Da de så kom halvvejen, vilde karlen til at hvile. Da de havde hvilet, sagde nis: «Havde a vidst der var hvile til, så vilde a have haft lige så meget til.» Den gang de kom hjem, var karlen glad, for nu havde han fået noget at fodre med, og for eftertiden måtte nis gå og fodre, ligesom han vilde. Så fik de atter en karl, han vilde ikke sådan lade ham gå. Men han blev løft op i hans seng og helt op til stængerne, så lå han kvæld om morgenen, folkene kom op.

Ane Margrete Jensdatter, Mejlby.


148. En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet grøden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt.

Nik. Chr.


149. I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunnerup, så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al tid i mørkningen, inden folk åd deres nadver, og konen sagde da til pigen, at hun skulde sætte melgrøden ind på bordet, men når trolden var gået, var den al tid spist, og pigen måtte koge ny grød. Det blev hun til sidst kjed af, og så lærte nogen hende, at når hun slog kors over grøden, så kunde trolden ikke røre dem. Det gjorde hun også en gang, da trolden kom, og ganske rigtig rørte han ikke grøden, så hun slap for at koge ny grød. Men siden på aftenen faldt hun og brækkede sit ben, og det var jo nok trolden, der havde gjort det. Konen sagde til hende, at hun kunde jo også sagtens koge grøden, når hun selv vilde give, hvad der skulde til. Folkene blev ellers så rige i den gård, den lå yderst i byen.

Et andet sted i byen var der også nogle folk, der havde at gjøre med trolden, og manden spurgte så denne en gang om, hvor han fik alt det meget korn fra. Trolden sagde, at han skulde en gang gå ned og se, når de målte op på Gunnerup. Da manden gik derned, så han, at trolden stod bag ved med sin sæk, og når folkene troede, at de målte op i deres egen sæk, så gik der lige så meget i troldens sæk.

Lovise Sandolin.


150. Nissen eller pugen fik jo al tid smør i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. Men smørret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden.

A. L.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.