Peder Hansen Resen biografi
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Peder Hansen Resen
(1625-1688)
Resen, Peder Hansen, 1625-88, Præsident, Historiker, Retslærd, Søn af ovennævnte Biskop Hans Hansen R., er født i Kjøbenhavn 17. Juni 1625. Efter at være omhyggelig forberedt af private Lærere blev han 1641 sat i vor Frue Skole, hvorfra han 1643 afgik til Universitetet. 1645 tog han theologisk Attestats og var siden et Aars Tid Hører ved vor Frue Skole, indtil han i Maj 1647 i Følge med Rasmus Bartholin (I, 563) tiltraadte sin Udenlandsrejse, der først gik til Nederlandene, hvor R. gjorde et 4aarigt Ophold i Leiden og lagde sig efter Filologi og Retsvidenskab. . . .
Som en ung lærd af store Forhaabninger og som Medlem af en Slægt, der havde et højt anset Navn i den akademiske Verden, var R. selvskreven til en Lærestol ved Universitetet. Da en saadan 1657 blev ledig, ansattes han derfor som Professor ethices og steg 1662 til det juridiske Professorat. Som det var almindeligt den Gang at anvende fremragende Kræfter i flere Embeder paa én Gang, saaledes fandt ogsaa R.s Evner mangesidig Anvendelse. 1664 gjorde Kongen ham til Borgmester i Kjøbenhavn, 1669 blev han Assessor i Højesteret, og 1672 blev Embedet som Præsident i Residensstaden ham betroet; desuden fungerede han 1672-76 i Statskollegiet. 1677 blev han Justitsraad, 1684 Etatsraad, og 1680 fik han Vaabenbrev. I Forarbejderne til Danske Lov tog han Del som Medlem af den 3. Revisionskommission (1680-81). . . .
De Forhaabninger, man knyttede til R., opfyldte han til fulde; han blev en Pryd for den danske Højskole, og i Videnskabernes Historie i Danmark nævnes hans Navn med Ære ved Siden af Wormers og Bartholiners Navne. Som Professor var han vistnok den første, som læste over dansk Ret; som Æmne for sine Forelæsninger nævner han selv – foruden Chronologia Juris civilis et ecclesiastici og Fundamenta juris civilis et canonici – Jurisprudentia Romano-Danica eller Lovenes rette Kundskab baade af de romerske og danske Lovbøger, og det vides, at han tænkte paa at udgive sin Forelæsning over dansk Lovkyndighed. R.s levende historiske Interesse drog ham mest til Behandlingen af de gamle nationale Love, af hvilke han udgav adskillige, saaledes 1675 den norske Hirdskraa og den danske Vederlagsret med dansk og latinsk Oversættelse og senere forskjellige gamle Stadsretter (1683), Erik Krabbes tyske Oversættelse af Jyske Lov (1684, med en udførlig Fortale, indeholdende Efterretninger om Danebrogsordenen, Erik Krabbe og hans Slægt m. m.) og Christian II’s Love (1684). Som han var Banebryder ved Udgivelsen af disse gamle Mindesmærker, saaledes tilkommer R. ogsaa Æren for at være den første, der gjorde Snorres «Edda» og de mærkelige Oldtidsdigte «Völuspá» og «Hávamál» tilgængelige ved Trykken (1665 og 1673), alle forsynede med latinsk Oversættelse, «Edda» tillige med dansk. Udgaven af «Völuspá» var væsentlig Gudmund Andréssons Arbejde (s. I, 257), og det samme gjælder det «Lexicon Islandicum», som R. udgav 1683. Heller ikke er der meget af R.s eget i det store historiske Arbejde «Kong Frederik II’s Krønnike», som han udgav 1680, i Hovedsagen støttende sig til et efterladt Værk af Lyskander (s. X, 544); men alene det, at han bekostede Saadanne Skrifter trykte, er al Ære værd. Et andet historisk Arbejde, der endnu har Værdi, er den Samling «Inscriptiones Hafnienses», han lod trykke 1668 og tilegnede Kansler Peder Reedtz; det indeholder tillige Efterretninger om Tyge Brahe og hans Ophold paa Hven.
Men R.s Hovedværk, det, hvorpaa han anvendte sine fleste Kræfter, og det, der i den almindelige Bevidsthed især er knyttet til hans Navn, er hans store «Atlas Danicus». . . .
At R. ved Siden af sine omfattende litterære Arbejder har kunnet overkomme ogsaa at besørge sine mange heterogene Embeder, selv om han deri fik en og anden Lettelse, er fast ubegribeligt; men alt tyder paa, at denne arbejdsomme og pligtopfyldende Mand har udfyldt sin Plads overalt, hvor han var sat. At han var en from og veltænkende Mand, fremgaar af forskjellige Træk, saa en af hans samtidige kan maaske have Ret i at prise ham som «Dyders Ægteven». Haardt maa det have været for ham at deltage i Dommen over Griffenfeld, hvem han tidligere paa forskjellig Vis havde hædret; man vilde da ogsaa vide, at han siden altid havde en tung Samvittighed.
G. L. Wad.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905) (Uddrag)