Sagnets Eier, som ihjelskræmmede Fortællerne (Rink)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Grønlændere i samtale ud for deres hytter.
Emanuel A. Petersen, 1921-48


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871

84. Sagnets Eier
som ihjelskræmmede Fortællerne



Akortalik drog ud paa Bærsamling i Selskab med lutter Børn. Da de havde plukket Bær og sadde om Aftenen i Teltet, begyndte de at fortælle Sagn. Akortalik bad dem lade være, idet hun paastod, at ogsaa Sagn havde deres Eiere. Men de gjorde Nar ad hende og vedbleve at fortælle. En af dem begyndte: »Den mellemste af mange Brødre havde en god Ven. Engang blev hans Søn syg og døde. Derover bleve hans Forældre meget bedrøvede—.« Videre kom han ikke men blev afbrudt ved Spørgsmaalet: »var der nogen som gik ud af Teltet.« Men ingen af dem manglede. Da begyndte de at blive meget bange, og tilsidst ganske tause. Derpaa hørtes nogen at slaae paa Baaden derudenfor. Akortalik bedækkede sit Ansigt for ikke at ihjelskræmmes. Hun hørte noget komme ind i Teltet og gaae omkring til dem alle. Da det kom til hende holdt hun ogsaa sin Aande tilbage og lod som om hun var død. Hun var nær ved at kvæles, da hun hørte det gaae ud. Da hun aabnede Øinene, sadde alle hendes Ledsagere med udspilede Øine og vare ihjelskræmmede, og da hun kigede ud af Teltet saae hun en lysende Ild forsvinde tilfjelds.


Kilde


Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 114-115