Skydsel og rage. Den spisende har held deraf
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1892
Bind I
Første afdeling
Bjærgfolk
28. Skydsel og rage.
Den spisende har held deraf
393. På Ærtbølle udflyttermark er der en stor, flad höj, der kaldes Bredhöj. En dag for mange år siden gik en mand og pløjede på nogle agre, der går til højen med den ene ende og bærer navn af Bredhöjsagre. Som han nu en gang, mens han går og plöjer, kommer op til Bredhöj og vil til at vende, ser han, at der på højen ligger en ovnsrage og en skåde, og begge dele var noget i stykker, for skrabejærnet var gået helt af ragen, og bladet til at sætte brødene på sad løst på skåden. Manden ser jo noget på disse sager og véd ikke rigtig, hvad han skal tro om dem, men endelig får han da fat på nogle sömstumper, han gik med i lommen, og så sætter han sig ned og gjör redskaberne i stand. Han plöjer så igjen en omgang, og da han næste gang kommer op til højen, er ragen og skåden henne, og der, hvor de havde ligget, stod der nu et lille bæger med vin eller sådan noget i, og en bitte hvid kage lå der ved siden af. Manden kunde nu forstå, at de havde været ved at bage inde i højen, og at han skulde have dette her, fordi han havde gjort deres sager i stand. Han åd så kagen og drak det, der var i bægeret, og gode sager var det nok. Der blev da fortalt, at manden siden efter blev så stærk, at der hverken var lige eller mage til.
Et par hundrede skridt sydöst for Bredböj er der to andre höje, en större og en mindre, der ligger ganske nær ved hinanden, og rimeligvis derfor kaldes Tvillinghöje; de har ingen sinde været synderlig store og er nu næsten slöjfede af ploven, hvorved der i udkanten er fundet en hel del skrøbelige urner med aske og benstumper. Noget længere fra Bredhöj i nordöst findes Kjeldhöj; den er sammensunken i midten, men ellers omtrent ubeskadiget. I foden af den er der en gang fundet nogle små stenredskaber.
Lærer A. C. Nielsen, Malle.
394. I Skyum ligger Storehöj, hvor en dreng fandt en ovnskåde, som var i stykker. Han kunde da forstå, at bjærgfolkene var ved at bage, og gjorde den så i stand, men skrev på den, at han vilde have noget for sin ulejlighed. Da han kom tilbage, lå der en fin-meldmad, og da han nu spiste den, blev han siden så vældig stærk.
I samme höj bor en smed, som har en hest, og hver nat trækker han med hesten hen til en kjelde for at vande den. Derved er der blevet en sti fra højen og ned til kjelden.
På samme ejendom ligger en mindre höj, som kaldes Lillehöj. Sönnen i gården lovede en gang, at når han blev mand der, skulde han snart få højen jævnet ud. Han holdt sit ord, men så blev hans kreaturer syge, og straks efter han selv. Han lod da kjøre lige så meget jord til højen igjen, som han havde taget fra, og den dag i dag ligger højen uslöjfet,
J. Kr. Krabbe, Skyum.
395. En stor bakke i Tvilum sogn, der kaldes Lysbakken, har i mangfoldige år været plöjet. Første gang, der kom plov i den, fortæller man, at karlen og drengen, der plöjede, fandt en ovnsrage og en ovnsskåde, som begge to var i stykker. De gjorde begge dele i stand, og næste dag, de kom ud på bakken for at plöje, lå der to kager. Drengen spiste straks den ene, men karlen turde ikke spise den anden, han var ræd for de kager, bjærgmændene havde lavet, og lod den da ligge. Hvor den siden blev af, vidste man ikke. Men drengen tog ingen skade, derimod blev han så stærk, at der ikke fandtes så stærk en karl i flere miles omkreds.
S. P. Jensen, Vole.
396. Af en höj på Udby mark ved Kalundborg så en gang et par karle en ovnsrage stikke ud, som var noget itu. «Skal vi lave den?» sagde den ene, og det gjorde de da. Næste gang de kom til stedet, var ragen borte, og der lå to brød i steden for. Den ene karl turde ikke spise sit brød; men han blev syg bag efter. Den anden derimod spiste begge brødene, og han blev fra den dag af meget stærk. En anden gang sad en hyrdedreng og stak ind i højen med en kjæp. Da tog pludselig troldene fat i den og trak den ned fra ham. Et halvt hundrede år efter blev højen udgravet, og man fandt et stenkammer i den; i dette lå kjæppen, som en gammel mand gjenkjendte som den, han som hyrdedreng havde leget med.
V. Bennike.
397. Dværgene havde sølv, linned, skåder og rager ude at ligge på Langbjærget på Gjøl. Kristen Tybo gjorde ragen i stand og hørte en stemme sige, at han ikke skulde være bange for at spise meldmaden. Den bekom ham også vel, og han stod sig også godt, så længe han levede.
Nik. Christensen.
398. I Hvidding er der en höj, de kalder Glanshöj. Der kjørte en mand og plöjede ved den, og så kom der en ildrage op, som var i stykker. Den gjorde han i stand, idet han smækkede den sammen med et söm. Lidt efter lå der en bitte sigtekage på en sten på samme sted, Han tog den og spiste den, og den smagte lige så godt som deres eget brød, og det bekom ham godt nok. Manden hed Jens Batum.
Niels Krist. Pedersen, Nörbeg.
399. En mand plovede på Handest mark, og da finder han en skåde liggende midt i furen. Så gjorde han den i stand. Et par timer efter lå der en varm kage på en tallerken. Han spiste den, og den smagte godt. Det var lige ved siden af Møgelhöj.
Glenstrup.
400. Henne i Voldum var der en karl, der drev og plöjede imellem Voldum og Hvalløs, og der lå en bitte höj tæt ved. Så, mens han var henne ved den anden ende, kom der en rage op, og den var i stykker. Han gjör den så ved. Om middagen drev han hjem til Voldum og kom der ud igjen om eftermiddagen. Da lå der en kage ved højen på det sted, hvor ragen havde ligget. Han skar hul på den og spiste, og det gik ham så meget godt.
Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
401. Min faders bedstefader pløjede på en mark. Et sted fornam han en stærk hede, og det lugtede, som om det kunde være bagevarme, men oven på jorden lå bageredskaber o. s. v. Hen op imod middag stod der en tinskål med to ører på af dem, vi kaldte spiseskåler i forrige tider, fuld af sød vælling, og der lå en sølvske ved siden af. På en tallerken var der et par bidder flæsk, på en anden en æggekage og kniv og gaffel også, så vidt jeg mindes. Han spiste så af det, og det gjorde ham aldrig nogen eneste ting.
Bornholm. Chr. Weiss.
402. Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhöj her på Årestrup mark og med en skåde, der var i stykker, til en mand, der gik og plöjede der. Han gjorde den også i stand med et söm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med öl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bön, inden han tog ved det, men så kom konen og sagde, at det behøvede han ikke, for det var lavet af det samme som hans.
Jens Kristensen, Ersted.
