Sturlunga saga - Uddrag (CCR/FM)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
Grønlands historiske mindesmærker II
XXIII
Uddrag af Sturlunga saga
paa dansk ved
Om dette vidtlöftige Værk, ellers bekjendt under Navn af Íslendínga-Saga hín mikla eller lslændernes store Historie, have vi handlet udförlig her ovenfor l, 65-70, samt om tvende andre i den heelt eller tildeels indskudte Sagaer, hvoraf Uddrag allerede ere meddeelte, ll, 749 flg. Det der bliver tilbage vedkommende Grönland, indskrænker sig til fölgende faa og korte Uddrag, af hvilke A er taget af den trykte Udgave efter den bedste for den til Grund lagte Codex, som og nu er jævnfört (ved alle disse Uddrag) med en anden gammel, mig Finn Magnusen tilhörende, her benævnt M. Et tilsvarende Capitel haves vel i Membranfragmenterne, men deri meddeles kun et höist ufuldstændigt Udtog, hvori den omhandlede Grönlænder aldeles ikke nævnes: B haves heelt i Membranen, og er udskrevet af den, i hvilken derimod intet af det fölgende findes.
Een af de nu ommeldte Sagaer, som vare ældre end Sturlunga selv, som vi nu have den, og saaledes tildeels ere blevne indrykkede i eller knyttede til den, er ellers ikke nu mere til, nemlig Saga Guðmundar dýra eller Gudmund Dyres Levnet. Deri forekommer fölgende korte Notice om en vis Thorbjörn, kaldet Grönlænder, som rimeligviis har været födt i Grönland eller i andet Fald har faaet et saadant Tilnavn af idelige Reiser dertil eller et Slags fast Ophold der, naar han ikke var i Farten. Paa den Tid da Hövdingen Gudmund Thorvaldsön, kaldet den Dyre (Dyrebar eller Herlige) i Öfjords Egnen paa lslands Nordland, laae i Feide med Thorstein Jonsön, i Aaret 1199, kom denne fra Odde paa Sönderlandet med sin Kone Thordis og nogle faa Folk til Öfjorden, under det Paaskud, at de agtede at reise ud af Landet med de der liggende norske Handelsskibe. Der blev dog ikke noget af, da disses Förere besluttede at overvintre i Landet. Gudmund og Thorstein, hver med et talrigt Fölge af deres Tilhængere, kom paa een Gang til Handelsstedet; dog opförte de sig nogenlunde fredelig mod hinanden, og handlede hver for sig med de Fremmede. Især bemærkes det at de saaledes, fra begge Sider, indböde visse af Skibsfolkene til Ophold hos sig Vinteren over, og i den Anledning meldes fölgende:
A. 3 þáttr, 29 kapítuli.
Þeir Þorsteinn tóku við þeim manni er Þorbjörn hèt, ok var kallaðr Grænlendíngr[1].
B. 4 þáttr 22 kapítuli.
I Vestmannaeyjar kom knörr mikill, ok hafði verit Grænlandsfar. Þar voru þeir stýrimenn Grímarr[2] ok Sörli, hann var or Harðángri; lagði Sæmundr gjöld á þá sem á aðra menn. Voru þeir eigi allfáír, Austmennirnir.
C. 10 þáttr, 12 kapítuli.
Þat sumar er skattr var svarinn Hákoni konúngi á Íslandi, fór utan Brandr ábóti, ok þá kom Ólafr Grænlendíngabiskup til Íslands. Annat ár eptir var vígðr Brandr biskup til Hóla, ok kvam út til Íslands... Þá fór Hákon konúngr til Skotlands. Þorleifr reimr var lögmaðr.
D. 10 þáttr 18 kapítuli.
Hit næsta sumar eptir andlát Hákonar konúngs andaðist Brandr biskup Jönsson at Hólum. Þá fór Ólafr Grænlendingabiskup af Íslandi.
Udgavens 1 Deel S. 176.
Thorstein[3] og hans Tilhængere toge mod den Mand som hed Thorbjörn og blev kaldet Grönlænder[4].
Udgavens 2den Deel S. 47.
Til Vestmanöerne kom en stor Knör, der för havde været Grönlandsfarer. Den förtes af Grim og Sörle som var fra Hardanger; og Sæmund paalagde dem Afgift ligesom andre. Disse Östmænd (Nordmænd) vare temmelig talrige[5].
Udgavens 3die Deel S. 129.
Den Sommer da lslænderne havde aflagt Ed paa at ville yde Kong Hakon Skat[6], reiste Abbed Brand[7] ud af Landet, og da kom Olaf, Grönlændernes Biskop, til Island[8]. Næste Aar derefter blev Brand viet til Biskop paa Holum, og kom tilbage til Island; da vare tre Biskopper der i Landet[9]. Da drog Kong Hakon til Skotland[10]. Thorleif Reim var Laugmand[11].
Udgavens 3die Deel S. 307.
I den næste Sommer efter Kong Hakons Död[12] döde Biskop Brand Jonsön paa Holum. Da reiste Olaf Grönlændernes Biskop, fra Island[13].
Fodnoter
- ↑ Grenlendingr, Fl.
- ↑ saal. ogsaa M, A, R, Gr.; Þ.; Grimr, Tr. o. fl.
- ↑ Nemlig Thorstein Jonsön fra Odde; see Indledningen.
- ↑ Om denne fra Norge til Island komne, saakaldede Grönlænder, meldes intet videre i Sturlunga-Saga; det er vel mueligt at noget mere har forekommet om ham i Gudmund den Dyres Levnet, som neppe deri (ligesaalidet som Rafn Sveinbjörnsöns) er bleven fuldstændig meddeelt.
- ↑ Dette lille Stykke indföres her blot som et Bidrag til den grönlandske Söfarts Historie, da man deraf seer, at meget store Skibe brugtes til den i det l3de Aarhundrede. Dette norske Skib ankom til Vestmanöerne i Sommeren 1216, i et uheldigt Tidspunkt. Hövdingen Sæmund Jonsön paa Odde havde just da faaet den Efterretning, at hans Sön Paul, med mange Landsmænd, var druknet paa en Reise fra Bergen til Trondhjem; da Paul havde forladt den förstnævnte Stad formedelst et Slags Forfölgelse fra Indbyggernes Side, ansaae den overmodige Sæmund Nordmændene overhoved og Bergensboerne især for at have foranlediget hans Söns og dennes Medreisendes Död, og tog deraf Anledning til at paalægge de norske Kjöbmænd, som kom til Island for at handle, meget betydelige Pengeböder; en Deel af disse maatte Grim og Sörle betale. De bleve naturligviis meget opbragte herover, og dræbte, for at hævne sig, Sæmunds Broder Orm og dennes Sön Jon, da de i næste Aars Sommer kom til Vestmanöerne for at drive Handel. Ved denne Leilighed ombragde de og flere islændere, og bemægtigede sig for en kort Tid Herredömmet over Vestmanöerne, indtil de kunde gaae til Söes derfra. Af disse Tildragelser opstode de langvarige Stridigheder mellem Nordmændene og Islænderne, som först endtes med Islands Overgivelse til Norges Konge. Jævnför det næstfölgende Stykke.
- ↑ Nemlig i Aaret 1262.
- ↑ Brand Jonsön, Forfatter eller Oversætter af det berömte bibelsk-historiske Værk, kaldet Stjórn.
- ↑ Efter Annalerne led han Skibbrud ved Herdisar-Vigen paa Sönderlandet.
- ↑ Biskoppen i Skalholt var nemlig den tredie.
- ↑ Kong Hakon vendte tilbage til Norge fra dette Tog, da han döde samme Aar paa Örkenöerne, saa at han neppe i levende Live har faaet Efterretning om Islændernes Underkastelse, hvilken han i ikke mindre end 46 Aar havde sögt at udvirke. See det næstforegaaende Stykke.
- ↑ Hermed stemme Annalerne fuldkommen overeens. Jævnför det næstfölgende Stykke.
- ↑ Nemlig i Aaret 1264.
- ↑ See det næstfölgende Stykke. De foranförte Beretninger bekræftes ogsaa af Middelalderens Islandske Annaler.
