Svibdag og Guthorm
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danmarks krønike
oversat af
Fr. Winkel Horn
Da Svibdag saaledes havde vundet Danmarks Rige, blev Grams Sønner, Guthorm, som han havde med Graa, og Hading, som Signe havde født ham, af deres Fosterfader Brage ført over til Sverige paa et Skib og overgivne til to Jætter Vagnhoft og Hafle, som paatog sig baade at opfostre og forsvare dem.
Saasom jeg af og til kommer til at tale om saadanne Utysker og deres Bedrifter, og jeg nødig vil have Ord for at udgive noget for sandfærdigt, der strider imod Sandheden eller almindelig Folketro, holder jeg det for Umagen værd her at fortælle, at der i gamle Dage var tre forskjellige Slags Uvætter, som ved Kogleri øvede mange sære Undergjerninger.
Først var der nogle vanskabte Uhyrer, som de gamle kaldte Jætter, og som var meget større og stærkere end almindelige Mennesker.
Den anden Slags var de første, der lagde Vind paa Kundskab til Naturens Love og var i Besiddelse af Spaadomsgave. De kunde ikke maale sig med Jætterne i Størrelse og Kræfter, men overgik dem langt i Kløgt og Snille. Imellem dem og Jætterne var der stadig Strid om Herredømmet, indtil Jætterne omsider blev overvundne, og Troldkarlene ikke blot tilrev sig Herredømmet, men ogsaa fik Ord for at være Guder. Begge disse to Slags Folk var saa store Hexemestre og saa drevne i Øjenforblindelse, at de kunde give baade sig selv og andre et helt andet Udseende, end de i Virkeligheden havde, og øve andet Kogleri.
Den tredje Slags var avlet ved Blanding af de to andre og kunde ikke paa langt nær maale sig med Jætterne i Størrelse eller med Trold karlene i Kløgt og Snille, men alligevel blev de af dem, de forblindede med deres Kogleri, ansete for Guder. Og det var ikke at undres over, at vankundige Mennesker af deres mærkelige Gjerninger lod sig forlede til en falsk Afgudsdyrkelse, eftersom ogsaa de kløgtige Romere lod sig forlokke til at dyrke dødelige Mennesker som Guder.
Dette har jeg anført, for at Læseren ikke skal holde det for lutter Løgn og løs Tale, naar jeg af og til fortæller om Kogleri og Undergjerninger. Og nu tager jeg igjen fat, hvor jeg slap.
Da Gram var falden, og Svibdag havde underlagt sig Danmark og Sverige, lod han sig ved sin Dronnings stadige Bønner bevæge til at kalde hendes Broder Guthorm tilbage af hans Landflygtighed og satte ham til at raade for Danmark, imod at han lovede at betale Skat.
