Sybilles spådomme

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

G. Religiøse sagn

15. Sybilles spådomme


358. Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svömme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de plöje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme.

A N.


359. Sybille gik ikke over på træet, men ved siden af i vandet, og så blev hendes gåsefod retdannet igjen.

Ane Katrine Tåst, Fjellerup.


360. Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringkjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme, at börnene skal spörge deres fader om, hvordan får og bi så ud. Danmark skal stå sig, og det sidste slag skal stå i Fjand Grønne. Da skal alle gråhårede mænd og tolvårs drenge vinde sejr; der efter skal gå hundrede år i sådan enighed og kjærlighed, at den ene altid vil den anden vel; når de har ende, skal der blive stor kiv og splidagtighed, og da er enden nær. Verden forgår i tre syvtaller (2777).

P. K. Madsen.


361. Når Tyrken vander sin hest i Viborg sø, så forgår verden, ligesom når man stikker ild i hø.

Annette J.


362. Sybille har spået, at Svenskerne skulde komme og vande deres heste i Viborg sø. Det er da også sket. Der skal ligge en sten i Viborg sø, og så har hun også spået, at der skal gro en torn op på den, og så skal der komme en skade og bygge rede i den torn. Den skal nok komme til at lægge æg, men den skal aldrig få unger.

Jens Bærtelsen, Vole.


363. Sybille har spået, at der skal gro en torn op i Viborg sø, og en hvid skade skal komme og bygge der. Tornen er groet op, og de har lagt en bro ud til den for at se efter skaden, og den er også kommen. En kone i Torsager, der er født i Viborg, har fortalt mig det. Hun har også spået, at Holger Danske og Burmand de skal stå op, og de skal vinde Danmark med tolvårs drengene. Men når kjærnen vendte sig i æblet, så duede hendes spådom ikke længere. Den skal nok være vendt nu, det sagde min moder, den vender ikke sådan, som den gjorde forhen.

Maren Knudsdatter, Uglbølle.


364. Sybille har spået, at når der blev to broer over Ålborg fjørd, så skulde Ålborg søkke, og at der skulde stå et stort slag i Tise (eller måske Tårs) bakker, og ene tolvårs drenge skulde vinde slaget.

Kristen Eriksen, Tolstrup.


365 . . . . Tyskerne skal komme og binde deres heste ved et træ ved Dommerby sø, og så skal de ikke komme længere. Og Brokholm sø skal blive til tör eng. Så skal enden snart komme.

Kristen Mortensen, Vejsmark.


366. . . . Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark.

Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.


367. . . . Der skulde fiskes torsk i Torsted Sande, og der skulde stå et stort slag på Fjand Grönne (enge), og det slag skal blive vundet ved tolvårs drenge og gamle mænd på halvfjerds år. Når æ rotter kommer til æ Vesterhav, så skal verden forgå. (Sml. nr. 845.) J. Kr. Korregård.


368. . . . Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemvigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Romme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde.

Peder Christensen, Rottesgård.


369. . . . De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. «Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.»

Kjeld Rasmussen, Gudum.


370. . . . Fiske torsk på Flovlev gadeTyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved höjvande.

Joh. Nielsen, Randrup.


371. . . . Fredbjærg Sande skal fyge ind ad Farsø kirkes glarvinduer, og den skal fylde Far-sø. Der har allerede været en stor sandknog, og den kom op ved to mandhvolme tyre fra Gunderupgård, der kom til at bråde (vråde) og skrabe jorden op. Det føg i mange dage, og folk kunde slet ikke komme ud. Der kom også noget sand i den ene ende af søen, men den blev da ikke fyldt helt den gang. Der var en bitte gård til Torup, der hed Trendhus, den føg efter, så de ikke kunde komme ud af dørene, og vinduerne føges efter, så de måtte som kaste dem ud. A har tjent en gammel mand, der var født i Trendhus.

I Fredbjærg er der en stor sande, hvor der er halvanden alen sand, og underneden er godt muld. Det hørte til Fredbjærggård, der den gang var en stor gård.

Kristen Sörensen Spillemand, Farsø.


372. . . . To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jorden ad, sådan at sandet skulde dæmpe Farsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu.

Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen.

Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.


373. . . . Der skal komme store oversvømmelser, og Årup (i Nörhå) møllers vugge skal strande ved Tegård ved gården Lægind i Nörhå. Møllen går under.

Tegård kaldes en hulning eller indsænkning, der fra gården Læg-inds mark fører ned til den over en mil lange indsø, der støder til. Ejeren af gården har meddelt mig, at han antog, gården havde sit navn af, at skibene i gamle dage lagde ind der, og at Tegård (te æ gård) var det sted, hvor der lagdes ind til gården.

Ty. P. U.


374. . . . Åshöje i Ty skal en gang blive hav banker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden.

A. C. Poulsen.


376. Midt imellem Gjetrup og Randrup skole ligger der en stor bakke enlig for sig selv vesten for vasen, det er Hjælpensbjærg. Der siger de, der skal sidde et guldskib, og når Danmark er gået så rent i armod, at der er ingen råd på nogen måde, så kan skibet graves ud, og det kan klare det hele. Men för den tid er der ingen, der kan grave i bjærget. Jansen, der var her omme på æ Rönne ved det store dampskib, vilde have været i lag med det det andet år, men det blev ikke til, ikke heller bliver det, för tiden kommer.

Joh. N.


377. I nærheden af Bellinge, en mil syd for Odense, er der på den ældre landevej mellem Odense og Fåborg en stor bro, som kaldes Bellinge bro. Tæt ved den er der i åen en lille grøn holm, om hvilken Sybille har spået, at når der på den står en rød ko med et par hvide ører og bröler for vand, da skal verden forgå.

B. H. Sehak.


378. I Odense å ved Bellinge bro vil der stedse danne sig en holm. Det skal være et sikkert tegn på jordens nære undergang, når der på denne holm ses en hvid ko med röde ører. Og da jorden skal forgå ved ild, vil koen bröle efter vand til slukning, skjøndt den er omgiven af strømmen på alle sider. Holmen har allerede en gang været dannet, men blev gravet bort, da man byggede bro over åen. Nu nærmer den sig på ny atter stærkt mod vandfladen.

H. Hansen.


379. Der er spået, at Skads kirke skal komme til at ligge midt i Esbjærg, og Vesterhavet komme til at skylle op imod kirken. Der skal fiskes torsk ved Krønderup bjærge. Eller ved Sir Lyngbjærg.

Vinding Højskole.


380. Havet skal en gang bryde ind i Tåbel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vestervig kirke.

P. Uhrbrand.


381. Lyne kirke skal blive Vesterhavets strandkirke.

Den samme spådom om Horne kirke, hvad enten det så er Horne i Öster-Horne herred eller det Horne i Vester-Horne herred, som siges at have ligget udenfor Blåvandshuk, hvor Vesterhavet nu tumler sig. Lyne kirke ligger tre, fire mil inde i landet, men kan dog sees langt ude på havet. Derfor må tårnet ikke brækkes ned. Det har dog været femten alen höjere.

M. Eskesen.


382. Sanden, der strækker sig fra klitterne ved Vesterhavet indtil lidt nord for Ulvskov skal en gang nå til glamvinduerne i Åby Kirketårn.

Nik. Christensen.


383. «Tønder skal forgå, men Rørkjær blyw en staj så goi!» dette er velbekjendt her.

Når en rød stud kommer svömmende og ser ind ad glamhullerne på Nörre-Lygum kirketårn, da skal verden forgå.

A. L.


384. Sönder-Lem vig skal gå så höjt, at den skal gå ind ad Håsum kirkedør (kirken ligger höjt).

Der skal fødes et hvidt føl med røde ben, og så langt der går rödt op på benene, så höjt skal det komme til at vade i blod.

Salling. P. Kr. Madsen.


385. Der skal komme en tid, da vandet skal stå så höjt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum kirketårn.

Jebjærg højskole.


386. Når der bliver tre skorstene på Bro mølle ved Klöv, så skal gården synke. Den ligger i en lavning ved landevejen, og fjorden har gået derind i gammel tid. Da der kom tre skorstene, sagde manden: «Nu i Guds navn, nu er de tre komne, mon den nu skal synke?»

Der skulde gro rug på Bygholms Vejle, inden verden skulde forgå. Det troede folk jo ikke, men det er dog sket.

Ane Bolette Justsdatter, Imer i Klim.


387. Hendrik sø har en gang været en stor indsø. Men så blev der spået af Sybille, at den skulde udtörres, og at prangerne skulde komme og binde deres heste ved stenen i bunden af søen. Dette er også sket for mange år siden. Det er forunderligt nok, at i fjor, da det var så tört et år, var der meget vand i søbunden, og i år er den aldeles tör.

Lars Jensen Lunde.


388. Man vil sige, at hele verden skal forgå ved ild undtagen vort land, som skal forgå ved vand. Da skal der komme en okse svömmende ind ad et af lydhullerne på Hellevad kirketårn, og så er hele verden ødelagt.

Nis Callesen.


389. Östen for Tis sø løber landevejen fra Sorø til Kalundborg. På den anden side af vejen ligger den gamle herregård Sæbygård, og mellem dennes have og vejen er der et lille, dybt vand, der kaldes Bliden. Gamle folk fortæller, at når vandet i Bliden stiger så höjt, at det går over landevejen og løber sammen med Tis sø, så skal verden forgå.

H. Petersen, Fårbæk.


390. Om den lille Mare sø, der ved et höjt jordsmon er adskilt fra Tis sø, hedder det, at når hin sø flyder sammen med denne, så skal verden forgå.

F. Dyrl.


391. Sybille har spået, at Harlev kirke skulde vælte, når der var allerflest folk i den, men ingen skulde komme til skade. Det er også sket, den faldt en onsdag, da der var en uhyre mængde folk til alters.

Peder Hjulmand, Tåstrup.


392. Ved vestsiden af Kværndrup kirke sidder et ansigt, omtrent en alen fra jorden. Det skal være et billede af helgenen st. Laurentius. En gang har det siddet oppe mod enden til, men det er sunket mer og mer, og når det når jorden, forgår verden.

P. J.


393. Gykjær bakker skal blive til havbakker. I Gykjær skal orlogsskibe en gang komme til at sejle ind.

Ty. P. Uhrbrand.


394. Kolbæk, Le sogn (öst for Viborg) skal komme til at løbe med blod, lige så stærkt, som den nu løber med vand.

P. U.


395. Der skal komme en tid, da Danmark skal blive så fattigt på træ, at to mænd skal slås om en pileplov.

Mariager-egnen. P. U.


396. 1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti.

Ty. P. U.


397. Jorden skal en gang beklædes med hvidt om sommeren ligesom med sne om vinteren. Det er gået i opfyldelse, idet der bliver gjødet med mergel og kridt om sommeren.

Der skal en gang blive et befordringsmiddel, der kan fare hen over jorden langt stærkere, end en hest kunde rende, hvilket jo er gået i opfyldelse ved togets fremkomst.

En gang inden verdens ende skal det blive sådan, at man ikke kan kjende en mand fra en kvinde på klædedragten.

Man skal komme til at fiske torsk imellem Lyngbjærg bakker i Sir, der ligger meget höjt.

I Tis enge i Salling er der et træ, der skal kongen binde hans hest en gang, når der bliver krig, og så skal der ikke være andre tilbage end tredsårs mænd og tolvårs drenge, og de skal vinde sejr; men det skal nok være et søslag.

K. Kr. Jensen.


398. Al jord skal mod verdens undergang blive udstykket i ene kålhaver. Mod verdens ende skal folk blive så rige og så forfængelige, at de ikke véd, hvordan de vil klæde dem, men de skal dog, inden verden forgår, blive så fattige, at de skal komme til at fæste deres klæder sammen med torne.

Der skal inden verdens ende blive så stor en krig, at både halvfjerdsårs mænd og tolvårs drenge skal komme med i den. Menneskene vil efterhånden blive mindre og mindre, så at til sidst to af dem vil kunne stå og tærske i en træsko af den størrelse, som bruges af folk i nutiden.

P. Jensen, Kværndrup.


399. Folkene skal tæles, og jorden skal mæles, og de skal bryde både bakker og bjærge og næppe lade sig nöje. Folkene skal blive brogede som hugorme, og mandfolk og fruentimmer skal blive klædt, så de kan ikke kjende dem fra hverandre. Det er Sybilles spådom.

R. N. m. fl., Vinkel.


400. Landet skulde mæles, og folket skulde tæles. Landet skal blive så forfyldt, at bakker og bjærge skal fyldes, og de skal döje for at få føden.

Ane Marie Kristensdatter, Ørum.


401. Folk skal blive så små, at to mænd skal stå og tærske i én træsko.

M. Eskesen.


402. De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden.

Kirstine Madsdatter, Havredal.


403. Ejendommene skulde blive til ene tofter. I tre ottetaller skulde der ske en forandring.

Ullits.


404. Får og storke og bier skal der blive lidt af, inden Verden forgår. Kvindfolkene skal blive ligesom mandfolkene i klædedragt, og de skal blive helt sorte. Det går jo også i opfyldelse, for alt det sorte er mest i moden nu.

Petrine Kristiansen, Mollerup.


405. Storkene skal helt blive henne, og vore efterkommere skal snakke om, at der har været store hvide fugle med sorte vinger og røde ben og næb.

J. B. og L. H., L.-Tåning.


406. Når vi her i egnen får muldvarpe i stedet for rotter, så er det imod Verdens ende. Det er ikke en snes år siden, de kom her til sognet.

Når storkene kommer til Verdens ende, så skal Verden forgå. Nu for få år siden er de komne til Norge.

Kjeld Rasmussen, Gudum.


407. Når bien suger honning af klöveren den røde, så skal Verden blive øde.

Vole.


408. I Gjötrup bjærg i Gjötrup er en kok, som går der inde. Når den kommer et vist stykke hen, kommer den ud ved Nörbjærge, og så skal Verden forgå.

Lars Djernes. Sådan har Sybille spået.


409. 1832 var det en sådan blæst, og da vendte kjærnerne sig i æblerne, så de sad med spidsen ud til stilken. Altså passer Sybilles spådom ikke.

Egtved.


410. I året 1503 skal Jens Christoffersen, kannik ved Domkirken i Ribe, være rejst fra Viborg til Randers og have fundet i en dal, Gröndal, en indskrift om tilkommende ting, fremstillet med kobberbogstaver på en sten:

Kirker skal blive til fangetårne;
skalke skal trives, og ældinge fordrives,
Danske skal blive ugjæve
og fange tyske herrer og sæder,
herremænd skal blive kjöbmænd,
præster til bønder, og bønder til vidunder.

Resen VI, 114.

Sml. Thieles folkesagn I, 171, og M. Mørk-Hansen: En gammel spådom, 5.