Tornarsuk (P. Egede)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlandsk sagnfigur, fedtsten.

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788


Tornarsuk

Poul Egede

I Tornarsuks hule

Der kom nogle mænd ud til os og bad mig komme i land til dem, jeg fulgte straks med vores jolle og lod dem vide mit ærinde, hvilket glædede dem. De roste kongens omsorg for dem, skønt han boede så langt borte fra dem og aldrig havde set dem eller deres land. De takkede for min forklaring, men de fleste ville hellere komme ned under jorden end op i himlen, hvor de dødes sjæle ikke havde nogen ro, men strejfede om fra eet sted til et andet og måttte drikke slimet vand med orme i. Dette havde en Tornarsuk, som hed Okartok (stortalende) sagt, sagde deres angekkok.

Indgangen til denne Tornarsuks bolig kunne ses lige i nærheden. Jeg tog derhen, gik ind i hulen og så, at den var 10—12 skridt dyb fra vandkanten. Igennem den, sagde min vejviser, at angekokken plejede at besøge Tornarsuk, men han var ikke hjemme. (S. 60)

Hvordan ser Tornarsuk ud?

Da jeg spurgte en angekkok, som talte meget om Tornarsuk, hvordan denne så ud, hvilket han bedst kunne vide, siden han var hans søn, thi Tornarsuk kaldes alle angekkokkers far, da svarede han, at han ikke var længere end hans lillefinger, og munden var ikke som andre munde men lodret op og ned. Derfor måtte han hælde hovedet, når han spiste. Han plejede at se ham i mørke, det kunne andre ikke. Da jeg sagde til de andre, at det var løgn alt, hvad han sagde, svarede han selv: »Du lyver ikke«. Angekkuts ideer om Tornarsuk er forskellige: Ligesom denne sagde, at han var meget lille, siger andre, at han er umådelig stor, nogle siger, at han er udødelig, andre at han kan dræbes af en vind, som ligner en pil med en sort og hvid styrefjer. Derfor befaler de, mens hekseriet står på, at enhver passer på ikke at berøve enten heksemesteren eller Tornarsuk livet. Andre mener, at hvis han rører ved en hund, dør han. Andre siger, at han ligner et menneske, men kun har een arm, som er stor og ser fæl ud. Andre igen siger, at han ligner en bjørn, men ikke gør ondt Han kender årsagen til deres sygdomme og hvilket middel, de skal bruge derimod. (S. 132)

Kilde

Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).