Uvikiak (Rink)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866
53. Uvikiak
Uvikiak reiste nordpaa, ledsaget af een Søn og to Døttre. Da de paa Veien nærmede sig beboeligt Land, roede Sønnen iforveien i sin Kajak, og da de kom til Leirpladsen, var han allerede stegen iland. Efterat have overnattet, reiste de videre den næste Dag; om Aftenen roede Sønnen atter forud, men da de kom til Landet, kunde de ikke finde ham. De droge videre, og da de kom omkring et Næs, stod han der opstillet død, gjennemboret under Armene, og med nogle af Indvoldene lagte paa Øinene. Da Faderen saae dette, jamrede han sig af Fortvivlelse, og reiste forbittret videre, for at opsøge Morderne. Paa Veien traf han nogle Telte. Han spurgte: »have I ikke seet Reisende?« — »Jo, igaar kom en Baad her forbi, de sang Smædeviser om et ungt Menneske med Indvoldene udenpaa Øinene, og loe høit derved.« Da han hørte dette, blev han end mere forbittret; jamrende reiste de videre, og traf den følgende Dag atter Telte, ved hvilke de fik det samme Svar om en Baad, som nylig var kommen der forbi. — Uvikiak reiste videre med sin Kone og sine to Døttre, uden at lægge paa Land. Endelig kom de atter til Telte, spurgte og fik til Svar: »jo for lidt siden kom en Baad her forbi, de sang bedrøveligt og vemodigt om et ungt Menneske, som de havde dræbt.« Den Gamle Uvikiaks Vrede dæmpedes lidt, da han hørte disse tale saa godt. Derpaa reiste de videre, uden at de i flere Dage for Sindsbevægelse havde kunnet sove, omsider kom de til det Land, hvor Morderne havde taget Ophold. De landede bag ved disses Plads, trak Baaden op og lagde den omvendt, samlede Græs og Kjærduun (d. e. en Sort laaddent Græsfrø), og bedækkede den dermed. Derpaa lod han Konen blive tilbage under Baaden og gik selv over Land, ledsaget af sine to Døttre. Snart kunde de høre Sangstemmer; de standsede og lyttede paa den nærmeste Høide ovenfor Dandsepladsen, og de kunde tydeligt høre, at En sang om Uvikiaks Søn. Da Sangen var endt, kom to unge Mennesker op ad Fjeldet, afklædte og i stærk Sved; da de naaede de Nysankomne, spurgte disse, hvo det var, som havde sunget. — »Vor Huusherre, svarede de, han sang om et ungt Menneske syd paa, som vi have dræbt, det var meget morsomt.« Uvikiak greb strax i sin Vrede den ene, og Døttrene den anden. De dræbte dem begge paa Stedet, henstillede dem i siddende Stilling og ganske som Uvikiaks Søn, hvorpaa de forlode dem, og skjulte sig lidt derfra. Snart hørte de Hævnskrig og at der var nogle, som søgte efter dem, for at dræbe dem. Men de fandt dem ikke. Da Uvikiak saaledes havde hævnet sig, reiste han sydpaa igjen.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 163-165.
