Vilhjálmur Ludvig Finsen biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Vilhjálmur Ludvig Finsen
Biografisk oversigt

Vilhjálmur Ludvig Finsen
(1823-1892)



Finsen, Vilhjálmur Ludvig, 1823-92, Højesteretsassessor, Retshistoriker. V. F., Sønnesøn af ovfr. nævnte Biskop H. F., fødtes 1. April 1823 i Reykjavik, hvor Faderen, Sysselmand Ólafur F., senere Assessor i den islandske Overret, var bosat – Moderen, Marie Nicoline f. Møller, var en Kjøbmandsdatter der fra Byen –, men opdroges efter Faderens Død (1836) hos dennes Stiffader, Biskop Steingrímur Johnsen, der satte ham i Stand til at følge den studerende Vej. Efter 1841 at være dimitteret fra den lærde Skole paa Bessastaðir studerede F. ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1846 underkastede sig juridisk Embedsexamen og derefter, under Paavirkning af daværende Professor A. F. Krieger, hengav sig til Studiet af nordisk, særlig islandsk Retshistorie; et Vidnesbyrd herom er den i omarbejdet og udvidet Skikkelse i «Annaler for nordisk Oldkyndighed» 1849-50 trykte Prisafhandling: «Fremstilling af den islandske Familieret efter Grágás», for hvilken Universitetets Guldmedaille var bleven ham tilkjendt 1848. 1851 udnævntes han til Sysselmand paa Island, men kom ikke til at tiltræde Embedet, da han allerede i April 1852 beskikkedes til Landfoged paa Island og Byfoged i Reykjavik, hvorfra han 1860 forflyttedes til Viborg som Assessor i Overretten. 1868 udnævntes han til Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn, og 1871 ansattes han som Assessor i Højesteret. Fra dette sidste Embede afgik han 5. Sept. 1888 for med udelte Kræfter at kunne ofre sig for sin videnskabelige Virksomhed. Som en Anerkjendelse af hans videnskabelige Fortjenester tildeltes der ved Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest 1879 F. den juridiske Doktorgrad, ligesom han 1884 valgtes til Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. 1884 blev han Kommandør af Danebrogs 2. Grad, 1888 af 1. Grad. – F. havde 20. Juni 1851 ægtet Caroline Vilhelmine Moberg, men Ægteskabet opløstes 1864. d. 23. Juni 1892.
  Under hele sin Embedstid har F. fortsat sine Studier over nordisk, særlig oldislandsk Ret og har paa dette Omraade leveret vigtige Arbejder, ligesom han som Medlem af den Arnamagnæanske Kommission har vist levende Interesse for nordisk Oldtidsvidenskab i Almindelighed og med stor Iver fremmet Stiftelsens Opgaver i denne Henseende. Banebrydende for Studiet af islandsk Retshistorie og derigjennem af stor Vigtighed til Oplysning ikke alene af gammel nordisk, men af germansk Retsudvikling overhovedet have hans mønsterværdige Udgaver af den saakaldte «Graagaas» (Grágás), den islandske Lovbog i Fristatstiden, været. 1852-70 udgaves for det nordiske Litteratursamfund Lovens ene Hovedtext (det st. kgl. Bibliotheks Haandskrift eller Konungsbók) med tilhørende dansk Oversættelse,1879 for Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat den anden Hovedtext (Staðarhólsbók), hvortil senere (1883) sluttede sig Udgivelsen af en Række enkelte, fra andre Haandskrifter hentede Dele af «Graagaas», særlig dennes Kristenret. Ved sine Undersøgelser angaaende oldislandsk Retsvæsen har F. haft mange vanskelige Spørgsmaal at klare og givet værdifulde Bidrag til Forstaaelsen af forskjellige omstridte Æmner. Hans allerede tidligere nævnte Prisafhandling behandler, efter en indledende Udsigt over det islandske Samfundsliv i dets Hovedinstitutioner og over Lovgivningens Udvikling, udførlig Familierettens tvende Hovedsider, Ægteskabsforholdet og Ætsforholdet. I sin næste større Afhandling: «Om de islandske Love i Fristatstiden» («Aarbøger for nordisk Oldkyndighed» 1873) giver F., med kritisk Imødegaaelse af afvigende Anskuelser, en udtømmende Fremstilling af Lovgivningsmyndighedens Ordning i Fristatstiden. Endelig har han i sit sidste, vigtige Arbejde: «Om den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner» («Vidsk. Selsk. Skr.», 6. R., hist. og filos. Afd. II, 1, 1888) optaget til fornyet Prøvelse den hidtil almindelige Opfattelse af den i Fristatstiden gjældende Retsudvikling – yderligere belyst ved forskjellige interessante Enkeltundersøgelser – og kommer i afgjørende Henseender til nye Resultater.
   Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer. Tímarit hins íslenzka Bókmentafélags III.
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


Bibliografi


Titler i E-Bibliotek