Vor Folkeæt i Oldtiden: Lagakefli
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Vor Folkeæt i Oldtiden II Vilhelm Grønbech Femte bog: Excurser og henvisninger Excurser 9B. Lagakefli
(side 317) En egen manifestation af klenodiets lykke er dets kraft til at lyse helg over jorden og gøre den stejlt afvisende overfor fremmed vilje. En følge af ringeagt for det hellige må da blive at krænkeren kommer svækket til et opgør, han har i egentligste forstand ikke retten med sig, og juraens dom over ham er i virkeligheden kun et responsorium på den dom som er inden i ham, i hans årer og muskler lige så godt som i hovedet. I Norge samles den stav der hegner jorden under samme navn som den hvormed stævnet mand bød ret for sig: lagakefli; i laga ligger ikke at kævlen var et særligt juridisk instrument, lige så lidt som de svenske lagakar er juridiske bægere, det er virkningen og den sociale anerkendelse som er udtrykt i navnet; men virkning og anerkendelse bygger naturligvis på tanken om at kævlen – og ølbollen – var en åndelig virkelighed. Lovkævlen brugtes til at »kaste frem« for at »fæste« tingsafgørelse, og til at sætte op på land for at værne det mod fremmede. Ved uenighed (side 318) om land blev hegningen brugt som et middel til at fremkalde afgørelse, idet kræveren eller ihændehaveren eller begge to nedlagde forbud mod benyttelse af jorden, indtil afgørelsen var afgjort ved kendelse (lögfesta), og denne fornagling af jorden som i senere tid åbenbart blot bestod i en tinglysning, er fra først af blevet udført ved at en mand satte sit tegn på landet. Ved overtrædelse af forbudet arbejder man undir (= inden for) l.'s magtområde, eller man bortfører afgrøde undan l., ligesom det hedder undan en, når man mod ens vilje tager hans gods eller noget han har i sit værge. Norsk lov har kævlekastet ved lovfæstelse på tinge, et sikkert tegn på at formerne var blevet formalitet og brugtes ret i flæng, eller som man også kan sige, en parallel til skødningen på tinge.
![]()
318. undan l., Frost. XIII 23. – Norsk lov, NGL. II 116 c. 19 cf. Frost. XIII 14. – Andre Germaner, bl. a. Liut. 134, 148; Ratchis 14, hvor vifa's officielle anvendelse omtales; Lex Baj. X 18 (309). – Strid om land, norsk lovkævle jvfrt. med Liut. 134, 148. – Mellemform, Lud. 16 form.; Ficker n. 20, 47, 48, 57 etc.; Hist. Fris. In. 1217. – Om den offentlig brug, cf. foran II 317 om kongens våben. – Livets sidestykker, cf. foran II 97 med citater. – Kæp, cf. Vestg. I Jord. 20. Cf. Heimskringlas beretning (III 107) om Magnus Gode og Harald, og i det foregående II 73 med citater.
Fodnoter
|