Hymirkvadet (1925)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Atlantis, 3. Bind,
Aargang 1925


Thøger Larsen


Hymirkvadet


Indledning


Midgårdsormen på krogen
(W.G. Collingwood, 1908)

Hymirkvadet hører til den humoristiske Afdeling af Gudekvadene og adskiller sig fra de øvrige ved forholdsvis talrige Kenninger. Hymir er øjensynlig en bakkisk Figur i den nordiske Mytologi, men iøvrigt hører Digtet ikke til de, som kaster noget særligt Lys over religiøse Begreber indenfor Asalæren. Derfor ledsages dette Digt ikke med nogen Kommentar, og Noter er overflødige.


1. Valguder fordum fanged sig Vildt.
Øltørst følte de, før de var mætte,
rystede Spid, spejded i Blotblod,
fandt da Kedlers Fylde hos Ægir.


2. Bjergboen sad saa barnemunter,
minded om Sønnen af Miskorblindi[1],
Yggs Søn[2] stirred ham stridt i Øjet:
"Ofte ved Øl du Aserne bænke."


3. Ordbrydsk Asa ærgrede Jætten,
Hu han havde til Hævn over Guder,
bad Sifs Herre[3] hente en Kedel:
"at jeg Øl for eder kan brygge."


4. Raad ej vidste de vældige Guder,
ikke Himlens Herskere kunde,
førend Tyr fik talt med Hlorridi[4]
og i Enrum i Øret ham hvisket:


5. "Min Fader bor østen for Elivager,
højvise Hymir, ved Himlens Ende,
og Kæmpen bruger som Bryggekedel
et Kar, der maaler en Mil i Dybden."


Tor
6. "Hvor vinder vi frem til den vældige Gryde?"
Tyr
"Ven, det skal lykkes ved List at faa den".


7. Den hele Dag for de drøjt af Sted

fra Asgaard og ind til Ægirs Bolig;

han førte i Hus de hornede Bukke,
da gik de til Hallen, hvor Hymir boed.


8. Fæl fandt Sønnen sin Faders Moder,

nihundrede Hoveder havde hun,
en anden kom gyldenglitrende frem
med hvide Bryn og bar Bryg for Sønnen.


9. "Jætteætling! Jer vil jeg skjule,

I kække to, under Kedlerne der,

min Elsker er ofte i ondt Lune
og nærig mod Gæster, som naaede hid."


10. Den skumle Krop blev silde færdig
og stridig kom Hymir til Huse fra Jagten,
han traadte i Jord, saa Jøkler skred,
tren ind i Salen med Is i Skægget.


Frillen
11. "Hil dig, Hymir, vær ved højt Lune,
hid til din Sal er nu Sønnen kommen,
ham, som vi vented ad den lange Vej,
han kommer sammen med vor kendte Fjende,
Menneskers Ven, som Veor[5] kaldes.


12. Ser du dem sidde bag Salens Gavl,
der skjuler de sig med Søjlen for."
Jætten stirred, saa Søjlen sprang
og ovenover den Aasen brast.


13. Fra Bjælken otte Bryggekar braged,
Kun een, den haardeste, holdt til Faldet.
Frem gik de af Gem, men den gamle Jætte
fulgte med Blikket sin Fjende nøje.


14. I Hu han anede intet godt,
da Gygens Rædsel[6] paa Gulv han saa,
men tre af hans Tyre toges fangen,
han bød dem sydet paa Bordet bringes.


15. Tyrene styrted med stækket Hals,

og alle blev over Ilden baaret.

Sifs Herre før Sengetid
aad to af Okserne ene Mand.


16. Fandt den haargraa Fælle[7] af Hrungnir

Hlorridis Maaltid meget yppigt.
"Vi tre maa mættes i Morgen Aften
med det, som Jagten ved Dag os yder."


17. Veor vilde paa Voven ro,
om Jætten gav Mading til Medekrogen.
Hymir
"Hvis du har Mod, hent Mading i Hjorden,
du Bjergherrernes Halsbrækker.


18. Jeg tror dig til, at du tager let
Agn imellem Oksernes Mængde."
Svenden gik ilsomt ud i Skoven,
forrest saa han en sort Okse.


19. Tursers Bane[8] brød af Tyren
Hornrøddernes høje Grund[9].
Hymir
"Dette Værk værre jeg finder
end, Kølstyrer, din Stillesidden."


20. Baad paa Bølge bød Bukkes Herre[10]
Abers Ætling[11] udad ro.
Men Jætten sagde, han syntes ikkun
lidet om at ro længere ud.


21. Modig Hymir meded Hvaler,

tit med Anglen to ad Gangen,

men Odins Søn sad i Agterstavnen,

Veor, og laved med List en Snøre.


22. Paa Snøren satte Slægternes Værn[12],

Ormens Bane[13], Oksens Hoved:
paa Agn bed den, hvem Aser hader,
alle Rigers Ring[14] i Dybet.


23. Djærvelig drog den dristige Tor
edderskinnende Orm til Borde,
Hamren hug i Haarets Højfjæld[15]
haardt fra oven Ulvens Broder[16].


24. [Uhyret] hyled, Højfjæld tuded,
Gys får gennem den gamle Jord;
den Fisk[17] gik siden til Søs paany.


25. Uglad var Jætten, da hjem de roede,
Hymir ved Aaren intet mælte,
vendte sin Aare en anden Vej.


Hymir
26. "Vil du nu have den halve Møje:
enten gaa til min Gaard med Hvaler
eller binde Søens Buk[18] ved Bredden."


27. Hlorride gik, han greb om Stavnen,
hævede Havets Hest[19] uøset,
til Jættebo bragte han Brændingens Svin[20]
over alle Skov-Aaser paa Vejen.


28. Endnu dog Jætten udfordrede

kivkær Tor til en Kraftprøve.
Han roste ej Mand for Rokraft alene,
kun, hvis han kunde hans Kalk bryde.


29. Hlorride brat med Bægret i Haand
slog, saa den stejle Stenpille brast,
siddende slog han Søjler igennem,
hel dog bragte han Hymir Kalken.


30. Da gav den fagre Frille et meget
venligt Raad, hun vidste kun dette:
"Hug den forædte Hymir i Skallen,
haardere er den end alle Kalke."


31. Bukkenes Herre, hævet i Knæ,
samlede al sin Asastyrke;
hel var Karlens Hjælmknast[21] øverst,
medens hans runde Bæger revnede.


Hymir
32. "Mangt og meget mistede jeg,
da Skaarene knust fra Knæet faldt."
Han ytred: "Nu siger jeg aldrig mer
herefter: Øl, du er altfor hedt.


33. Øv nu ogsaa en anden Prøve:
bær min Ølbaad[22] ud af Hallen."
Tyr forsøgte det to Gange,
fast dog stod paa Stedet Kedlen.


34. Modis Fader[23] tog fat i Randen,
traadte igennem Gulvet derinde,
Sifs Herre paa Hovedet hev den
og gik med Ringenes Raslen om Hæle.


35. Længe får de, førend Odins
Søn engang saa sig tilbage;
frem da iled fra Østens Stenskred
mangeho'det en Hær med Hymir.


36. Hev han hastigt fra Hærder Kedlen,
hugged den mordgale Mjållnir frem,
knuste alle Ødemarks-Hvaler[24].


37. Længe de får ej, førend foran dem
halvdød laa en af Hlorrides Bukke;
paa [Benet] Skaglens Skat[25] var lammet,
det Uheld skyldtes den skadefro Loki.


38. Hørt I har vel — herom kan alle
gudekyndige gerne kvæde —,
hvad Bod han sig af Bjergboen fik,
som gav ham begge sine Børn til Gengæld.


39. Den mægtige mødte paa Gudernes Ting
med Kedlen, han hented af Hymirs Eje,
og Guderne altid Øl skal drikke
i Ægirs Hal om Hørhøsten.




Noter:

  1. Formodentlig Egennavn, men ukendt Skikkelse.
  2. Tor.
  3. Tor.
  4. Tor.
  5. Tor.
  6. Tor.
  7. Hymir.
  8. Tor.
  9. Hovedet.
  10. Tor.
  11. Hymir.
  12. Tor.
  13. Tor.
  14. Midgaardsslangen.
  15. Issen.
  16. Midgaardsslangen.
  17. Midgaardsslangen.
  18. Baaden.
  19. Baaden.
  20. Baaden.
  21. Isse.
  22. Ølkedel.
  23. Tor.
  24. Jætter.
  25. Bukken.