Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785

Hymirs Kvæde

1. Fordum Valguder

Jagten øved’

Og selskab’lige

Før de fandt Sandhed,

Rysted’ Stokke,

Offerblod besaae,

Og befandt hos Ægir

Kiedlers Mangel.

2. Biergboen sad

Barnglad ude,

Kogleforblinderens

Søn ey uliig.

Paa ham stirred’

Yggurs Barn med Trods:

”Du skal Aser

”Strax Giestebud give.”

3. Sorg gav Jætten

Den stolttalend’ Helt;

Strax tænkte han

Paa Hævn mod Guder.

Han bad Sifias Mand

Kiedel føre sig:

Hvori jeg eder alle

Øl kan brygge.

4. Det ey kunde

Priiste Guder,

De hellig’ Væsner

Ingensteds fik den.

Indtil af Troskab

Tyr til Hlorridi

Raad ret venligt

I Eenrom sagde.

Tyr:

5. Der boer for Østen

Elivaga,

Den hundvise Hymir

Ved Himlens Ende.

Han, min tappre

Fader, har Kiedel,

Rummelig Kiedel, af

En Miils Dybhed.

Thor:

6. Meener du, vi bekomme

Den Vandvarmer?

Tyr:

Ja, Ven! om vi

Kun bruge List.

7. De ginge hastig

Den Dag frem

Bort fra Asgard,

Til de naaede Havet.

8. Han stalded’ Bukke

Hornbepryded’,

De gik til Salen,

Som Hymir eyed’.

Sønnen fandt Faermoer,

Sig meget leed,

Thi hun havde

Nihundred’ Hoveder,

En anden gik

Guldskinnend’ frem,

Brynhvid Kone,

Øl at bære Sønnen.

Hun:

9. Jetters Afkom!

Jeg vil eder

Uforsagte to

Under Kiedler sætte.

10. Min Mand er

Mange Gange

Gierrig mod Giester,

Let til Vrede,

Og vegelsindet.

11. Silde kom den

Haardsindet Hymir

Hiem fra Jagten.

Strax gik han ind;

Iisfield’ne skielved’.

Da han kom, var

Hans Kindskov frossen.

Hun:

12. Held dig nu, Hymir!

I en god Meening.

Nu er din Søn kommen

Til dine Sale;

Han, som vi vented’

Af lange Veye.

Med ham følger

Vor berømte Fiende,

Ven af Folket!

Veorr heder han.

13. See, hvor de sidde

Under Salens Gavl,

Saa frygte de!

En Støtte staaer for dem.

14. Søndersprang Støtten

Af Jettens Øyekast.

Men Bielken i tu

Først revnede.

15. Otte nedspunge,

Og een af dem

Haardhamret Kiedel

Heel af Støtten

Frem ginge de,

Den gamle Jette

Glubsk beskued’

Sin Modstander.

16. Ikke spaaede

Hans Sind vel, da han saae

Gygiers bedrøver

Paa Gulv kommen.

Da bleve Tyre

Tre udtagne.

Strax bød Jetten

Ild at giøre.

17. Hver giorde de

Hoved korter’,

Og i Gryden

Siden lagde.

Da aad Sifs Mand,

Før han gik at sove,

kun allene

Hymirs to Øxen.

18. Den gamle Hrungnirs

Samtaler syntes

Hlorridis Maaltid

Vel stort at være.

”Vi tre en anden

”Aften nødvendig

”Med jaged’ Mad

”Maa os behielpe.

19. Veorr sagde at ville

Roe ud paa Havet,

Om den bolde Jette

Agn ham skienked’.

Hymir:

20. Gak du til Hiorden,

Om du dit Mod troer,

Biergfolks-Bryder!

Agn at søge.

21. Det Haab har jeg

At du monne

Agn af en Oxe

Let bekomme.

22. Han hastelig

Gik til Skoven,

Hvor en Oxe stod

Kulsort inde.

23. Thursers Bane

Brød af Tyren

Begge Hornenes

Høye Sæde.

Hymer:

24. Dit Arbeid mig

Synes værre

Kiøles Hersker!

End om du sad stille.

25. Bukkes Herre

Bad Abers Slægtning

Havets Lastdyr

At udroe længer’,

Men den Jette

Sagde sin Lyst

Liden at være

At roe længer.

26. Modig Hymir

Drog en Hvalfisk

Op paa Anglen,

Og siden to.

Men i Bagstavnen

Odins Slægtning,

Veorr, en Line

Med List giorde sig.

27. Slangens Bane,

Han som hielper Folk,

Satte paa Anglen

Et Oxehoved.

Mod Agnen gabed’,

Den som Guder hade,

Ombeltend’ nedentil

Heele Jorden.

28. Thor den tappre

Modigen drog

Eddervaad Orm

Op til Borde.

Med Hamren han banked

Haarets stygge

Fielde foroven

Paa Ulvens Broder.

29. Klipper styrted’,

Heder tuded’;

Den gamle Jord

Foer heel sammen.

Siden nedsank

Den Fisk i Havet.

30. Uglad var Jetten,

Da de tilbage roede,

Saa at raske Hymir

Intet talte.

Dreyed’ han Roeret

Efter anden Kant.

Hymir:

31. Vil du paatage

Halvt Arbeid’ med mig,

At du mine Hvaler

Hiem vil bære,

Eller vor Flodbruser

Vil fastbinde?

32. Da gik Hlorridi,

Greb paa Stavnen,

Hurtig han rykked’

Op heele Skibet,

Eene med Aarer

Og Øsekarret.

Han bar til Byen

Jettens Havsviin

Op ad Bierget

Ind paa Gaarden.

33. Men dog Jetten

Om sin Styrke,

Vant til Trodsighed,

Med Thor trætted’.

Thors Styrke han nægted’,

Skiønt roe han kunde

Krafteligen,

Hvis han ey brød Bægg’ret.

34. Men Hlorridi,

Da saa nær han kom,

Strax lod kløves

Høy Steen i tu.

Han slog siddende

Støtter igiennem,

Dog bar’ de Bægg’ret

Heelt frem for Hymir.

35. Indtil den smukke

Frille lærde

Ham stort Vens-Raad,

Som hun eene vidste!

”Slaae til Hymirs Hoved

”Det er haardere

”(Den madtrætte Jettes,)

”End hvert Bægger.

36. Haard paa Knæ

Bukkes Herre

Idrog aldeles

Ase-Styrken.

Heel blev den gamle

Hielmens Støtte,

Men den runde

Viinbærer revnede.

Hymir:

37. Meget godt veed jeg

Er gaaet fra mig,

Nu jeg Bægg’ret seer

Af knælend’ kastet.

(Saa talde den gamle)

Mine Ord jeg dog ey

Kan tilbage tage.

Alt for drukken du est!

38. End vil jeg vove,

Om I kunne bringe

Ølkiølen ud

Af mine Gaarde.

Tyr prøvede

To gang’ at løfte,

Stille stod hvergang

Kiedlen for ham.

39. Modes Fader

Greb i Hanken,

Og igiennemstamped’

Gulvet i Salen.

Paa Hovedet løfted’

Kiedlen Sifs Mand.

Ved hans Hæle

Ring’ne klingred’.

40. Længe gik de

Før tilbage saae

Sig Odins Søn

En enest’ gang.

Han saae af Huler

Med Hymir fra Østen

En Mængde komme

Med mange Hoveder.

41. Han tog sig af Skuldre

Kiedlen, staaende,

Og svinged’ Miøllner

Den mordglad’ frem.

Og Steenes Herrer

Han alle slog,

Som med Hymir

Ham forfulgte.

42. Langt de komm’ ey,

Før man ligge saae

Hlorrida’s Buk

Halvdød foran,

(Vognstangen vendtes)

Halt paa Beenet.

Det den skadeglade

Loke forvoldte.

43. I nu hørt have

(Hvem kan vel af

Gudkyndige

Det bedre fortælle)

Hvad af Steenbygg’ren

Thor fik for Løn.

Men selv han misted’ begge

Sine Børn derfor.

44. Styrkeprydet

Thor kom til Guders Ting,

og havde Kiedlen,

Som Hymir eyed.

Men alle Guder

Vel skulle drikke

Øl hos Ægir,

I een Hørhøst.

Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.