Forskjell mellom versjoner av «Gudrunskvæde III. (Goþrúnarkviþa III)»
m |
|||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
| − | + | Herkja hed Atles terne. Hun havde været hans frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun begge sammen. Atle blev da gram i hug. Da kvad Gudrun: | |
<blockquote> | <blockquote> | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
<br>mælte til mænd du, | <br>mælte til mænd du, | ||
<br>til mig gad se.» | <br>til mig gad se.» | ||
| − | |||
<br><br>2. | <br><br>2. | ||
<br>''Atle kvad.'' | <br>''Atle kvad.'' | ||
| Linje 48: | Linje 47: | ||
<br>lindt om Eder | <br>lindt om Eder | ||
<br>linet svøbte.» | <br>linet svøbte.» | ||
| − | |||
<br><br>3. | <br><br>3. | ||
<br>''Gudrun kvad.'' | <br>''Gudrun kvad.'' | ||
| Linje 59: | Linje 57: | ||
<br>hvad mø og mand | <br>hvad mø og mand | ||
<br>maatte ei gjøre. | <br>maatte ei gjøre. | ||
| − | |||
<br><br>4. | <br><br>4. | ||
<br>Tog om hals kun | <br>Tog om hals kun | ||
| Linje 69: | Linje 66: | ||
<br>der i sorg vi to | <br>der i sorg vi to | ||
<br>sammen talte. | <br>sammen talte. | ||
| − | |||
<br><br>5. | <br><br>5. | ||
<br>Her kom Thjodrek | <br>Her kom Thjodrek | ||
| Linje 79: | Linje 75: | ||
<br>tog mig al min | <br>tog mig al min | ||
<br>ædleste slegt. | <br>ædleste slegt. | ||
| − | |||
<br><br>6. | <br><br>6. | ||
<br>Send efter Saxe, | <br>Send efter Saxe, | ||
| Linje 85: | Linje 80: | ||
<br>han kan signe | <br>han kan signe | ||
<br>sydende kar.» | <br>sydende kar.» | ||
| − | |||
<br><br>7. | <br><br>7. | ||
<br>Syvhundred mænd | <br>Syvhundred mænd | ||
| Linje 91: | Linje 85: | ||
<br>før kongens viv | <br>før kongens viv | ||
<br>i kjedlen greb. | <br>i kjedlen greb. | ||
| − | |||
<br><br>8. | <br><br>8. | ||
<br>''Gudrun kvad.'' | <br>''Gudrun kvad.'' | ||
| Linje 102: | Linje 95: | ||
<br>nu faar jeg selv mig | <br>nu faar jeg selv mig | ||
<br>for synd rense. » | <br>for synd rense. » | ||
| − | |||
<br><br>9. | <br><br>9. | ||
<br>Haanden skjere | <br>Haanden skjere | ||
| Linje 112: | Linje 104: | ||
<br>ren er jeg vorden | <br>ren er jeg vorden | ||
<br>ved retfærds dom.» | <br>ved retfærds dom.» | ||
| − | |||
<br><br>10. | <br><br>10. | ||
<br>Atle da hjertet | <br>Atle da hjertet | ||
| Linje 122: | Linje 113: | ||
<br>hun som Gudrun | <br>hun som Gudrun | ||
<br>grumt tiltenkte.» | <br>grumt tiltenkte.» | ||
| − | |||
<br><br>11. | <br><br>11. | ||
<br>Saa han ei ynk, | <br>Saa han ei ynk, | ||
Revisjonen fra 25. des. 2013 kl. 11:36
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
oversatt av
G. A. Gjessing
Kristiania
1899
(Goþrúnarkviþa III)
Herkja hed Atles terne. Hun havde været hans frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun begge sammen. Atle blev da gram i hug. Da kvad Gudrun:
1.
«Hvad evig ank,
Atle, Budlung?
er sorg i sind?
hvi smil ei mer?
bedre det hued
de helte vel,
mælte til mænd du,
til mig gad se.»
2.
Atle kvad.
«Nager mig, Gudrun,
Gjukes datter!
hvad i hal mig
Herkja sagde:
at sov bag tjeld
Thjodrek og du,
lindt om Eder
linet svøbte.»
3.
Gudrun kvad.
«Dig om alt det
ed jeg sverger
ved hin hvide
viede sten,
at jeg med Thjodrek
ei tog mig for,
hvad mø og mand
maatte ei gjøre.
4.
Tog om hals kun
hæres fylker,
den ædle drot,
en enkelt gang;
andre var ei
vore favntag,
der i sorg vi to
sammen talte.
5.
Her kom Thjodrek
med treti mænd,
ingen nu lever
af alle dem;
mig tog du brødre
og brynjet flok,
tog mig al min
ædleste slegt.
6.
Send efter Saxe,
søndermænds drot,
han kan signe
sydende kar.»
7.
Syvhundred mænd
i sal ginge,
før kongens viv
i kjedlen greb.
8.
Gudrun kvad.
«Har jeg ei Hogne,
henter ei Gunnar,
ser ei siden
sæle brødre;
Hogne vel hevned
slig harm med sverd,
nu faar jeg selv mig
for synd rense. »
9.
Haanden skjere
skød hun til bunds,
og op hun tog
tindrende sten:
«Se nu, de svende!
sydende kar —
ren er jeg vorden
ved retfærds dom.»
10.
Atle da hjertet
slog høit i bryst,
da Gudruns arm
han uskadt saa:
«Hen nu til kjedlen
skal Herkja gaa,
hun som Gudrun
grumt tiltenkte.»
11.
Saa han ei ynk,
som saa ei det,
hvor paa Herkja
hænder svedes;
drog da den kvind de
i dyndet myr.
Saa fik Gudrun
soning for harm.
