Forskjell mellom versjoner av «Hymis-Qvida (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
m
 
(9 mellomliggende revisjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde (Hýmeskviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvadet]] !![[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde (Hýmeskviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvadet]] !![[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !!  
Linje 11: Linje 11:
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Hymer]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymers qväde (AAA)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Hymer]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymers qväde (AAA)]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvide (C. A. E. Jessen)]] !! !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvide (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (KL)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Hyme (F.W.Horn)]] !!  !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Hyme (F.W.Horn)]] !!  !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !!  !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !!  !!  
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymerskvadet (V.B.Hjort)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirkvadet (1925)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tors fisketur]] !!  !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 25: Linje 33:
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
  
−
<br>
 
  
 
<big>'''QVAD om HYMER'''</big></center>
 
<big>'''QVAD om HYMER'''</big></center>
  
−
<br>
 
  
−
<blockquote><blockquote>
+
::'''I.'''
−
<br>
+
 
−
      <p>I.</p>
+
::1. Fordum Val-Guder<ref>See Anmærkningen.</ref>
−
    <br>  <p>1. Fordum Val-Guder <sup>1)</sup> <br />
+
::<ref>Eller: Nærtes af Fangst (&#596;: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.</ref> Fangsten nöde,
−
        <sup>2)</sup> Fangsten nöde, <br />
+
::Meget de drak<ref>Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.</ref>
−
        Meget de drak <sup>3)</sup> <br />
+
::För mætte de bleve<ref>Naar man læser ''saddir;'' andre foretrække ''sadir,'' &#596;: ''sanir'', da man maatte oversætte: ''för de bleve forvissede'' (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).</ref> —
−
      För mætte de bleve <sup>4)</sup> —<br />
+
::Tenene de rysted,
−
      Tenene de rysted,<br />
+
::Saae paa Offerblodet,<ref>See Anmærkn.</ref>
−
        Saae paa Offerblodet, <sup>5)</sup> <br />
+
::Fandt at ''Ægir'' havde
−
        Fandt at <em>Ægir </em>havde <br />
+
::Mangel paa Kjedler.
−
        Mangel paa Kjedler. <br />
+
 
−
      </p>
+
 
−
<br>
+
::2. Bjergboen sad
−
      <p>2. Bjergboen sad <br />
+
::Som Barnet<ref>Andre: Björnen (saa munter som en Björn).</ref> glad,
−
        Som Barnet <sup>6)</sup> glad, <br />
+
::Lig den mulmblændende  
−
        Lig den mulmblændende <br />
+
::Thurses<ref>Andre oversætte: lig Kattens Sön (&#596;: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med ''Rask'') at Afskriverne have læst ''Miscor-blinda'' fejl for ''Mistor-blinda'' (da Forskjellen paa Membranernes ''c'' og ''t'' er her ubetydelig); men da ''Köttr'' (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.</ref> Afkom;
−
        Thurses <sup>7)</sup> Afkom; <br />
+
::Ham saae ''Odins''<ref>I Originalen ''Yggs,'' den Frygteliges (et af ''Odins'' Navne).</ref> Sön
−
Ham saae <em>Odins </em><sup>8)</sup> Sön <br />
+
::Stivt i Öjne:
−
Stivt i Öjne: <br />
+
::&quot;Tit skal du yde
−
&quot;Tit skal du yde <br />
+
::Aserne Drik!&quot;<ref>Eller:
−
Aserne Drik!&quot; <sup>9)</sup></p>
+
::Tit du skal for Guder
−
      <br><p>3. Haardtalende Helt<br />
+
::Gilder holde.</ref>
−
        Voldte Jætten Kummer, <br />
+
 
−
        Snart han pönsed paa <br />
+
 
−
        Hævn mod Guderne. <br />
+
::3. Haardtalende Helt
−
        <em>Sifas </em>Mand han bad <br />
+
::Voldte Jætten Kummer,
−
        Sig den Kjedel bringe, <br />
+
::Snart han pönsed paa
−
        Hvori han Öl til dem <br />
+
::Hævn mod Guderne.
−
        Alle brygge kunde. <sup>10)</sup> <br />
+
::''Sifas'' Mand han bad
−
      </p>
+
::Sig den Kjedel bringe,
−
<br>
+
::Hvori han Öl til dem
−
      <p>II.</p>
+
::Alle brygge kunde.<ref>Egentlig:
−
    <br> <p>4. Ej den kunde <br />
+
::Hvori jeg Öl til Eder
−
        Herlige Guder,<br />
+
::Alle brygge kan.</ref>
−
        Hellighöje Magter <sup>11)</sup> <br />
+
 
−
Finde <sup>12)</sup> nogensteds; <br />
+
 
−
Til af trofast Hu <br />
+
::'''II.'''
−
<em>Tyr Hlorride <sup>13)</sup> </em>gav, <br />
+
 
−
Og kun ham ene, <br />
+
::4. Ej den kunde
−
Vigtigt Venneraad. <br />
+
::Herlige Guder,
−
</p>
+
::Hellighöje Magter<ref>Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See ''Gin-regin'' i Ordbogen.</ref>
−
    <br> <p>5. &quot;Östen for <br />
+
::Finde<ref>El. bekomme, tilvejebringe.</ref> nogensteds;
−
          <em> Elivaga </em>boer <br />
+
::Til af trofast Hu
−
        Höjvis <sup>14)</sup> <em>Hymer, </em><br />
+
::''Tyr Hlorride''<ref>&#596;: ''Thor''.</ref> gav,
−
        Ved Himlens Ende. <br />
+
::Og kun ham ene,
−
        Min kjække Fader <br />
+
::Vigtigt Venneraad.
−
        En Kjedel ejer,<br />
+
 
−
        Et rummeligt Kar,<br />
+
 
−
        En Rast <sup>15)</sup> er dets Dybde.&quot;</p>
+
::5. &quot;Östen for
−
    <br>  <p>THOR.<br />
+
::''Elivaga'' boer
−
        6. &quot;Troer du at vi naae <br />
+
::Höjvis<ref>I Texten: ''hund-vis,'' som kan oversættes: ''a)'' klog som en Hund, ''b)'' hundredfoldig klog, &#596;: höjvis.</ref> ''Hymer,''
−
      Den Saft-Varmer. &quot; <sup>16)</sup><br />
+
::Ved Himlens Ende.
−
      TYR.<br />
+
::Min kjække Fader
−
      &quot;Ja, Ven! hvis med Klogskab <br />
+
::En Kjedel ejer,
−
      Vi det forsöge.&quot; <sup>17)</sup>      <br />
+
::Et rummeligt Kar,
−
      Rask de före<br />
+
::En Rast<ref>Et Slags Mile. See ''Vafthrudn.'' 18 (s. 104).</ref> er dets Dybde.&quot;
−
Den hele Dag,<br />
+
 
−
Fra <em>Asgaard</em> til<br />
+
 
−
Jættens Bolig, <sup>18)</sup></p>
+
:::THOR.
−
      <br><p>III.</p>
+
::6. &quot;Troer du at vi naae
−
    <br>  <p>7. Hornprydede Bakke<br />
+
::Den Saft-Varmer. &quot;<ref>El. Drik-syder.</ref>
−
        Han til Stalden förte, <sup>19)</sup><br />
+
 
−
        Saa til <em>Hymers</em><br />
+
:::TYR.
−
        Hall de ginge<br />
+
::&quot;Ja, Ven! hvis med Klogskab
−
        <em>Tyr</em> <sup>20)</sup> sin  Oldemoder<br />
+
::Vi det forsöge.&quot;<ref>El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.</ref>
−
Traf ham meget leed,
+
::Rask de fore
−
<br />
+
::Den hele Dag,
−
Havende Hoveder<br />
+
::Fra ''Asgaard'' til
−
Hundrede ni.</p>
+
::Jættens Bolig,<ref>El. til Havet.</ref>
−
      <br><p>8. En anden gik<br />
+
 
−
        Guldskinnende <sup>21)</sup> frem,<br />
+
 
−
        Lyshaaret, <sup>22)</sup> for Sönnen<br />
+
::'''III.'''
−
        Kraftig Drik at byde.<br />
+
 
−
      </p>
+
::7. Hornprydede Bukke
−
    <br> <p>9. &quot;Jætters Slægtning!<br />
+
::Han til Stalden förte,<ref>El. ''a'') forvarede, ''b'') töjrede dem.</ref>
−
        Eder jeg vil jeg<br />
+
::Saa til ''Hymers''
−
        Uforsagte to<br />
+
::Hall de ginge
−
Under Kjedler sætte.<br />
+
::''Tyr'' <ref>I Texten: Slægtningen (hvorved ''Tyr'' her öjensynlig menes).</ref> sin  Oldemoder
−
Min Elsker er<br />
+
::Traf ham meget leed,
−
Mangen Gang<br />
+
::Havende Hoveder
−
Nidsk  mod Gjæster,<br />
+
::Hundrede ni.
−
Hengiven til Vrede.&quot; <sup>23)</sup><br />
+
 
−
</p>
+
 
−
      <br><p>10. Sildig kom<br />
+
::8. En anden gik
−
        Frygtelig <sup>24)</sup> <em>Hymer</em>,<br />
+
::Guldskinnende<ref>Efter Texten ''al-gullin,'' &#596;: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.</ref> frem,
−
        Haard i Hu,<br />
+
::Lyshaaret,<ref>Blond, havende lyse Öjenhaar.</ref> for Sönnen
−
        Hjem fra Jagten.<br />
+
::Kraftig Drik at byde.
−
        Ind han gik i Salen,<br />
+
 
−
        Isfjelde gjenlöde,<br />
+
 
−
        Stivfrosfen Skov<br />
+
::9. &quot;Jætters Slægtning!
−
        Stod paa Gubbens Kind.<br />
+
::Eder jeg vil,
−
      </p>
+
::Uforsagte to
−
    <br> <p>11. &quot;Hil være dig Hymer!<br />
+
::Under Kjedler sætte.
−
        Lad dit Hjerte glædes! <sup>25)</sup><br />
+
::Min Elsker er
−
        Til dine Sale<br />
+
::Mangen Gang
−
        Sönnen nu er kommen,<br />
+
::Nidsk  mod Gjæster,
−
        Han, hvem fra lange<br />
+
::Hengiven til Vrede.&quot;<ref>El. til ondt Sind, Ondskab.</ref>
−
        Rejse vi vented.<br />
+
 
−
        Navnkundig Fiende <sup>26)</sup><br />
+
 
−
        Fölges med ham,<br />
+
::10. Sildig kom
−
        Den  Menneskers Ven<br />
+
::Frygtelig<ref>Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.</ref> ''Hymer'',
−
        Som <em>Veor</em> <sup>27)</sup>  heder. — <br />
+
::Haard i Hu,
−
        See hvor de sidde <br />
+
::Hjem fra Jagten.
−
Ved Salens Gavl, <br />
+
::Ind han gik i Salen,
−
Saa de sig bag <br />
+
::Isfjelde gjenlöde,
−
Stötten skjule.&quot; — <br />
+
::Stivfrossen Skov
−
</p>
+
::Stod paa Gubbens Kind.
−
    <br> <p>12. Stötten sönder sprang <br />
+
 
−
        For Jættens Blik, <br />
+
 
−
        Men Bjelken <sup>28)</sup> för <br />
+
::11. &quot;Hil være dig Hymer!
−
        Brast i to.<br />
+
::Lad dit Hjerte glædes!<ref>El. vær ved got Mod; i  muntert Lune.</ref>
−
        Otte Kjedler faldt <br />
+
::Til dine Sale
−
        Ned fra Stötten, <sup>29)</sup> <br />
+
::Sönnen nu er kommen,
−
        Kun een haardhamret <br />
+
::Han, hvem fra lange
−
        Heel befandtes. <br />
+
::Rejse vi vented.
−
      </p>
+
::Navnkundig Fiende<ref>Andre: Jætters Fiende (naar man læser ''hrödis'' for ''hródurs'').</ref>
−
    <br> <p>13. Frem de ginge, <br />
+
::Fölges med ham,
−
        Men den gamle Jætte <br />
+
::Den  Menneskers Ven
−
        Syned grant <br />
+
::Som ''Veor'' <ref>See Anm.</ref>  heder. —
−
        Sin Modstander; <br />
+
::See hvor de sidde
−
        Intet godt han aned <br />
+
::Ved Salens Gavl,
−
        Her ved at see <br />
+
::Saa de sig bag
−
        Troldes Bedröver <br />
+
::Stötten skjule.&quot; —
−
        Frem paa Gulvet komme. — <br />
+
 
−
      </p>
+
 
−
    <br>  <p>14. Trende Stude <br />
+
::12. Stötten sönder sprang
−
        Strax man tog, <br />
+
::For Jættens Blik,
−
        Dem. Jætten böd <br />
+
::Men Bjelken<ref>Eller Mönningstræet.</ref> för
−
        Snart at kaage;<br />
+
::Brast i to.
−
        Hver af dem blev<br />
+
::Otte Kjedler faldt
−
Ved Hovedet skilt, <br />
+
::Ned fra Stötten,<ref>Eller Bjelken.</ref>
−
Og siden over <br />
+
::Kun een haardhamret
−
Ilden sat. <sup>30)</sup> <br />
+
::Heel befandtes.
−
</p>
+
 
−
    <br> <p>15. Ene <em>Sifas </em>Mand<br />
+
 
−
        För til Sövn han gik, <br />
+
::13. Frem de ginge,
−
        To af <em>Hymers </em>Öxne <br />
+
::Men den gamle Jætte
−
        Heelt fortærte. <br />
+
::Syned grant
−
      </p>
+
::Sin Modstander;
−
    <br>  <p>16. <em>Hrungners </em><sup>31)</sup> graahaarede <br />
+
::Intet godt han aned
−
      Ven da tyktes,<br />
+
::Her ved at see
−
      <em>Hlorrides </em>Maaltid <br />
+
::Troldes Bedröver
−
        Være lidt for dröjt, <br />
+
::Frem paa Gulvet komme. —
−
        &quot;Vi tre en anden <br />
+
 
−
        Aften maae<br />
+
 
−
        Leve af [Vor egen] Fangst.&quot; <sup>32)</sup></p>
+
::14. Trende Stude
−
      <br><p>17. <em>Veor </em>sig sagde<br />
+
::Strax man tog,
−
        Paa Söen ville roe, <br />
+
::Dem Jætten böd
−
        Hvis bolde Jætte <br />
+
::Snart at kaage;
−
        Maddingen gav. <br />
+
::Hver af dem blev
−
      </p>
+
::Ved Hovedet skilt,
−
    <br> <p>18. &quot;Gaae du til Hjorden<br />
+
::Og siden over
−
        Hvis dit Mod du troer, <br />
+
::Ilden sat.<ref>Efter Ordet: De gjorde enhver af dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.</ref>
−
      Bjergfolks Knuser!<br />
+
 
−
      Madding at söge.<br />
+
 
−
Vist jeg venter   <br />
+
::15. Ene ''Sifas'' Mand
−
At du vil             <br />
+
::För til Sövn han gik,
−
Den af en Stud<br />
+
::To af ''Hymers'' Öxne
−
Let bekomme,</p>
+
::Heelt fortærte.
−
    <br> <p>19. Svenden hastelig                   <br />
+
 
−
        Svæved til Skoven,<br />
+
 
−
        Hvor kulsorte<br />
+
::16. ''Hrungners''<ref>Jættens eller Jætternes.</ref> graahaarede
−
        Oxe stod;<br />
+
::Ven da tyktes,
−
        Thursers Ödelægger<br />
+
::''Hlorrides'' Maaltid
−
        Af Tyren bröd<br />
+
::Være lidt for dröjt,
−
        Tvende Horns<br />
+
::&quot;Vi tre en anden
−
        Höje Sæde. — —<br />
+
::Aften maae
−
      </p>
+
::Leve af  
−
    <br> <p>20. &quot;Dine Værk mig tykkes<br />
+
::[Vor egen] Fangst.&quot;<ref>El. af Vildt eller Fiskemad.</ref>
−
        Meget værre,<br />
+
 
−
        Kjöles <sup>33)</sup> Hersker! end<br />
+
 
−
        Om stille du sad.&quot;</p>
+
::17. ''Veor'' sig sagde
−
    <br> <p>IV.</p>
+
::Paa Söen ville roe,
−
    <br> <p>21. Bukkes  Herre bad<br />
+
::Hvis bolde Jætte
−
        Abers Slægtning <br />
+
::Maddingen gav.
−
        Længer  ud paa Dyb<br />
+
 
−
        Baaden  at före;<br />
+
 
−
        Men  den Jætte<br />
+
::18. &quot;Gaae du til Hjorden
−
        Sagde  sig kun have<br />
+
::Hvis dit Mod du troer,
−
        Liden Lyst<br />
+
::Bjergfolks Knuser!
−
        Til længer at roe.</p>
+
::Madding at söge.
−
    <br>  <p>22. Kjek og modig<br />
+
::Vist jeg venter  
−
        <em>Hymer </em>paa een Gang <br />
+
::At du vil:
−
        Trak med Krogen op <br />
+
::Den af en Stud
−
        Tvende Hvale, <br />
+
::Let bekomme."
−
        Mens i Bagstavnen <br />
+
 
−
  <em>Odins </em>Frænde <br />
+
 
−
  <em>Veor </em>en Snöre<br />
+
::19. Svenden hastelig
−
  Snoede med List.</p>
+
::Svæved til Skoven,
−
    <br>  <p> 23. Folkenes Frelser,<br />
+
::Hvor kulsorte
−
        Slangens Overvinder <br />
+
::Oxe stod;
−
        Satte paa Angel<br />
+
::Thursers Ödelægger
−
        Oxens Hoved.<br />
+
::Af Tyren bröd
−
        Gabet da opsperred <br />
+
::Tvende Horns
−
      Den Guder forhadte,<br />
+
::Höje Sæde. — —
−
      Som ombelter i Dybet<br />
+
 
−
      Alle Lande. <sup>34)</sup><br />
+
 
−
      </p>
+
::20. &quot;Dine Værk mig tykkes
−
    <br>  <p>24. Djærvelig trak<br />
+
::Meget værre,
−
        Daadrige <em>Thor</em><br />
+
::Kjöles<ref>D. e. Bjerges eller Skibes.  See Anmærkningen.</ref> Hersker! end
−
Edderslimet <sup>35)</sup> Orm<br />
+
::Om stille du sad.&quot;
−
Op til Borde; <br />
+
 
−
Ulvens Broders                                     <br />
+
 
−
Fæle Hoved<br />
+
::'''IV.'''
−
Höjt som Fjelde, han<br />
+
 
−
Med Hammeren slog.</p>
+
::21. Bukkes  Herre bad
−
    <br>  <p>        25. Klipperne <sup>36)</sup> styrted,<br />
+
::Abers Slægtning
−
        Hulerne tuded,               <br />
+
::Længer  ud paa Dyb
−
        Hele  den gamje<br />
+
::Baaden  at före;
−
        Jord foer sammen, —<br />
+
::Men  den Jætte
−
        Saa den Fisk<br />
+
::Sagde  sig kun have
−
      Sank i Havet.</p>
+
::Liden Lyst
−
    <br>  <p>        26. Uglad var Jætten<br />
+
::Til længer at roe.
−
        Mens  tilbage de roede,<br />
+
 
−
        Ej den raske Hymer<br />
+
 
−
        Mæled  da et Ord,<br />
+
::22. Kjek og modig
−
        Drejed kun Aaren<br />
+
::''Hymer'' paa een Gang
−
        Hen mod Vinden. — —</p>
+
::Trak med Krogen op
−
    <br>  <p>27. &quot;Vil du halvt mod mig<br />
+
::Tvende Hvale,
−
        Værk dig paatage,<br />
+
::Mens i Bagstavnen
−
        Enten hjem<br />
+
::''Odins'' Frænde
−
        De Hvale före,<br />
+
::''Veor'' en Snöre
−
        Eller binde<br />
+
::Snoede med List.
−
        Baaden fast?&quot;</p>
+
 
−
    <br>  <p>28. Gik da <em>Hlorride</em><br />
+
 
−
        Greb til Stavnen,<br />
+
::23. Folkenes Frelser,
−
        Oplöfted ene Skibet<br />
+
::Slangens Overvinder
−
        Uden  at pompe, <sup>37)</sup><br />
+
::Satte paa Angel
−
        Med dets Aarer<br />
+
::Oxens Hoved.
−
        Og Ösekar;<br />
+
::Gabet da opsperred
−
        Til Jættens Bolig<br />
+
::Den Guder forhadte,
−
        Bar det hele     <br />
+
::Som ombelter i Dybet
−
        Gjennem Bjergets höje<br />
+
::Alle Lande.<ref>Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.</ref>
−
        Hvalte Klöfter. <sup>38)</sup></p>
+
 
−
    <br> <p>V.</p>
+
 
−
    <br> <p>29. Siden Jætten,<br />
+
::24. Djærvelig trak
−
        Stedse trodsig,<br />
+
::Daadrige ''Thor''
−
        Trættedes med<br />
+
::Edderslimet<ref>Ell. Edderspraglet.</ref> Orm
−
        <em>Thor</em> om Styrke; <sup>39)</sup><br />
+
::Op til Borde;
−
        Nægted han var stærk;<br />
+
::Ulvens Broders  
−
        Skjönt roe han kunde,<br />
+
::Fæle Hoved
−
        Mægted han ej kraftig<br />
+
::Höjt som Fjelde, han
−
        Kalk <sup>40)</sup> at bryde.</p>
+
::Med Hammeren slog.
−
    <br> <p>30. Men <em>Hlorride</em>                                                <br />
+
 
−
        Naar til ham den kom,<br />
+
 
−
        Lod oprejste Steen <sup>41)</sup><br />
+
::25. Klipperne<ref>Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.</ref> styrted,
−
        Briste snart i to.<br />
+
::Hulerne tuded,
−
        Siddende han den <sup>42)</sup> kasted<br />
+
::Hele  den gamle
−
        Gjennem Stötterne,<br />
+
::Jord foer sammen, —
−
        Dog for <em>Hymer</em> siden<br />
+
::Saa den Fisk
−
      Heel man den frembar.</p>
+
::Sank i Havet.
−
    <br>  <p>        31. Til den skjönne<br />
+
 
−
        Veninde lærte,<br />
+
 
−
        Hvad hun vidste,<br />
+
::26. Uglad var Jætten
−
        Et Venneraad:<br />
+
::Mens  tilbage de roede,
−
&quot;Slaae <small>(Bægret)</small> kun mod <em>Hymers</em>,<br />
+
::Ej den raske Hymer
−
Vel-mædsket <sup>43)</sup> Jættes, Skall,<br />
+
::Mæled  da et Ord,
−
Haardere den er                 <br />
+
::Drejed kun Aaren
−
End hver en Kalk.&quot;<br />
+
::Hen mod Vinden. — —
−
</p>
+
 
−
    <br> <p>32. Bukkes stærke Herre<br />
+
 
−
        Reiste sig paa Knæ,<br />
+
::27. &quot;Vil du halvt mod mig
−
        Iförtes gandske <br />
+
::Værk dig paatage,
−
        <em>Asa</em>-Kraften. —<br />
+
::Enten hjem
−
        Heel forblev<br />
+
::De Hvale före,
−
        Gubbens Pande,<br />
+
::Eller binde
−
        Men rund Viin-förer<br />
+
::Baaden fast?&quot;
−
        Revnede i to.</p>
+
 
−
    <br>  <p>        33. &quot;Meget godt jeg veed<br />
+
 
−
        Er gaaet fra mig,<br />
+
::28. Gik da ''Hlorride''
−
        Da Kalken er kastet<br />
+
::Greb til Stavnen,
−
        Bort fra mit Skjöd.<br />
+
::Oplöfted ene Skibet
−
        Gubben gav sit Ord,<br />
+
::Uden  at pompe,<ref>Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.</ref>
−
        Det jeg aldrig kan<br />
+
::Med dets Aarer
−
        Kalde tilbage, —<br />
+
::Og Ösekar;
−
        Den Drik er for heed <sup>44)</sup> — — —</p>
+
::Til Jættens Bolig
−
    <br> <p>VI.</p>
+
::Bar det hele  
−
    <br>  <p>34. &quot;End maae I pröve,<br />
+
::Gjennem Bjergets höje
−
        Om I kunne bringe <br />
+
::Hvalte Klöfter.<ref>Originalen bruger her tydeligen Ordet ''Hver'' om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.</ref>
−
        Ölkarret ud <br />
+
 
−
        Af min Hall.&quot; <br />
+
 
−
      </p>
+
::'''V.'''
−
    <br>  <p>35. <em>Tyr </em>det at löfte<br />
+
 
−
        To Gange pröved,<br />
+
::29. Siden Jætten,
−
      Stille dog<br />
+
::Stedse trodsig,
−
      Stod den Kjedel.</p>
+
::Trættedes med
−
    <br>  <p>36. <em>Modes </em>Fader<br />
+
::''Thor'' om Styrke;<ref>&#596;: Hvo af de to var stærkest.</ref>
−
      Fatted den i Randen,<br />
+
::Nægted han var stærk;
−
      Og Salens Gulv <br />
+
::Skjönt roe han kunde,
−
        Gjennemstamped; <br />
+
::Mægted han ej kraftig
−
  <em>Sifas </em>Mand oplöfted <br />
+
::Kalk<ref>&#596;: Bæger. See Anm.</ref> at bryde.
−
        Kjedlen paa sit Hoved, <br />
+
 
−
        Men ved hans Hæle <br />
+
 
−
        Klingred dens Ringe. <br />
+
::30. Men ''Hlorride''
−
      </p>
+
::Naar til ham den kom,
−
  <br>  <p>37. Længe de fore <br />
+
::Lod oprejste Steen<ref>Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.</ref>
−
        För en Gang <br />
+
::Briste snart i to.
−
  <em> Odins </em>Sön<br />
+
::Siddende han den<ref>&#596;: Kalken.</ref> kasted
−
  Saae tilbage.<br />
+
::Gjennem Stötterne,
−
  Han saae af Huler<br />
+
::Dog for ''Hymer''  siden
−
  Med <em>Hymer </em>fra Östen <br />
+
::Heel man den frembar.
−
En mangehovedet <br />
+
 
−
Mængde komme. </p>
+
 
−
    <br>  <p>        38. Kjedlen sig af Skuldre <br />
+
::31. Til den skjönne
−
        Staaende han löfted, <br />
+
::Veninde lærte,
−
        Svinged mordlysten <br />
+
::Hvad hun vidste,
−
        <em> Miölner </em>frem; <br />
+
::Et Venneraad:
−
        Knused alle <br />
+
::&quot;Slaae <small>(Bægret)</small> kun mod ''Hymers'' ,
−
        Klippe-Uhyrer, <sup>45)</sup> <br />
+
::Vel-mædsket<ref>''Kost-módr'' er egentlig ''Kost-mættet'' eller mödig af nærsom Föde.</ref> Jættes, Skall,
−
        Som östen fra <br />
+
::Haardere den er
−
      Foere med <em>Hymer.</em></p>
+
::End hver en Kalk.&quot;
−
    <br>  <p>        39. Ei de længe fore, <br />
+
 
−
        Förend <em>Hlorrides </em><br />
+
 
−
        <small>(Ene)</small> Buk styrted <br />
+
::32. Bukkes stærke Herre
−
        Halvdöd foran, <br />
+
::Reiste sig paa Knæ,
−
        Skaglerne den skyede <br />
+
::Iförtes gandske
−
        Skiæv i <small>(Tömmens)</small> Baand; <br />
+
::''Asa'' - Kraften. —
−
        Dette listig <br />
+
::Heel forblev
−
      <em> Loke </em>voldte.</p>
+
::Gubbens Pande,
−
    <br>  <p>        40. Men I hört have <br />
+
::Men rund Viin-förer
−
        Hver Gudkyndig <br />
+
::Revnede i to.
−
        Kan derom <br />
+
 
−
      Mere vide, <sup>46)</sup><br />
+
 
−
      Hvad ham <sup>47)</sup> Bjergboen <sup>48)</sup><br />
+
::33. &quot;Meget godt jeg veed
−
      Böde maatte,<br />
+
::Er gaaet fra mig,
−
      Som begge sine<br />
+
::Da Kalken er kastet
−
      Börn hengav. </p>
+
::Bort fra mit Skjöd.
−
    <br>  <p>41.<em> </em>Mægtig ved Styrke<br />
+
::Gubben gav sit Ord,
−
      Kom <em>Thor </em>til Guders Raad <sup>49)</sup><br />
+
::Det jeg aldrig kan
−
      Og havde med den Kjedel <br />
+
::Kalde tilbage, —
−
        Som <em>Hymer </em>ejed för; <br />
+
::Den Drik er for heed!"<ref>Efter Ordet ''Drik! du er for heed!'' ligesom man nu siger ''den Dosis var for bitter!</ref> — — —
−
        Aarlig nu de skulle <br />
+
 
−
        Hos <em>Ægir </em>nyde <br />
+
 
−
        Et herligt Drikkegilde <br />
+
::'''VI.'''
−
        I Hör-Höstens Tid. <sup>50)</sup> <br />
+
 
−
      </p>
+
::34. &quot;End maae I pröve,
−
      <p><br />
+
::Om I kunne bringe
−
                        </p>
+
::Ölkarret ud
−
</blockquote></blockquote>
+
::Af min Hall.&quot;
 +
 
 +
 
 +
::35. ''Tyr'' det at löfte
 +
::To Gange pröved,
 +
::Stille dog
 +
::Stod den Kjedel.
 +
 
 +
 
 +
::36. ''Modes'' Fader
 +
::Fatted den i Randen,
 +
::Og Salens Gulv
 +
::Gjennemstamped;
 +
::''Sifas'' Mand oplöfted
 +
::Kjedlen paa sit Hoved,
 +
::Men ved hans Hæle
 +
::Klingred dens Ringe.
 +
 
 +
 
 +
::37. Længe de fore
 +
::För en Gang
 +
::''Odins'' Sön
 +
::Saae tilbage.
 +
::Han saae af Huler
 +
::Med ''Hymer'' fra Östen
 +
::En mangehovedet
 +
::Mængde komme.  
 +
 
 +
 
 +
::38. Kjedlen sig af Skuldre
 +
::Staaende han löfted,
 +
::Svinged mordlysten
 +
::''Miölner'' frem;
 +
::Knused alle
 +
::Klippe-Uhyrer,<ref>Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).</ref>
 +
::Som östen fra
 +
::Foere med ''Hymer.''
 +
 
 +
 
 +
::39. Ei de længe fore,
 +
::Förend ''Hlorrides''
 +
::<small>(Ene)</small> Buk styrted
 +
::Halvdöd foran,
 +
::Skaglerne den skyede
 +
::Skiæv i <small>(Tömmens)</small> Baand;
 +
::Dette listig
 +
::''Loke'' voldte.
 +
 
 +
 
 +
::40. Men I hört have
 +
::Hver Gudkyndig
 +
::Kan derom
 +
::Mere vide,<ref>Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.</ref>
 +
::Hvad ham<ref>Nemlig ''Thor''.</ref> Bjergboen<ref>Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.</ref>
 +
::Böde maatte,
 +
::Som begge sine
 +
::Börn hengav.  
 +
 
 +
 
 +
::41. Mægtig ved Styrke
 +
::Kom ''Thor'' til Guders Raad<ref>Eller Ting, Forsamling.</ref>
 +
::Og havde med den Kjedel
 +
::Som ''Hymer'' ejed för;
 +
::Aarlig nu de skulle
 +
::Hos ''Ægir'' nyde
 +
::Et herligt Drikkegilde
 +
::I Hör-Höstens Tid.<ref>Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos ''Ægir''.</ref>
 +
 
  
 +
----
  
−
      <p>'''Noter''':</p>
 
−
      <p>1) See Anmærkningen.<br />
 
−
      2) Eller: Nærtes af Fangst (ͻ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.<br />
 
−
      3) Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.<br />
 
−
      4) Naar man læser <em>saddir; </em>andre foretrække <em>sadir, </em>ͻ: <em>sanir</em>, da man maatte oversætte: <em>för de bleve forvissede</em> (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).<br />
 
−
      5) See Anmærkn.<br />
 
−
      6) Andre: Björnen (saa munter som en Björn).<br />
 
−
      7) Andre oversætte: lig Kattens Sön (ͻ: en Kattekilling)
 
−
        hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med
 
−
  <em> Rask) </em>at Afskriverne have læst <em>Miscor-blinda </em>fejl for
 
−
  <em> Mistor-blinda </em>(da Forskjellen paa Membranernes <em>c</em> og
 
−
        <em>t</em> er her ubetydelig); men da <em>Köttr </em>(Kat) ogsaa hörer
 
−
        til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle
 
−
        Tilfælde blive den samme.<br />
 
−
        8
 
−
        ) I Originalen <em>Yggs, </em>den Frygteliges (et af <em>Odins</em> Navne).<br />
 
−
        9
 
−
      ) Eller:<br />
 
−
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;Tit du skal for Guder <br />
 
−
        &nbsp; &nbsp; &nbsp;Gilder holde.<br />
 
−
        10) Egentlig:<br />
 
−
        &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hvori jeg Öl til Eder <br />
 
−
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;Alle brygge kan.<br />
 
−
      11) Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter.<br />
 
−
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;See <em>Gin-regin </em>i Ordbogen. H) Bl. bekomme, tilvejebringe.<br />
 
−
      12) El. bekomme, tilvejebringe.<br />
 
−
      13) ͻ: <em>Thor.<br />
 
−
      </em>14) I Texten: <em>hund-vis, </em>som kan oversættes: <em>a</em>) klog som en Hund, <em>b) </em>hundredfoldig klog, ͻ: höjvis.<br />
 
−
      15) Et Slags Mile. See <em>Vafthrudn. </em>18 (s. 104). <br />
 
−
    16) El. Drik-syder.<br />
 
−
    17) El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.<br />
 
−
    18) El. til Havet.<br />
 
−
    19) El. <em>a</em>) forvarede,<em> b</em>) töjrede dem.<br />
 
−
    20) I Texten: Slægtningen (hvorved <em>Tyr </em>her öjensynlig menes).<br />
 
−
    21) Efter Texten <em>al-gullin,  </em>ͻ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt. <br />
 
−
    22) <em> </em>Blond, havende lyse öjenhaar.<br />
 
−
    23)  El. til ondt Sind, Ondskab.                                                        <br />
 
−
        24) Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.<br />
 
−
        25) El. vær ved got Mod; i  muntert Lune.<br />
 
−
        26) Andre: Jætters Fiende (naar man læser <em>hrödis</em> for <em>hródurs</em>.<br />
 
−
      27) See Anm.<br />
 
−
      28) Eller Mönningstræet.<br />
 
−
      29) Eller Bjelken.<br />
 
−
      30) Efter Ordet: De gjorde enhver at dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene. <br />
 
−
      31) Jættens eller Jætternes. <br />
 
−
      32) El. af Vildt eller Fiskemad.<br />
 
−
    33) D. e. Bjerges eller Skibes.  See Anmærkningen.<br />
 
−
    34) Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra. <br />
 
−
    35) Ell. Edderspraglet.<br />
 
−
      36) Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.<br />
 
−
      37
 
−
      ) Efter Ordene: Han oplöftede Skibet  med Kjölvandet.<br />
 
−
      38) Originalen bruger her tydeligen Ordet <em>Hver</em> om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.<br />
 
−
      39) ͻ: Hvo af de to var stærkest.<br />
 
−
      40) ͻ: Bæger. See Anm.<br />
 
−
      41) Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.<br />
 
−
      42) ͻ: Kalken<br />
 
−
      43) <em>Kost-módr</em> er egentlig <em>Kost-mættet</em> eller mödig af nærsom Föde.<br />
 
−
      44) Efter Ordet <em>Drik! du er for heed!</em> ligesom man nu siger <em>den Dosis var for bitter!<br />
 
−
      </em>45) Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).<br />
 
−
      46) Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.<br />
 
−
      47) Nemlig <em>Thor.<br />
 
−
      </em>48) Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.<br />
 
−
      49) Eller Ting, Forsamling.<br />
 
−
      50) Efter Ordene : Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos <em>Ægir.</em></p>
 
  
 +
'''Noter:'''
  
 +
<references />
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 8. aug. 2023 kl. 11:32

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


QVAD om HYMER


I.
1. Fordum Val-Guder[1]
[2] Fangsten nöde,
Meget de drak[3]
För mætte de bleve[4] —
Tenene de rysted,
Saae paa Offerblodet,[5]
Fandt at Ægir havde
Mangel paa Kjedler.


2. Bjergboen sad
Som Barnet[6] glad,
Lig den mulmblændende
Thurses[7] Afkom;
Ham saae Odins[8] Sön
Stivt i Öjne:
"Tit skal du yde
Aserne Drik!"[9]


3. Haardtalende Helt
Voldte Jætten Kummer,
Snart han pönsed paa
Hævn mod Guderne.
Sifas Mand han bad
Sig den Kjedel bringe,
Hvori han Öl til dem
Alle brygge kunde.[10]


II.
4. Ej den kunde
Herlige Guder,
Hellighöje Magter[11]
Finde[12] nogensteds;
Til af trofast Hu
Tyr Hlorride[13] gav,
Og kun ham ene,
Vigtigt Venneraad.


5. "Östen for
Elivaga boer
Höjvis[14] Hymer,
Ved Himlens Ende.
Min kjække Fader
En Kjedel ejer,
Et rummeligt Kar,
En Rast[15] er dets Dybde."


THOR.
6. "Troer du at vi naae
Den Saft-Varmer. "[16]
TYR.
"Ja, Ven! hvis med Klogskab
Vi det forsöge."[17]
Rask de fore
Den hele Dag,
Fra Asgaard til
Jættens Bolig,[18]


III.
7. Hornprydede Bukke
Han til Stalden förte,[19]
Saa til Hymers
Hall de ginge
Tyr [20] sin Oldemoder
Traf ham meget leed,
Havende Hoveder
Hundrede ni.


8. En anden gik
Guldskinnende[21] frem,
Lyshaaret,[22] for Sönnen
Kraftig Drik at byde.


9. "Jætters Slægtning!
Eder jeg vil,
Uforsagte to
Under Kjedler sætte.
Min Elsker er
Mangen Gang
Nidsk mod Gjæster,
Hengiven til Vrede."[23]


10. Sildig kom
Frygtelig[24] Hymer,
Haard i Hu,
Hjem fra Jagten.
Ind han gik i Salen,
Isfjelde gjenlöde,
Stivfrossen Skov
Stod paa Gubbens Kind.


11. "Hil være dig Hymer!
Lad dit Hjerte glædes![25]
Til dine Sale
Sönnen nu er kommen,
Han, hvem fra lange
Rejse vi vented.
Navnkundig Fiende[26]
Fölges med ham,
Den Menneskers Ven
Som Veor [27] heder. —
See hvor de sidde
Ved Salens Gavl,
Saa de sig bag
Stötten skjule." —


12. Stötten sönder sprang
For Jættens Blik,
Men Bjelken[28] för
Brast i to.
Otte Kjedler faldt
Ned fra Stötten,[29]
Kun een haardhamret
Heel befandtes.


13. Frem de ginge,
Men den gamle Jætte
Syned grant
Sin Modstander;
Intet godt han aned
Her ved at see
Troldes Bedröver
Frem paa Gulvet komme. —


14. Trende Stude
Strax man tog,
Dem Jætten böd
Snart at kaage;
Hver af dem blev
Ved Hovedet skilt,
Og siden over
Ilden sat.[30]


15. Ene Sifas Mand
För til Sövn han gik,
To af Hymers Öxne
Heelt fortærte.


16. Hrungners[31] graahaarede
Ven da tyktes,
Hlorrides Maaltid
Være lidt for dröjt,
"Vi tre en anden
Aften maae
Leve af
[Vor egen] Fangst."[32]


17. Veor sig sagde
Paa Söen ville roe,
Hvis bolde Jætte
Maddingen gav.


18. "Gaae du til Hjorden
Hvis dit Mod du troer,
Bjergfolks Knuser!
Madding at söge.
Vist jeg venter
At du vil:
Den af en Stud
Let bekomme."


19. Svenden hastelig
Svæved til Skoven,
Hvor kulsorte
Oxe stod;
Thursers Ödelægger
Af Tyren bröd
Tvende Horns
Höje Sæde. — —


20. "Dine Værk mig tykkes
Meget værre,
Kjöles[33] Hersker! end
Om stille du sad."


IV.
21. Bukkes Herre bad
Abers Slægtning
Længer ud paa Dyb
Baaden at före;
Men den Jætte
Sagde sig kun have
Liden Lyst
Til længer at roe.


22. Kjek og modig
Hymer paa een Gang
Trak med Krogen op
Tvende Hvale,
Mens i Bagstavnen
Odins Frænde
Veor en Snöre
Snoede med List.


23. Folkenes Frelser,
Slangens Overvinder
Satte paa Angel
Oxens Hoved.
Gabet da opsperred
Den Guder forhadte,
Som ombelter i Dybet
Alle Lande.[34]


24. Djærvelig trak
Daadrige Thor
Edderslimet[35] Orm
Op til Borde;
Ulvens Broders
Fæle Hoved
Höjt som Fjelde, han
Med Hammeren slog.


25. Klipperne[36] styrted,
Hulerne tuded,
Hele den gamle
Jord foer sammen, —
Saa den Fisk
Sank i Havet.


26. Uglad var Jætten
Mens tilbage de roede,
Ej den raske Hymer
Mæled da et Ord,
Drejed kun Aaren
Hen mod Vinden. — —


27. "Vil du halvt mod mig
Værk dig paatage,
Enten hjem
De Hvale före,
Eller binde
Baaden fast?"


28. Gik da Hlorride
Greb til Stavnen,
Oplöfted ene Skibet
Uden at pompe,[37]
Med dets Aarer
Og Ösekar;
Til Jættens Bolig
Bar det hele
Gjennem Bjergets höje
Hvalte Klöfter.[38]


V.
29. Siden Jætten,
Stedse trodsig,
Trættedes med
Thor om Styrke;[39]
Nægted han var stærk;
Skjönt roe han kunde,
Mægted han ej kraftig
Kalk[40] at bryde.


30. Men Hlorride
Naar til ham den kom,
Lod oprejste Steen[41]
Briste snart i to.
Siddende han den[42] kasted
Gjennem Stötterne,
Dog for Hymer siden
Heel man den frembar.


31. Til den skjönne
Veninde lærte,
Hvad hun vidste,
Et Venneraad:
"Slaae (Bægret) kun mod Hymers ,
Vel-mædsket[43] Jættes, Skall,
Haardere den er
End hver en Kalk."


32. Bukkes stærke Herre
Reiste sig paa Knæ,
Iförtes gandske
Asa - Kraften. —
Heel forblev
Gubbens Pande,
Men rund Viin-förer
Revnede i to.


33. "Meget godt jeg veed
Er gaaet fra mig,
Da Kalken er kastet
Bort fra mit Skjöd.
Gubben gav sit Ord,
Det jeg aldrig kan
Kalde tilbage, —
Den Drik er for heed!"[44] — — —


VI.
34. "End maae I pröve,
Om I kunne bringe
Ölkarret ud
Af min Hall."


35. Tyr det at löfte
To Gange pröved,
Stille dog
Stod den Kjedel.


36. Modes Fader
Fatted den i Randen,
Og Salens Gulv
Gjennemstamped;
Sifas Mand oplöfted
Kjedlen paa sit Hoved,
Men ved hans Hæle
Klingred dens Ringe.


37. Længe de fore
För en Gang
Odins Sön
Saae tilbage.
Han saae af Huler
Med Hymer fra Östen
En mangehovedet
Mængde komme.


38. Kjedlen sig af Skuldre
Staaende han löfted,
Svinged mordlysten
Miölner frem;
Knused alle
Klippe-Uhyrer,[45]
Som östen fra
Foere med Hymer.


39. Ei de længe fore,
Förend Hlorrides
(Ene) Buk styrted
Halvdöd foran,
Skaglerne den skyede
Skiæv i (Tömmens) Baand;
Dette listig
Loke voldte.


40. Men I hört have
Hver Gudkyndig
Kan derom
Mere vide,[46]
Hvad ham[47] Bjergboen[48]
Böde maatte,
Som begge sine
Börn hengav.


41. Mægtig ved Styrke
Kom Thor til Guders Raad[49]
Og havde med den Kjedel
Som Hymer ejed för;
Aarlig nu de skulle
Hos Ægir nyde
Et herligt Drikkegilde
I Hör-Höstens Tid.[50]



Noter:

  1. ↑ See Anmærkningen.
  2. ↑ Eller: Nærtes af Fangst (ɔ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.
  3. ↑ Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.
  4. ↑ Naar man læser saddir; andre foretrække sadir, ɔ: sanir, da man maatte oversætte: för de bleve forvissede (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).
  5. ↑ See Anmærkn.
  6. ↑ Andre: Björnen (saa munter som en Björn).
  7. ↑ Andre oversætte: lig Kattens Sön (ɔ: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med Rask) at Afskriverne have læst Miscor-blinda fejl for Mistor-blinda (da Forskjellen paa Membranernes c og t er her ubetydelig); men da Köttr (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.
  8. ↑ I Originalen Yggs, den Frygteliges (et af Odins Navne).
  9. ↑ Eller:
    Tit du skal for Guder
    Gilder holde.
  10. ↑ Egentlig:
    Hvori jeg Öl til Eder
    Alle brygge kan.
  11. ↑ Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See Gin-regin i Ordbogen.
  12. ↑ El. bekomme, tilvejebringe.
  13. ↑ ɔ: Thor.
  14. ↑ I Texten: hund-vis, som kan oversættes: a) klog som en Hund, b) hundredfoldig klog, ɔ: höjvis.
  15. ↑ Et Slags Mile. See Vafthrudn. 18 (s. 104).
  16. ↑ El. Drik-syder.
  17. ↑ El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.
  18. ↑ El. til Havet.
  19. ↑ El. a) forvarede, b) töjrede dem.
  20. ↑ I Texten: Slægtningen (hvorved Tyr her öjensynlig menes).
  21. ↑ Efter Texten al-gullin, ɔ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.
  22. ↑ Blond, havende lyse Öjenhaar.
  23. ↑ El. til ondt Sind, Ondskab.
  24. ↑ Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.
  25. ↑ El. vær ved got Mod; i muntert Lune.
  26. ↑ Andre: Jætters Fiende (naar man læser hrödis for hródurs).
  27. ↑ See Anm.
  28. ↑ Eller Mönningstræet.
  29. ↑ Eller Bjelken.
  30. ↑ Efter Ordet: De gjorde enhver af dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.
  31. ↑ Jættens eller Jætternes.
  32. ↑ El. af Vildt eller Fiskemad.
  33. ↑ D. e. Bjerges eller Skibes. See Anmærkningen.
  34. ↑ Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.
  35. ↑ Ell. Edderspraglet.
  36. ↑ Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.
  37. ↑ Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.
  38. ↑ Originalen bruger her tydeligen Ordet Hver om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.
  39. ↑ ɔ: Hvo af de to var stærkest.
  40. ↑ ɔ: Bæger. See Anm.
  41. ↑ Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.
  42. ↑ ɔ: Kalken.
  43. ↑ Kost-módr er egentlig Kost-mættet eller mödig af nærsom Föde.
  44. ↑ Efter Ordet Drik! du er for heed! ligesom man nu siger den Dosis var for bitter!
  45. ↑ Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).
  46. ↑ Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.
  47. ↑ Nemlig Thor.
  48. ↑ Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.
  49. ↑ Eller Ting, Forsamling.
  50. ↑ Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos Ægir.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Hymis-Qvida_(FM)&oldid=68877»