Ulf Uggasons "Husdrapa"

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Edda-Myterne II. - Snorris Eddasagn
Oversat fra oldnordisk af Thøger Larsen
Udgivet 1928

Ulf Uggasons "Husdrapa"

[efter spredte Vers i Snorris Edda. Ikke fuldstændig. Kenningerne stærkt tillempede. Digtet skildrer Malerierne paa Sparre- og Vægbrædder i Olaf Håskuldsons Ildhus og foredroges af Skjalden ved en Fest der ca. Aar 983. Festen omtales i "Laksdaler-Saga"].

1.

Gerne for den glade

og gavmilde Olaf

op jeg hæver herinde

Odins Digtergave.

 

2.

Gudevægteren Hejmdal

gaar til Singastenen

sammen med Farbauti-Sønnen

den snedige Loki.

 

3.

Hejmdal, den sejrsæle

Søn af ni Mødre,

holder først i Hænde

det herlige [Brising]smykke.

 

4.

Turs-Tykkerten Hymir

fandt Tors Fangst farlig,

den Gang Bukkeherren

til Borde trak Ormen.

 

5.

Fra Bryn Øjnene ulmed

som Ildmaaner i Skyen,

sendte mod Midgaardsslangen

sylspidse Straaler.

 

6.

Ved Baadkanten brændte

blanke Slangeøjne,

Ormen blæste Edder

op mod Tor den vrede.

 

7.

Tor tærsked sin tykke,

tunge Kno, saa det knalded,

ind mod Jættens Øre,

og Uhyret tumled.

 

8.

Heftig ned gennem Havet

hug han Slangens Hoved.

Mærkbare Minder

ser vi malet herinde.

 

9.

Paa Galten med Guldbørster

red Guden Frey kampklog

at ordne Følget, hvor Odins

unge Søn skulde brændes.

 

10.

Odin red uden Glæde

[paa ottefodet Ganger]

hen, hvor Baldrsbaalet

var bygget, som jeg besynger.

 

11.

Valkyrjer og Ravne

var i Odins Følge.

Mærkbare Minder

ser vi malet herinde.

 

12.

Højt til Hest nu Hejmdal

hastede hen til Baalet,

bjælkebygget, hvor Baldr

laa med Banesaaret.

 

13.

Heksen trak hastig Skibet,

Havhesten, fra Bredden,

Odins Helte slog hendes

Hest omkuld paa Jorden.

 

14.

Aaen søger til Søen.

Sunget har jeg atter

Hæderssang for Helten,

Hyldest til de kække.

Kilder:

Snorris Eddasagn, Edda-Myterne, Bind 2, oversættelse ved Thøger Larsen, Lemvig, 1928
Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.) Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."