Forskjell mellom versjoner av «Nordisk Aandsliv»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Nordisk Aandsliv
I Vikingetid og tidlig Middelalder
| Linje 26: | Linje 26: | ||
| − | * '''I. [[Folkesamfundet (AO)| | + | * '''I. [[Folkesamfundet (AO)|Folkesamfundet]]''' |
** <small>Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning.</small> | ** <small>Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning.</small> | ||
| − | *'''II. [[Mytedigtning (AO)| | + | *'''II. [[Mytedigtning (AO)|Mytedigtning]]''' |
** <small>Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser.</small> | ** <small>Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser.</small> | ||
| − | *'''III. [[Gudetro (AO)| | + | *'''III. [[Gudetro (AO)|Gudetro]]''' |
** <small>Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin.</small> | ** <small>Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin.</small> | ||
| − | *'''IV. [[ Heltedigtning (AO)| | + | *'''IV. [[ Heltedigtning (AO)|Heltedigtning]]''' |
** <small>Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten.</small> | ** <small>Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten.</small> | ||
| − | *'''V. [[Vikingetiden (AO)| | + | *'''V. [[Vikingetiden (AO)|Vikingetiden]]''' |
** <small>De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen.</small> | ** <small>De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen.</small> | ||
| − | *'''VI. [[Hedenskab og kristendom (AO)| | + | *'''VI. [[Hedenskab og kristendom (AO)|Hedenskab og kristendom]]''' |
** <small>Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet.</small> | ** <small>Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet.</small> | ||
| − | *'''VII. [[Skjaldekunsten (AO)| | + | *'''VII. [[Skjaldekunsten (AO)|Skjaldekunsten]]''' |
** <small>Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön.</small> | ** <small>Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön.</small> | ||
| − | *'''VIII. [[Vikinge- og æventyrsagaer (AO)| | + | *'''VIII. [[Vikinge- og æventyrsagaer (AO)|Vikinge- og æventyrsagaer]]''' |
** <small>Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof.</small> | ** <small>Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof.</small> | ||
| − | *'''IX. [[Island og dets sagaer (AO)| | + | *'''IX. [[Island og dets sagaer (AO)|Island og dets sagaer]]''' |
** <small>Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse.</small> | ** <small>Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse.</small> | ||
| − | *'''X. [[De lærde islændinge (AO)| | + | *'''X. [[De lærde islændinge (AO)|De lærde islændinge]]''' |
** <small>Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden.</small> | ** <small>Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden.</small> | ||
| − | *'''XI. [[Folkevisetiden (AO)| | + | *'''XI. [[Folkevisetiden (AO)|Folkevisetiden]]''' |
** <small>Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning.</small> | ** <small>Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning.</small> | ||
Revisjonen fra 1. apr. 2015 kl. 20:29
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
I Vikingetid og tidlig Middelalder
Gyldendal
København,
1927
Indhold
- Forord
- I. Folkesamfundet
- Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning.
- II. Mytedigtning
- Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser.
- III. Gudetro
- Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin.
- IV. Heltedigtning
- Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten.
- V. Vikingetiden
- De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen.
- VI. Hedenskab og kristendom
- Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet.
- VII. Skjaldekunsten
- Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön.
- VIII. Vikinge- og æventyrsagaer
- Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof.
- IX. Island og dets sagaer
- Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse.
- X. De lærde islændinge
- Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden.
- XI. Folkevisetiden
- Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning.
- Literaturhenvisninger
- Udgiverens Efterskrift