Ulf Uggasons "Husdrapa"

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Edda-Myterne II. - Snorris Eddasagn
Oversat fra oldnordisk af Thøger Larsen
Udgivet 1928

Ulf Uggasons "Husdrapa"

[efter spredte Vers i Snorris Edda. Ikke fuldstændig. Kenningerne stærkt tillempede. Digtet skildrer Malerierne paa Sparre- og Vægbrædder i Olaf Håskuldsons Ildhus og foredroges af Skjalden ved en Fest der ca. Aar 983. Festen omtales i "Laksdaler-Saga"].

1.
Gerne for den glade
og gavmilde Olaf
op jeg hæver herinde
Odins Digtergave.

2.
Gudevægteren Hejmdal
gaar til Singastenen
sammen med Farbauti-Sønnen
den snedige Loki.

3.
Hejmdal, den sejrsæle
Søn af ni Mødre,
holder først i Hænde
det herlige [Brising]smykke.

4.
Turs-Tykkerten Hymir
fandt Tors Fangst farlig,
den Gang Bukkeherren
til Borde trak Ormen.

5.
Fra Bryn Øjnene ulmed
som Ildmaaner i Skyen,
sendte mod Midgaardsslangen
sylspidse Straaler.

6.
Ved Baadkanten brændte
blanke Slangeøjne,
Ormen blæste Edder
op mod Tor den vrede.

7.
Tor tærsked sin tykke,
tunge Kno, saa det knalded,
ind mod Jættens Øre,
og Uhyret tumled.

8.
Heftig ned gennem Havet
hug han Slangens Hoved.
Mærkbare Minder
ser vi malet herinde.

9.
Paa Galten med Guldbørster
red Guden Frey kampklog
at ordne Følget, hvor Odins
unge Søn skulde brændes.

10.
Odin red uden Glæde
[paa ottefodet Ganger]
hen, hvor Baldrsbaalet
var bygget, som jeg besynger.

11.
Valkyrjer og Ravne
var i Odins Følge.

Mærkbare Minder
ser vi malet herinde.

12.
Højt til Hest nu Hejmdal
hastede hen til Baalet,
bjælkebygget, hvor Baldr
laa med Banesaaret.

13.
Heksen trak hastig Skibet,
Havhesten, fra Bredden,
Odins Helte slog hendes
Hest omkuld paa Jorden.

14.
Aaen søger til Søen.
Sunget har jeg atter
Hæderssang for Helten,
Hyldest til de kække.

Kilder:

Snorris Eddasagn, Edda-Myterne, Bind 2, oversættelse ved Thøger Larsen, Lemvig, 1928
Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.) Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."