Forskjell mellom versjoner av «Hymis-Qvida (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
(HTML-vask)
Linje 25: Linje 25:
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
 
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
  
<br>
 
  
 
<big>'''QVAD om HYMER'''</big></center>
 
<big>'''QVAD om HYMER'''</big></center>
  
<br>
 
  
<blockquote><blockquote>
+
::'''I.'''
<br>
 
      <p>I.</p>
 
    <br>  <p>1. Fordum Val-Guder <sup>1)</sup> <br />
 
        <sup>2)</sup> Fangsten nöde, <br />
 
        Meget de drak <sup>3)</sup> <br />
 
      För mætte de bleve <sup>4)</sup> —<br />
 
      Tenene de rysted,<br />
 
        Saae paa Offerblodet, <sup>5)</sup> <br />
 
        Fandt at <em>Ægir </em>havde <br />
 
        Mangel paa Kjedler. <br />
 
      </p>
 
<br>
 
      <p>2. Bjergboen sad <br />
 
        Som Barnet <sup>6)</sup> glad, <br />
 
        Lig den mulmblændende  <br />
 
        Thurses <sup>7)</sup> Afkom; <br />
 
Ham saae <em>Odins </em><sup>8)</sup> Sön <br />
 
Stivt i Öjne: <br />
 
&quot;Tit skal du yde <br />
 
Aserne Drik!&quot; <sup>9)</sup></p>
 
      <br><p>3. Haardtalende Helt<br />
 
        Voldte Jætten Kummer, <br />
 
        Snart han pönsed paa <br />
 
        Hævn mod Guderne. <br />
 
        <em>Sifas </em>Mand han bad <br />
 
        Sig den Kjedel bringe, <br />
 
        Hvori han Öl til dem <br />
 
        Alle brygge kunde. <sup>10)</sup> <br />
 
      </p>
 
<br>
 
      <p>II.</p>
 
    <br> <p>4. Ej den kunde <br />
 
        Herlige Guder,<br />
 
        Hellighöje Magter <sup>11)</sup> <br />
 
Finde <sup>12)</sup> nogensteds; <br />
 
Til af trofast Hu <br />
 
<em>Tyr Hlorride <sup>13)</sup> </em>gav, <br />
 
Og kun ham ene, <br />
 
Vigtigt Venneraad. <br />
 
</p>
 
    <br> <p>5. &quot;Östen for <br />
 
          <em> Elivaga </em>boer <br />
 
        Höjvis <sup>14)</sup> <em>Hymer, </em><br />
 
        Ved Himlens Ende. <br />
 
        Min kjække Fader <br />
 
        En Kjedel ejer,<br />
 
        Et rummeligt Kar,<br />
 
        En Rast <sup>15)</sup> er dets Dybde.&quot;</p>
 
    <br>  <p>THOR.<br />
 
        6. &quot;Troer du at vi naae <br />
 
      Den Saft-Varmer. &quot; <sup>16)</sup><br />
 
      TYR.<br />
 
      &quot;Ja, Ven! hvis med Klogskab <br />
 
      Vi det forsöge.&quot; <sup>17)</sup>      <br />
 
      Rask de före<br />
 
Den hele Dag,<br />
 
Fra <em>Asgaard</em> til<br />
 
Jættens Bolig, <sup>18)</sup></p>
 
      <br><p>III.</p>
 
    <br>  <p>7. Hornprydede Bakke<br />
 
        Han til Stalden förte, <sup>19)</sup><br />
 
        Saa til <em>Hymers</em><br />
 
        Hall de ginge<br />
 
        <em>Tyr</em> <sup>20)</sup> sin  Oldemoder<br />
 
Traf ham meget leed,
 
<br />
 
Havende Hoveder<br />
 
Hundrede ni.</p>
 
      <br><p>8. En anden gik<br />
 
        Guldskinnende <sup>21)</sup> frem,<br />
 
        Lyshaaret, <sup>22)</sup> for Sönnen<br />
 
        Kraftig Drik at byde.<br />
 
      </p>
 
    <br> <p>9. &quot;Jætters Slægtning!<br />
 
        Eder jeg vil jeg<br />
 
        Uforsagte to<br />
 
Under Kjedler sætte.<br />
 
Min Elsker er<br />
 
Mangen Gang<br />
 
Nidsk  mod Gjæster,<br />
 
Hengiven til Vrede.&quot; <sup>23)</sup><br />
 
</p>
 
      <br><p>10. Sildig kom<br />
 
        Frygtelig <sup>24)</sup> <em>Hymer</em>,<br />
 
        Haard i Hu,<br />
 
        Hjem fra Jagten.<br />
 
        Ind han gik i Salen,<br />
 
        Isfjelde gjenlöde,<br />
 
        Stivfrosfen Skov<br />
 
        Stod paa Gubbens Kind.<br />
 
      </p>
 
    <br> <p>11. &quot;Hil være dig Hymer!<br />
 
        Lad dit Hjerte glædes! <sup>25)</sup><br />
 
        Til dine Sale<br />
 
        Sönnen nu er kommen,<br />
 
        Han, hvem fra lange<br />
 
        Rejse vi vented.<br />
 
        Navnkundig Fiende <sup>26)</sup><br />
 
        Fölges med ham,<br />
 
        Den  Menneskers Ven<br />
 
        Som <em>Veor</em> <sup>27)</sup>  heder. — <br />
 
        See hvor de sidde <br />
 
Ved Salens Gavl, <br />
 
Saa de sig bag <br />
 
Stötten skjule.&quot; — <br />
 
</p>
 
    <br> <p>12. Stötten sönder sprang <br />
 
        For Jættens Blik, <br />
 
        Men Bjelken <sup>28)</sup> för <br />
 
        Brast i to.<br />
 
        Otte Kjedler faldt <br />
 
        Ned fra Stötten, <sup>29)</sup> <br />
 
        Kun een haardhamret <br />
 
        Heel befandtes. <br />
 
      </p>
 
    <br> <p>13. Frem de ginge, <br />
 
        Men den gamle Jætte <br />
 
        Syned grant <br />
 
        Sin Modstander; <br />
 
        Intet godt han aned <br />
 
        Her ved at see <br />
 
        Troldes Bedröver <br />
 
        Frem paa Gulvet komme. — <br />
 
      </p>
 
    <br>  <p>14. Trende Stude <br />
 
        Strax man tog, <br />
 
        Dem. Jætten böd <br />
 
        Snart at kaage;<br />
 
        Hver af dem blev<br />
 
Ved Hovedet skilt, <br />
 
Og siden over <br />
 
Ilden sat. <sup>30)</sup> <br />
 
</p>
 
    <br> <p>15. Ene <em>Sifas </em>Mand<br />
 
        För til Sövn han gik, <br />
 
        To af <em>Hymers </em>Öxne <br />
 
        Heelt fortærte. <br />
 
      </p>
 
    <br>  <p>16. <em>Hrungners </em><sup>31)</sup> graahaarede <br />
 
      Ven da tyktes,<br />
 
      <em>Hlorrides </em>Maaltid <br />
 
        Være lidt for dröjt, <br />
 
        &quot;Vi tre en anden <br />
 
        Aften maae<br />
 
        Leve af [Vor egen] Fangst.&quot; <sup>32)</sup></p>
 
      <br><p>17. <em>Veor </em>sig sagde<br />
 
        Paa Söen ville roe, <br />
 
        Hvis bolde Jætte <br />
 
        Maddingen gav. <br />
 
      </p>
 
    <br> <p>18. &quot;Gaae du til Hjorden<br />
 
        Hvis dit Mod du troer, <br />
 
      Bjergfolks Knuser!<br />
 
      Madding at söge.<br />
 
Vist jeg venter    <br />
 
At du vil            <br />
 
Den af en Stud<br />
 
Let bekomme,</p>
 
    <br> <p>19. Svenden hastelig                    <br />
 
        Svæved til Skoven,<br />
 
        Hvor kulsorte<br />
 
        Oxe stod;<br />
 
        Thursers Ödelægger<br />
 
        Af Tyren bröd<br />
 
        Tvende Horns<br />
 
        Höje Sæde. — —<br />
 
      </p>
 
    <br> <p>20. &quot;Dine Værk mig tykkes<br />
 
        Meget værre,<br />
 
        Kjöles <sup>33)</sup> Hersker! end<br />
 
        Om  stille du sad.&quot;</p>
 
    <br> <p>IV.</p>
 
    <br> <p>21. Bukkes  Herre bad<br />
 
        Abers Slægtning <br />
 
        Længer  ud paa Dyb<br />
 
        Baaden  at före;<br />
 
        Men  den Jætte<br />
 
        Sagde  sig kun have<br />
 
        Liden Lyst<br />
 
        Til længer at roe.</p>
 
    <br>  <p>22. Kjek og modig<br />
 
        <em>Hymer </em>paa een Gang <br />
 
        Trak med Krogen op <br />
 
        Tvende Hvale, <br />
 
        Mens i Bagstavnen <br />
 
  <em>Odins </em>Frænde <br />
 
  <em>Veor </em>en Snöre<br />
 
  Snoede med List.</p>
 
    <br>  <p> 23. Folkenes Frelser,<br />
 
        Slangens Overvinder <br />
 
        Satte paa Angel<br />
 
        Oxens Hoved.<br />
 
        Gabet da opsperred <br />
 
      Den Guder forhadte,<br />
 
      Som ombelter i Dybet<br />
 
      Alle Lande. <sup>34)</sup><br />
 
      </p>
 
    <br>  <p>24. Djærvelig trak<br />
 
        Daadrige <em>Thor</em><br />
 
Edderslimet <sup>35)</sup> Orm<br />
 
Op til Borde; <br />
 
Ulvens Broders                                    <br />
 
Fæle Hoved<br />
 
Höjt som Fjelde, han<br />
 
Med Hammeren slog.</p>
 
    <br>  <p>        25. Klipperne <sup>36)</sup> styrted,<br />
 
        Hulerne tuded,              <br />
 
        Hele  den gamje<br />
 
        Jord foer sammen, —<br />
 
        Saa den Fisk<br />
 
      Sank i Havet.</p>
 
    <br>  <p>        26. Uglad var Jætten<br />
 
        Mens  tilbage de roede,<br />
 
        Ej den raske Hymer<br />
 
        Mæled  da et Ord,<br />
 
        Drejed kun Aaren<br />
 
        Hen mod Vinden. — —</p>
 
    <br>  <p>27. &quot;Vil du halvt mod mig<br />
 
        Værk dig paatage,<br />
 
        Enten hjem<br />
 
        De Hvale före,<br />
 
        Eller binde<br />
 
        Baaden fast?&quot;</p>
 
    <br>  <p>28. Gik da <em>Hlorride</em><br />
 
        Greb til Stavnen,<br />
 
        Oplöfted ene Skibet<br />
 
        Uden  at pompe, <sup>37)</sup><br />
 
        Med dets Aarer<br />
 
        Og Ösekar;<br />
 
        Til Jættens Bolig<br />
 
        Bar det hele    <br />
 
        Gjennem Bjergets höje<br />
 
        Hvalte Klöfter. <sup>38)</sup></p>
 
    <br> <p>V.</p>
 
    <br> <p>29. Siden Jætten,<br />
 
        Stedse trodsig,<br />
 
        Trættedes med<br />
 
        <em>Thor</em> om Styrke; <sup>39)</sup><br />
 
        Nægted han var stærk;<br />
 
        Skjönt roe han kunde,<br />
 
        Mægted han ej kraftig<br />
 
        Kalk <sup>40)</sup> at bryde.</p>
 
    <br> <p>30. Men <em>Hlorride</em>                                                <br />
 
        Naar til ham den kom,<br />
 
        Lod oprejste Steen <sup>41)</sup><br />
 
        Briste snart i to.<br />
 
        Siddende han den <sup>42)</sup> kasted<br />
 
        Gjennem Stötterne,<br />
 
        Dog for <em>Hymer</em> siden<br />
 
      Heel man den frembar.</p>
 
    <br>  <p>        31. Til den skjönne<br />
 
        Veninde lærte,<br />
 
        Hvad hun vidste,<br />
 
        Et Venneraad:<br />
 
&quot;Slaae <small>(Bægret)</small> kun mod <em>Hymers</em>,<br />
 
Vel-mædsket <sup>43)</sup> Jættes, Skall,<br />
 
Haardere den er                <br />
 
End hver en Kalk.&quot;<br />
 
</p>
 
    <br> <p>32. Bukkes stærke Herre<br />
 
        Reiste sig paa Knæ,<br />
 
        Iförtes gandske <br />
 
        <em>Asa</em>-Kraften. —<br />
 
        Heel forblev<br />
 
        Gubbens Pande,<br />
 
        Men rund Viin-förer<br />
 
        Revnede i to.</p>
 
    <br>  <p>        33. &quot;Meget godt jeg veed<br />
 
        Er gaaet fra mig,<br />
 
        Da Kalken er kastet<br />
 
        Bort fra mit Skjöd.<br />
 
        Gubben gav sit Ord,<br />
 
        Det jeg aldrig kan<br />
 
        Kalde tilbage, —<br />
 
        Den Drik er for heed <sup>44)</sup> — — —</p>
 
    <br> <p>VI.</p>
 
    <br>  <p>34. &quot;End maae I pröve,<br />
 
        Om I kunne bringe <br />
 
        Ölkarret ud <br />
 
        Af min Hall.&quot; <br />
 
      </p>
 
    <br>  <p>35. <em>Tyr </em>det at löfte<br />
 
        To Gange pröved,<br />
 
      Stille dog<br />
 
      Stod den Kjedel.</p>
 
    <br>  <p>36. <em>Modes </em>Fader<br />
 
      Fatted den i Randen,<br />
 
      Og Salens Gulv <br />
 
        Gjennemstamped; <br />
 
  <em>Sifas </em>Mand oplöfted <br />
 
        Kjedlen paa sit Hoved, <br />
 
        Men ved hans Hæle <br />
 
        Klingred dens Ringe. <br />
 
      </p>
 
  <br>  <p>37. Længe de fore <br />
 
        För en Gang <br />
 
  <em> Odins </em>Sön<br />
 
  Saae tilbage.<br />
 
  Han saae af Huler<br />
 
  Med <em>Hymer </em>fra Östen <br />
 
En mangehovedet <br />
 
Mængde komme. </p>
 
    <br>  <p>        38. Kjedlen sig af Skuldre <br />
 
        Staaende han löfted, <br />
 
        Svinged mordlysten <br />
 
        <em> Miölner </em>frem; <br />
 
        Knused alle <br />
 
        Klippe-Uhyrer, <sup>45)</sup> <br />
 
        Som östen fra <br />
 
      Foere med <em>Hymer.</em></p>
 
    <br>  <p>        39. Ei de længe fore, <br />
 
        Förend <em>Hlorrides </em><br />
 
        <small>(Ene)</small> Buk styrted <br />
 
        Halvdöd foran, <br />
 
        Skaglerne den skyede <br />
 
        Skiæv i <small>(Tömmens)</small> Baand; <br />
 
        Dette listig <br />
 
      <em> Loke </em>voldte.</p>
 
    <br>  <p>        40. Men I hört have <br />
 
        Hver Gudkyndig <br />
 
        Kan derom <br />
 
      Mere vide, <sup>46)</sup><br />
 
      Hvad ham <sup>47)</sup> Bjergboen <sup>48)</sup><br />
 
      Böde maatte,<br />
 
      Som begge sine<br />
 
      Börn hengav. </p>
 
    <br>  <p>41.<em> </em>Mægtig ved Styrke<br />
 
      Kom <em>Thor </em>til Guders Raad <sup>49)</sup><br />
 
      Og havde med den Kjedel <br />
 
        Som <em>Hymer </em>ejed för; <br />
 
        Aarlig nu de skulle <br />
 
        Hos <em>Ægir </em>nyde <br />
 
        Et herligt Drikkegilde <br />
 
        I Hör-Höstens Tid. <sup>50)</sup> <br />
 
      </p>
 
      <p><br />
 
                        </p>
 
</blockquote></blockquote>
 
  
 +
::1. Fordum Val-Guder<ref>See Anmærkningen.</ref>
 +
::<ref>Eller: Nærtes af Fangst (&#596;: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.</ref> Fangsten nöde,
 +
::Meget de drak<ref>Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.</ref>
 +
::För mætte de bleve<ref>Naar man læser ''saddir;'' andre foretrække ''sadir,'' &#596;: ''sanir'', da man maatte oversætte: ''för de bleve forvissede'' (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).</ref> —
 +
::Tenene de rysted,
 +
::Saae paa Offerblodet,<ref>See Anmærkn.</ref>
 +
::Fandt at ''Ægir'' havde
 +
::Mangel paa Kjedler.
  
      <p>'''Noter''':</p>
 
      <p>1) See Anmærkningen.<br />
 
      2) Eller: Nærtes af Fangst (ͻ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.<br />
 
      3) Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.<br />
 
      4) Naar man læser <em>saddir; </em>andre foretrække <em>sadir, </em>ͻ: <em>sanir</em>, da man maatte oversætte: <em>för de bleve forvissede</em> (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).<br />
 
      5) See Anmærkn.<br />
 
      6) Andre: Björnen (saa munter som en Björn).<br />
 
      7) Andre oversætte: lig Kattens Sön (ͻ: en Kattekilling)
 
        hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med
 
  <em> Rask) </em>at Afskriverne have læst <em>Miscor-blinda </em>fejl for
 
  <em> Mistor-blinda </em>(da Forskjellen paa Membranernes <em>c</em> og
 
        <em>t</em> er her ubetydelig); men da <em>Köttr </em>(Kat) ogsaa hörer
 
        til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle
 
        Tilfælde blive den samme.<br />
 
        8
 
        ) I Originalen <em>Yggs, </em>den Frygteliges (et af <em>Odins</em> Navne).<br />
 
        9
 
      ) Eller:<br />
 
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;Tit du skal for Guder <br />
 
        &nbsp; &nbsp; &nbsp;Gilder holde.<br />
 
        10) Egentlig:<br />
 
        &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hvori jeg Öl til Eder <br />
 
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;Alle brygge kan.<br />
 
      11) Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter.<br />
 
      &nbsp; &nbsp; &nbsp;See <em>Gin-regin </em>i Ordbogen. H) Bl. bekomme, tilvejebringe.<br />
 
      12) El. bekomme, tilvejebringe.<br />
 
      13) ͻ: <em>Thor.<br />
 
      </em>14) I Texten: <em>hund-vis, </em>som kan oversættes: <em>a</em>) klog som en Hund, <em>b) </em>hundredfoldig klog, ͻ: höjvis.<br />
 
      15) Et Slags Mile. See <em>Vafthrudn. </em>18 (s. 104). <br />
 
    16) El. Drik-syder.<br />
 
    17) El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.<br />
 
    18) El. til Havet.<br />
 
    19) El. <em>a</em>) forvarede,<em> b</em>) töjrede dem.<br />
 
    20) I Texten: Slægtningen (hvorved <em>Tyr </em>her öjensynlig menes).<br />
 
    21) Efter Texten <em>al-gullin,  </em>ͻ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt. <br />
 
    22) <em> </em>Blond, havende lyse öjenhaar.<br />
 
    23)  El. til ondt Sind, Ondskab.                                                        <br />
 
        24) Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.<br />
 
        25) El. vær ved got Mod; i  muntert Lune.<br />
 
        26) Andre: Jætters Fiende (naar man læser <em>hrödis</em> for <em>hródurs</em>.<br />
 
      27) See Anm.<br />
 
      28) Eller Mönningstræet.<br />
 
      29) Eller Bjelken.<br />
 
      30) Efter Ordet: De gjorde enhver at dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene. <br />
 
      31) Jættens eller Jætternes. <br />
 
      32) El. af Vildt eller Fiskemad.<br />
 
    33) D. e. Bjerges eller Skibes.  See Anmærkningen.<br />
 
    34) Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra. <br />
 
    35) Ell. Edderspraglet.<br />
 
      36) Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.<br />
 
      37
 
      ) Efter Ordene: Han oplöftede Skibet  med Kjölvandet.<br />
 
      38) Originalen bruger her tydeligen Ordet <em>Hver</em> om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.<br />
 
      39) ͻ: Hvo af de to var stærkest.<br />
 
      40) ͻ: Bæger. See Anm.<br />
 
      41) Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.<br />
 
      42) ͻ: Kalken<br />
 
      43) <em>Kost-módr</em> er egentlig <em>Kost-mættet</em> eller mödig af nærsom Föde.<br />
 
      44) Efter Ordet <em>Drik! du er for heed!</em> ligesom man nu siger <em>den Dosis var for bitter!<br />
 
      </em>45) Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).<br />
 
      46) Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.<br />
 
      47) Nemlig <em>Thor.<br />
 
      </em>48) Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.<br />
 
      49) Eller Ting, Forsamling.<br />
 
      50) Efter Ordene : Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos <em>Ægir.</em></p>
 
  
 +
::2. Bjergboen sad
 +
::Som Barnet<ref>Andre: Björnen (saa munter som en Björn).</ref> glad,
 +
::Lig den mulmblændende
 +
::Thurses<ref>Andre oversætte: lig Kattens Sön (&#596;: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med ''Rask'') at Afskriverne have læst ''Miscor-blinda'' fejl for ''Mistor-blinda'' (da Forskjellen paa Membranernes ''c'' og ''t'' er her ubetydelig); men da ''Köttr'' (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.</ref> Afkom;
 +
::Ham saae ''Odins''<ref>I Originalen ''Yggs,'' den Frygteliges (et af ''Odins'' Navne).</ref> Sön
 +
::Stivt i Öjne:
 +
::&quot;Tit skal du yde
 +
::Aserne Drik!&quot;<ref>Eller:
 +
::Tit du skal for Guder
 +
::Gilder holde.</ref>
  
 +
 +
::3. Haardtalende Helt
 +
::Voldte Jætten Kummer,
 +
::Snart han pönsed paa
 +
::Hævn mod Guderne.
 +
::''Sifas'' Mand han bad
 +
::Sig den Kjedel bringe,
 +
::Hvori han Öl til dem
 +
::Alle brygge kunde.<ref>Egentlig:
 +
::Hvori jeg Öl til Eder
 +
::Alle brygge kan.</ref>
 +
 +
 +
::'''II.'''
 +
 +
::4. Ej den kunde
 +
::Herlige Guder,
 +
::Hellighöje Magter<ref>Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See ''Gin-regin'' i Ordbogen.</ref>
 +
::Finde<ref>El. bekomme, tilvejebringe.</ref> nogensteds;
 +
::Til af trofast Hu
 +
::''Tyr Hlorride''<ref>&#596;: ''Thor''.</ref> gav,
 +
::Og kun ham ene,
 +
::Vigtigt Venneraad.
 +
 +
 +
::5. &quot;Östen for
 +
::''Elivaga'' boer
 +
::Höjvis<ref>I Texten: ''hund-vis,'' som kan oversættes: ''a)'' klog som en Hund, ''b)'' hundredfoldig klog, &#596;: höjvis.</ref> ''Hymer,''
 +
::Ved Himlens Ende.
 +
::Min kjække Fader
 +
::En Kjedel ejer,
 +
::Et rummeligt Kar,
 +
::En Rast<ref>Et Slags Mile. See ''Vafthrudn.'' 18 (s. 104).</ref> er dets Dybde.&quot;
 +
 +
 +
:::THOR.
 +
::6. &quot;Troer du at vi naae
 +
::Den Saft-Varmer. &quot;<ref>El. Drik-syder.</ref>
 +
 +
:::TYR.
 +
::&quot;Ja, Ven! hvis med Klogskab
 +
::Vi det forsöge.&quot;<ref>El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.</ref>
 +
::Rask de före
 +
::Den hele Dag,
 +
::Fra ''Asgaard'' til
 +
::Jættens Bolig,<ref>El. til Havet.</ref>
 +
 +
 +
::'''III.'''
 +
 +
::7. Hornprydede Bakke
 +
::Han til Stalden förte,<ref>El. ''a'') forvarede, ''b'') töjrede dem.</ref>
 +
::Saa til ''Hymers''
 +
::Hall de ginge
 +
::''Tyr'' <ref>I Texten: Slægtningen (hvorved ''Tyr'' her öjensynlig menes).</ref> sin  Oldemoder
 +
::Traf ham meget leed,
 +
::Havende Hoveder
 +
::Hundrede ni.
 +
 +
 +
::8. En anden gik
 +
::Guldskinnende<ref>Efter Texten ''al-gullin,'' &#596;: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.</ref> frem,
 +
::Lyshaaret,<ref>Blond, havende lyse öjenhaar.</ref> for Sönnen
 +
::Kraftig Drik at byde.
 +
 +
 +
::9. &quot;Jætters Slægtning!
 +
::Eder jeg vil jeg
 +
::Uforsagte to
 +
::Under Kjedler sætte.
 +
::Min Elsker er
 +
::Mangen Gang
 +
::Nidsk  mod Gjæster,
 +
::Hengiven til Vrede.&quot;<ref>El. til ondt Sind, Ondskab.</ref>
 +
 +
 +
::10. Sildig kom
 +
::Frygtelig<ref>Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.</ref> ''Hymer'',
 +
::Haard i Hu,
 +
::Hjem fra Jagten.
 +
::Ind han gik i Salen,
 +
::Isfjelde gjenlöde,
 +
::Stivfrosfen Skov
 +
::Stod paa Gubbens Kind.
 +
 +
 +
::11. &quot;Hil være dig Hymer!
 +
::Lad dit Hjerte glædes!<ref>El. vær ved got Mod; i  muntert Lune.</ref>
 +
::Til dine Sale
 +
::Sönnen nu er kommen,
 +
::Han, hvem fra lange
 +
::Rejse vi vented.
 +
::Navnkundig Fiende<ref>Andre: Jætters Fiende (naar man læser ''hrödis'' for ''hródurs''.</ref>
 +
::Fölges med ham,
 +
::Den  Menneskers Ven
 +
::Som ''Veor'' <ref>See Anm.</ref>  heder. —
 +
::See hvor de sidde
 +
::Ved Salens Gavl,
 +
::Saa de sig bag
 +
::Stötten skjule.&quot; —
 +
 +
 +
::12. Stötten sönder sprang
 +
::For Jættens Blik,
 +
::Men Bjelken<ref>Eller Mönningstræet.</ref> för
 +
::Brast i to.
 +
::Otte Kjedler faldt
 +
::Ned fra Stötten,<ref>Eller Bjelken.</ref>
 +
::Kun een haardhamret
 +
::Heel befandtes.
 +
 +
 +
::13. Frem de ginge,
 +
::Men den gamle Jætte
 +
::Syned grant
 +
::Sin Modstander;
 +
::Intet godt han aned
 +
::Her ved at see
 +
::Troldes Bedröver
 +
::Frem paa Gulvet komme. —
 +
 +
 +
::14. Trende Stude
 +
::Strax man tog,
 +
::Dem. Jætten böd
 +
::Snart at kaage;
 +
::Hver af dem blev
 +
::Ved Hovedet skilt,
 +
::Og siden over
 +
::Ilden sat.<ref>Efter Ordet: De gjorde enhver at dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.</ref>
 +
 +
 +
::15. Ene ''Sifas'' Mand
 +
::För til Sövn han gik,
 +
::To af ''Hymers'' Öxne
 +
::Heelt fortærte.
 +
 +
 +
::16. ''Hrungners''<ref>Jættens eller Jætternes.</ref> graahaarede
 +
::Ven da tyktes,
 +
::''Hlorrides'' Maaltid
 +
::Være lidt for dröjt,
 +
::&quot;Vi tre en anden
 +
::Aften maae
 +
::Leve af [Vor egen] Fangst.&quot;<ref>El. af Vildt eller Fiskemad.</ref>
 +
 +
 +
::17. ''Veor'' sig sagde
 +
::Paa Söen ville roe,
 +
::Hvis bolde Jætte
 +
::Maddingen gav.
 +
 +
 +
::18. &quot;Gaae du til Hjorden
 +
::Hvis dit Mod du troer,
 +
::Bjergfolks Knuser!
 +
::Madding at söge.
 +
::Vist jeg venter 
 +
::At du vil:: 
 +
::Den af en Stud
 +
::Let bekomme,
 +
 +
 +
::19. Svenden hastelig
 +
::Svæved til Skoven,
 +
::Hvor kulsorte
 +
::Oxe stod;
 +
::Thursers Ödelægger
 +
::Af Tyren bröd
 +
::Tvende Horns
 +
::Höje Sæde. — —
 +
 +
 +
::20. &quot;Dine Værk mig tykkes
 +
::Meget værre,
 +
::Kjöles<ref>D. e. Bjerges eller Skibes.  See Anmærkningen.</ref> Hersker! end
 +
::Om stille du sad.&quot;
 +
 +
 +
::'''IV.'''
 +
 +
::21. Bukkes  Herre bad
 +
::Abers Slægtning
 +
::Længer  ud paa Dyb
 +
::Baaden  at före;
 +
::Men  den Jætte
 +
::Sagde  sig kun have
 +
::Liden Lyst
 +
::Til længer at roe.
 +
 +
 +
::22. Kjek og modig
 +
::''Hymer'' paa een Gang
 +
::Trak med Krogen op
 +
::Tvende Hvale,
 +
::Mens i Bagstavnen
 +
::''Odins'' Frænde
 +
::''Veor'' en Snöre
 +
::Snoede med List.
 +
 +
 +
::23. Folkenes Frelser,
 +
::Slangens Overvinder
 +
::Satte paa Angel
 +
::Oxens Hoved.
 +
::Gabet da opsperred
 +
::Den Guder forhadte,
 +
::Som ombelter i Dybet
 +
::Alle Lande.<ref>Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.</ref>
 +
 +
 +
::24. Djærvelig trak
 +
::Daadrige ''Thor''
 +
::Edderslimet<ref>Ell. Edderspraglet.</ref> Orm
 +
::Op til Borde;
 +
::Ulvens Broders
 +
::Fæle Hoved
 +
::Höjt som Fjelde, han
 +
::Med Hammeren slog.
 +
 +
 +
::25. Klipperne<ref>Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.</ref> styrted,
 +
::Hulerne tuded,::::
 +
::Hele  den gamje
 +
::Jord foer sammen, —
 +
::Saa den Fisk
 +
::Sank i Havet.
 +
 +
 +
::26. Uglad var Jætten
 +
::Mens  tilbage de roede,
 +
::Ej den raske Hymer
 +
::Mæled  da et Ord,
 +
::Drejed kun Aaren
 +
::Hen mod Vinden. — —
 +
 +
 +
::27. &quot;Vil du halvt mod mig
 +
::Værk dig paatage,
 +
::Enten hjem
 +
::De Hvale före,
 +
::Eller binde
 +
::Baaden fast?&quot;
 +
 +
 +
::28. Gik da ''Hlorride''
 +
::Greb til Stavnen,
 +
::Oplöfted ene Skibet
 +
::Uden  at pompe,<ref>Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.</ref>
 +
::Med dets Aarer
 +
::Og Ösekar;
 +
::Til Jættens Bolig
 +
::Bar det hele   
 +
::Gjennem Bjergets höje
 +
::Hvalte Klöfter.<ref>Originalen bruger her tydeligen Ordet ''Hver'' om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.</ref>
 +
 +
 +
::'''V.'''
 +
 +
::29. Siden Jætten,
 +
::Stedse trodsig,
 +
::Trættedes med
 +
::''Thor'' om Styrke;<ref>&#596;: Hvo af de to var stærkest.</ref>
 +
::Nægted han var stærk;
 +
::Skjönt roe han kunde,
 +
::Mægted han ej kraftig
 +
::Kalk<ref>&#596;: Bæger. See Anm.</ref> at bryde.
 +
 +
 +
::30. Men ''Hlorride''
 +
::Naar til ham den kom,
 +
::Lod oprejste Steen<ref>Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.</ref>
 +
::Briste snart i to.
 +
::Siddende han den<ref>&#596;: Kalken.</ref> kasted
 +
::Gjennem Stötterne,
 +
::Dog for ''Hymer''  siden
 +
::Heel man den frembar.
 +
 +
 +
::31. Til den skjönne
 +
::Veninde lærte,
 +
::Hvad hun vidste,
 +
::Et Venneraad:
 +
::&quot;Slaae <small>(Bægret)</small> kun mod ''Hymers'' ,
 +
::Vel-mædsket<ref>''Kost-módr'' er egentlig ''Kost-mættet'' eller mödig af nærsom Föde.</ref> Jættes, Skall,
 +
::Haardere den er
 +
::End hver en Kalk.&quot;
 +
 +
 +
::32. Bukkes stærke Herre
 +
::Reiste sig paa Knæ,
 +
::Iförtes gandske
 +
::''Asa'' - Kraften. —
 +
::Heel forblev
 +
::Gubbens Pande,
 +
::Men rund Viin-förer
 +
::Revnede i to.
 +
 +
 +
::33. &quot;Meget godt jeg veed
 +
::Er gaaet fra mig,
 +
::Da Kalken er kastet
 +
::Bort fra mit Skjöd.
 +
::Gubben gav sit Ord,
 +
::Det jeg aldrig kan
 +
::Kalde tilbage, —
 +
::Den Drik er for heed<ref>Efter Ordet ''Drik! du er for heed!'' ligesom man nu siger ''den Dosis var for bitter!</ref> — — —
 +
 +
 +
::'''VI.'''
 +
 +
::34. &quot;End maae I pröve,
 +
::Om I kunne bringe
 +
::Ölkarret ud
 +
::Af min Hall.&quot;
 +
 +
 +
::35. ''Tyr'' det at löfte
 +
::To Gange pröved,
 +
::Stille dog
 +
::Stod den Kjedel.
 +
 +
 +
::36. ''Modes'' Fader
 +
::Fatted den i Randen,
 +
::Og Salens Gulv
 +
::Gjennemstamped;
 +
::''Sifas'' Mand oplöfted
 +
::Kjedlen paa sit Hoved,
 +
::Men ved hans Hæle
 +
::Klingred dens Ringe.
 +
 +
 +
::37. Længe de fore
 +
::För en Gang
 +
::''Odins'' Sön
 +
::Saae tilbage.
 +
::Han saae af Huler
 +
::Med ''Hymer'' fra Östen
 +
::En mangehovedet
 +
::Mængde komme.
 +
 +
 +
::38. Kjedlen sig af Skuldre
 +
::Staaende han löfted,
 +
::Svinged mordlysten
 +
::''Miölner'' frem;
 +
::Knused alle
 +
::Klippe-Uhyrer,<ref>Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).</ref>
 +
::Som östen fra
 +
::Foere med ''Hymer.''
 +
 +
 +
::39. Ei de længe fore,
 +
::Förend ''Hlorrides''
 +
::<small>(Ene)</small> Buk styrted
 +
::Halvdöd foran,
 +
::Skaglerne den skyede
 +
::Skiæv i <small>(Tömmens)</small> Baand;
 +
::Dette listig
 +
::''Loke'' voldte.
 +
 +
 +
::40. Men I hört have
 +
::Hver Gudkyndig
 +
::Kan derom
 +
::Mere vide,<ref>Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.</ref>
 +
::Hvad ham<ref>Nemlig ''Thor''.</ref> Bjergboen<ref>Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.</ref>
 +
::Böde maatte,
 +
::Som begge sine
 +
::Börn hengav.
 +
 +
 +
::41. Mægtig ved Styrke
 +
::Kom ''Thor'' til Guders Raad<ref>Eller Ting, Forsamling.</ref>
 +
::Og havde med den Kjedel
 +
::Som ''Hymer'' ejed för;
 +
::Aarlig nu de skulle
 +
::Hos ''Ægir'' nyde
 +
::Et herligt Drikkegilde
 +
::I Hör-Höstens Tid.<ref>Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos ''Ægir''.</ref>
 +
 +
 +
----
 +
 +
 +
'''Noter:'''
 +
 +
<references />
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Revisjonen fra 23. feb. 2013 kl. 22:48

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


QVAD om HYMER


I.
1. Fordum Val-Guder[1]
[2] Fangsten nöde,
Meget de drak[3]
För mætte de bleve[4]
Tenene de rysted,
Saae paa Offerblodet,[5]
Fandt at Ægir havde
Mangel paa Kjedler.


2. Bjergboen sad
Som Barnet[6] glad,
Lig den mulmblændende
Thurses[7] Afkom;
Ham saae Odins[8] Sön
Stivt i Öjne:
"Tit skal du yde
Aserne Drik!"[9]


3. Haardtalende Helt
Voldte Jætten Kummer,
Snart han pönsed paa
Hævn mod Guderne.
Sifas Mand han bad
Sig den Kjedel bringe,
Hvori han Öl til dem
Alle brygge kunde.[10]


II.
4. Ej den kunde
Herlige Guder,
Hellighöje Magter[11]
Finde[12] nogensteds;
Til af trofast Hu
Tyr Hlorride[13] gav,
Og kun ham ene,
Vigtigt Venneraad.


5. "Östen for
Elivaga boer
Höjvis[14] Hymer,
Ved Himlens Ende.
Min kjække Fader
En Kjedel ejer,
Et rummeligt Kar,
En Rast[15] er dets Dybde."


THOR.
6. "Troer du at vi naae
Den Saft-Varmer. "[16]
TYR.
"Ja, Ven! hvis med Klogskab
Vi det forsöge."[17]
Rask de före
Den hele Dag,
Fra Asgaard til
Jættens Bolig,[18]


III.
7. Hornprydede Bakke
Han til Stalden förte,[19]
Saa til Hymers
Hall de ginge
Tyr [20] sin Oldemoder
Traf ham meget leed,
Havende Hoveder
Hundrede ni.


8. En anden gik
Guldskinnende[21] frem,
Lyshaaret,[22] for Sönnen
Kraftig Drik at byde.


9. "Jætters Slægtning!
Eder jeg vil jeg
Uforsagte to
Under Kjedler sætte.
Min Elsker er
Mangen Gang
Nidsk mod Gjæster,
Hengiven til Vrede."[23]


10. Sildig kom
Frygtelig[24] Hymer,
Haard i Hu,
Hjem fra Jagten.
Ind han gik i Salen,
Isfjelde gjenlöde,
Stivfrosfen Skov
Stod paa Gubbens Kind.


11. "Hil være dig Hymer!
Lad dit Hjerte glædes![25]
Til dine Sale
Sönnen nu er kommen,
Han, hvem fra lange
Rejse vi vented.
Navnkundig Fiende[26]
Fölges med ham,
Den Menneskers Ven
Som Veor [27] heder. —
See hvor de sidde
Ved Salens Gavl,
Saa de sig bag
Stötten skjule." —


12. Stötten sönder sprang
For Jættens Blik,
Men Bjelken[28] för
Brast i to.
Otte Kjedler faldt
Ned fra Stötten,[29]
Kun een haardhamret
Heel befandtes.


13. Frem de ginge,
Men den gamle Jætte
Syned grant
Sin Modstander;
Intet godt han aned
Her ved at see
Troldes Bedröver
Frem paa Gulvet komme. —


14. Trende Stude
Strax man tog,
Dem. Jætten böd
Snart at kaage;
Hver af dem blev
Ved Hovedet skilt,
Og siden over
Ilden sat.[30]


15. Ene Sifas Mand
För til Sövn han gik,
To af Hymers Öxne
Heelt fortærte.


16. Hrungners[31] graahaarede
Ven da tyktes,
Hlorrides Maaltid
Være lidt for dröjt,
"Vi tre en anden
Aften maae
Leve af [Vor egen] Fangst."[32]


17. Veor sig sagde
Paa Söen ville roe,
Hvis bolde Jætte
Maddingen gav.


18. "Gaae du til Hjorden
Hvis dit Mod du troer,
Bjergfolks Knuser!
Madding at söge.
Vist jeg venter
At du vil::
Den af en Stud
Let bekomme,


19. Svenden hastelig
Svæved til Skoven,
Hvor kulsorte
Oxe stod;
Thursers Ödelægger
Af Tyren bröd
Tvende Horns
Höje Sæde. — —


20. "Dine Værk mig tykkes
Meget værre,
Kjöles[33] Hersker! end
Om stille du sad."


IV.
21. Bukkes Herre bad
Abers Slægtning
Længer ud paa Dyb
Baaden at före;
Men den Jætte
Sagde sig kun have
Liden Lyst
Til længer at roe.


22. Kjek og modig
Hymer paa een Gang
Trak med Krogen op
Tvende Hvale,
Mens i Bagstavnen
Odins Frænde
Veor en Snöre
Snoede med List.


23. Folkenes Frelser,
Slangens Overvinder
Satte paa Angel
Oxens Hoved.
Gabet da opsperred
Den Guder forhadte,
Som ombelter i Dybet
Alle Lande.[34]


24. Djærvelig trak
Daadrige Thor
Edderslimet[35] Orm
Op til Borde;
Ulvens Broders
Fæle Hoved
Höjt som Fjelde, han
Med Hammeren slog.


25. Klipperne[36] styrted,
Hulerne tuded,::::
Hele den gamje
Jord foer sammen, —
Saa den Fisk
Sank i Havet.


26. Uglad var Jætten
Mens tilbage de roede,
Ej den raske Hymer
Mæled da et Ord,
Drejed kun Aaren
Hen mod Vinden. — —


27. "Vil du halvt mod mig
Værk dig paatage,
Enten hjem
De Hvale före,
Eller binde
Baaden fast?"


28. Gik da Hlorride
Greb til Stavnen,
Oplöfted ene Skibet
Uden at pompe,[37]
Med dets Aarer
Og Ösekar;
Til Jættens Bolig
Bar det hele
Gjennem Bjergets höje
Hvalte Klöfter.[38]


V.
29. Siden Jætten,
Stedse trodsig,
Trættedes med
Thor om Styrke;[39]
Nægted han var stærk;
Skjönt roe han kunde,
Mægted han ej kraftig
Kalk[40] at bryde.


30. Men Hlorride
Naar til ham den kom,
Lod oprejste Steen[41]
Briste snart i to.
Siddende han den[42] kasted
Gjennem Stötterne,
Dog for Hymer siden
Heel man den frembar.


31. Til den skjönne
Veninde lærte,
Hvad hun vidste,
Et Venneraad:
"Slaae (Bægret) kun mod Hymers ,
Vel-mædsket[43] Jættes, Skall,
Haardere den er
End hver en Kalk."


32. Bukkes stærke Herre
Reiste sig paa Knæ,
Iförtes gandske
Asa - Kraften. —
Heel forblev
Gubbens Pande,
Men rund Viin-förer
Revnede i to.


33. "Meget godt jeg veed
Er gaaet fra mig,
Da Kalken er kastet
Bort fra mit Skjöd.
Gubben gav sit Ord,
Det jeg aldrig kan
Kalde tilbage, —
Den Drik er for heed[44] — — —


VI.
34. "End maae I pröve,
Om I kunne bringe
Ölkarret ud
Af min Hall."


35. Tyr det at löfte
To Gange pröved,
Stille dog
Stod den Kjedel.


36. Modes Fader
Fatted den i Randen,
Og Salens Gulv
Gjennemstamped;
Sifas Mand oplöfted
Kjedlen paa sit Hoved,
Men ved hans Hæle
Klingred dens Ringe.


37. Længe de fore
För en Gang
Odins Sön
Saae tilbage.
Han saae af Huler
Med Hymer fra Östen
En mangehovedet
Mængde komme.


38. Kjedlen sig af Skuldre
Staaende han löfted,
Svinged mordlysten
Miölner frem;
Knused alle
Klippe-Uhyrer,[45]
Som östen fra
Foere med Hymer.


39. Ei de længe fore,
Förend Hlorrides
(Ene) Buk styrted
Halvdöd foran,
Skaglerne den skyede
Skiæv i (Tömmens) Baand;
Dette listig
Loke voldte.


40. Men I hört have
Hver Gudkyndig
Kan derom
Mere vide,[46]
Hvad ham[47] Bjergboen[48]
Böde maatte,
Som begge sine
Börn hengav.


41. Mægtig ved Styrke
Kom Thor til Guders Raad[49]
Og havde med den Kjedel
Som Hymer ejed för;
Aarlig nu de skulle
Hos Ægir nyde
Et herligt Drikkegilde
I Hör-Höstens Tid.[50]




Noter:

  1. See Anmærkningen.
  2. Eller: Nærtes af Fangst (ɔ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.
  3. Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.
  4. Naar man læser saddir; andre foretrække sadir, ɔ: sanir, da man maatte oversætte: för de bleve forvissede (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).
  5. See Anmærkn.
  6. Andre: Björnen (saa munter som en Björn).
  7. Andre oversætte: lig Kattens Sön (ɔ: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med Rask) at Afskriverne have læst Miscor-blinda fejl for Mistor-blinda (da Forskjellen paa Membranernes c og t er her ubetydelig); men da Köttr (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.
  8. I Originalen Yggs, den Frygteliges (et af Odins Navne).
  9. Eller:
    Tit du skal for Guder
    Gilder holde.
  10. Egentlig:
    Hvori jeg Öl til Eder
    Alle brygge kan.
  11. Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See Gin-regin i Ordbogen.
  12. El. bekomme, tilvejebringe.
  13. ɔ: Thor.
  14. I Texten: hund-vis, som kan oversættes: a) klog som en Hund, b) hundredfoldig klog, ɔ: höjvis.
  15. Et Slags Mile. See Vafthrudn. 18 (s. 104).
  16. El. Drik-syder.
  17. El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.
  18. El. til Havet.
  19. El. a) forvarede, b) töjrede dem.
  20. I Texten: Slægtningen (hvorved Tyr her öjensynlig menes).
  21. Efter Texten al-gullin, ɔ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.
  22. Blond, havende lyse öjenhaar.
  23. El. til ondt Sind, Ondskab.
  24. Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.
  25. El. vær ved got Mod; i muntert Lune.
  26. Andre: Jætters Fiende (naar man læser hrödis for hródurs.
  27. See Anm.
  28. Eller Mönningstræet.
  29. Eller Bjelken.
  30. Efter Ordet: De gjorde enhver at dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.
  31. Jættens eller Jætternes.
  32. El. af Vildt eller Fiskemad.
  33. D. e. Bjerges eller Skibes. See Anmærkningen.
  34. Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.
  35. Ell. Edderspraglet.
  36. Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.
  37. Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.
  38. Originalen bruger her tydeligen Ordet Hver om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.
  39. ɔ: Hvo af de to var stærkest.
  40. ɔ: Bæger. See Anm.
  41. Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.
  42. ɔ: Kalken.
  43. Kost-módr er egentlig Kost-mættet eller mödig af nærsom Föde.
  44. Efter Ordet Drik! du er for heed! ligesom man nu siger den Dosis var for bitter!
  45. Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).
  46. Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.
  47. Nemlig Thor.
  48. Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.
  49. Eller Ting, Forsamling.
  50. Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos Ægir.