Forskjell mellom versjoner av «Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(5 mellomliggende revisjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
Linje 12: Linje 12:
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)]] !! !!
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Brynhildes Sang]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigdriva eller første Brynhildskvad (V.B.Hjort)]] !! !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
−
<br>
+
 
 +
 
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
  
  
−
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
+
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
  
  
−
<big>'''Förste Qvad''' <br />
+
<big>'''Förste Qvad'''<br>
−
'''om''' <br />
+
'''om'''<br>
−
'''Brynhilde Budles Datter'''<br />
+
'''Brynhilde Budles Datter'''<br>
−
'''Eller'''<br />
+
'''Eller'''<br>
−
'''Sigurdrifas Sang'''.</big></center>
+
'''Sigurdrifas Sang.'''</big></center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].</p>
+
[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].
 
<br>
 
<br>
−
<p><center>———</center></p>
+
<center>———</center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>Sigurd red op paa Hindarfield <ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:</p>
+
Sigurd red op paa Hindarfield<ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:
−
<p>&nbsp;</p>
+
 
−
<blockquote>
+
 
−
<p>1. &quot;Hvad skjar Brynien?<br />
+
::1. "Hvad skjar Brynien?
−
Hvi foer jeg op af Sövne?<br />
+
::Hvi foer jeg op af Sövne?
−
Hvo ved de blege<br />
+
::Hvo ved de blege
−
Baand mig skilte?&quot;</p>
+
::Baand mig skilte?"
−
<br /><p>2. Han: &quot;Sigmunds Sön<br />
+
 
−
Nylig Brynien<br />
+
 
−
Gjennemskjar<br />
+
::2. Han: "Sigmunds Sön
−
Med Sigurds Klinge.&quot;</p>
+
::Nylig Brynien
−
<br><p>3. HUN: &quot;Længe jeg sov,<br />
+
::Gjennemskjar
−
Længe mig Sövnen trykte;<br />
+
::Med Sigurds Klinge."
−
Folk maa Skjæbnen længe lyde! <ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref><br />
+
 
−
Odin det volder,<br />
+
 
−
At jeg ikke kunde<br />
+
::3. HUN: "Længe jeg sov,
−
Fra den Slummer vaagne.&quot;</p>
+
::Længe mig Sövnen trykte;
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
::Folk maa Skjæbnen længe lyde!<ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref>
−
<p>Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik. <ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>  </p>
+
::Odin det volder,
−
<p>&nbsp;</p>
+
::At jeg ikke kunde
−
<blockquote>
+
::Fra den Slummer vaagne."
−
<p>4. &quot;Vær hilset o Dag!<br />
+
 
−
Hil Eder Dagens Sönner!<br />
+
 
−
Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter. </ref><br />
+
Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.<ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>   
−
Med milde Blik<br />
+
 
−
Skuer os her<br />
+
 
−
Og giver Siddende Sejer! </p>
+
::4. "Vær hilset o Dag!
−
<br><p>5. Hil være Aser!<br />
+
::Hil Eder Dagens Sönner!
−
Hil Asynier!<br />
+
::Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.</ref>
−
Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!<br />
+
::Med milde Blik
−
Veltalenhed og Vid<br />
+
::Skuer os her
−
Giver os ædle tvende<br />
+
::Og giver Siddende Sejer!  
−
Og lægende Hænder, mens vi leve.&quot; </p>
+
 
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
 
−
<p>Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller <ref>ɔ: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: &quot;Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have.&quot; ''Hvem ingen vilde tage&quot; (efter Ordene; Afzelius). &quot;Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)&quot; Grimm (nærmest min Mening). </ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. &quot;Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes.&quot; — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.</p>
+
::5. Hil være Aser!
−
<p>&nbsp;</p>
+
::Hil Asynier!
−
<blockquote><p>SIGURDRIFA sang:</p>
+
::Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!
−
<p>6. &quot;Drik jeg dig bringer<br />
+
::Veltalenhed og Vid
−
  Herlige Kjæmpe!<br />
+
::Giver os ædle tvende
−
  Blandet med Kraft<br />
+
::Og lægende Hænder, mens vi leve."
−
  Og skinnende Hæder;<br />
+
 
−
  Fuld er den af Sange<br />
+
 
−
  Og signende Taler,<br />
+
Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller<ref>&#596;: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).</ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
−
  Gode Trylleqvad<br />
+
 
−
  Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref></p>
+
 
−
<br><p>7. Sejer-Runer skal du kunne,<br />
+
::SIGURDRIFA sang:
−
  Hvis du vil Sejer have, <ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref><br />
+
 
−
  Og paa Sværdets Fæste dem riste;<br />
+
::6. "Drik jeg dig bringer
−
  Nogle paa Beltet, <ref>ɔ: Gehænget.</ref><br />
+
::Herlige Kjæmpe!
−
  Nogle paa Beslaget, <br />
+
::Blandet med Kraft
−
  Og nævne to Gange Tyr.</p>
+
::Og skinnende Hæder;
−
<br><p>8. Drik-Runer skal du kunne,<br />
+
::Fuld er den af Sange
−
Vil du ej at fremmed Qvinde,<br />
+
::Og signende Taler,
−
Hvem vel du troer, dig skal svige;<br />
+
::Gode Trylleqvad
−
Paa Hornet skal de ristes,<br />
+
::Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)</ref>
−
Og paa Haanden udvendig<br />
+
 
−
Et N <ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.</p>
+
 
−
<br><p>9. Fyldt Bæger maa signes,<br />
+
::7. Sejer-Runer skal du kunne,
−
  Faren afvendes,<br />
+
::Hvis du vil Sejer have,<ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref>
−
  Og Lög i Drikken lægges, <ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v. </ref><br />
+
::Og paa Sværdets Fæste dem riste;
−
  Da jeg det veed,<br />
+
::Nogle paa Beltet,<ref>&#596;: Gehænget.</ref>
−
  At dig ej vorde skal<br />
+
::Nogle paa Beslaget,  
−
  Blandet Miöd til Meen.</p>
+
::Og nævne to Gange Tyr.
−
<br><p>10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner. </ref> skal du kunne,<br />
+
 
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
 
−
  Og Barn fra Koner forlose;<br />
+
::8. Drik-Runer skal du kunne,
−
  Indvendig i Haanden de ristes,<br />
+
::Vil du ej at fremmed Qvinde,
−
  Om Lede <ref>El.Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925. </ref> bör de spændes<br />
+
::Hvem vel du troer, dig skal svige;
−
  Og Disernes Bistand udbedes.</p>
+
::Paa Hornet skal de ristes,
−
<br><p>  11. Hav-Runer <ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Og paa Haanden udvendig
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
::Et N<ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.
−
  Seilheste paa Söen;<br />
+
 
−
  Paa Stavnen skal dem riste<br />
+
 
−
  Og paa Roerplanken<br />
+
::9. Fyldt Bæger maa signes,
−
  Aaren mærkes med Ild; <ref>ɔ: Tegnene indbrændes deri.</ref><br />
+
::Faren afvendes,
−
  Ej Brændingen vorder saa steil,<br />
+
::Og Lög i Drikken lægges,<ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.</ref>
−
  Ej gives saa mörkblaa en Vove,<br />
+
::Da jeg det veed,
−
  At frelst du jo fra Havet kommer.</p>
+
::At dig ej vorde skal
−
<br><p>12. Gren-Runer skal du kunne,<br />
+
::Blandet Miöd til Meen.
−
Hvis Læge du vil blive<br />
+
 
−
Og dig paa Saar forstaa;<br />
+
 
−
  De ristes skal paa Barken<br />
+
::10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner.</ref> skal du kunne,
−
  Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste. </ref> i den Skov<br />
+
::Hvis du bjerge vil
−
Hvis Grene mod Östen helde.</p>
+
::Og Barn fra Koner forlöse;
−
<br><p>13. Maal-Runer <ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Indvendig i Haanden de ristes,
−
  Hvis du vil at Ingen dig<br />
+
::Om Lede<ref>El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.</ref> bör de spændes
−
  Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref><br />
+
::Og Disernes Bistand udbedes.
−
  De om-vindes,<br />
+
 
−
  De om-væves,<br />
+
 
−
  De om-sættes alle sammen<br />
+
::11. Hav-Runer<ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,
−
  Paa det Ting<br />
+
::Hvis du bjerge vil
−
  Hvor Folk skulle<br />
+
::Seilheste paa Söen;
−
  Til Ret og Dom forsamles.</p>
+
::Paa Stavnen skal dem riste
−
<br><p>14. Hu-Runer skal du kunne,<br />
+
::Og paa Roerplanken
−
  Hvis du blive vil<br />
+
::Aaren mærkes med Ild;<ref>&#596;: Tegnene indbrændes deri.</ref>
−
  Sindrigest af alle Mænd;<br />
+
::Ej Brændingen vorder saa steil,
−
  Dem udtydede,<br />
+
::Ej gives saa mörkblaa en Vove,
−
  Dem optegnede,<br />
+
::At frelst du jo fra Havet kommer.
−
  Dem <ref>Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter <ref>ɔ: Odin. Jfr. I, 209. </ref><br />
+
 
−
  Af den Vædske<br />
+
 
−
  Som dryppet havde<br />
+
::12. Gren-Runer skal du kunne,
−
  Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen. </ref><br />
+
::Hvis Læge du vil blive
−
  Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref></p>
+
::Og dig paa Saar forstaa;
−
<br><p>15. Paa Bjerget (han) stod<br />
+
::De ristes skal paa Barken
−
  Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref><br />
+
::Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste.</ref> i den Skov
−
  Og hjelmbedækket Hoved —<br />
+
::Hvis Grene mod Östen helde.
−
  Da talte Mimers <ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer. </ref> Hoved<br />
+
 
−
  Det förste Visdomsord<br />
+
 
−
Og sande Sagn fremförte.</p>
+
::13. Maal-Runer<ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,
−
<br><p>16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet <br />
+
::Hvis du vil at Ingen dig
−
Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181. </ref> <br />
+
::Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref>
−
Paa Arvakurs Öre<br />
+
::De om-vindes,
−
Og paa Alsvinns Hov, <ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref><br />
+
::De om-væves,
−
  Paa Hjulet som ruller<br />
+
::De om-sættes alle sammen
−
  Under Rögners Karm,<ref>Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor. </ref><br />
+
::Paa det Ting
−
  Paa <ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne). </ref> Sleipners Tömme<br />
+
::Hvor Folk skulle
−
Og paa Slædens Baand,</p>
+
::Til Ret og Dom forsamles.
−
<br><p>17. Paa Björnens Klo <ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref><br />
+
 
−
  Og paa Brages Tunge,<br />
+
 
−
  Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves. </ref> Klöer<br />
+
::14. Hu-Runer skal du kunne,
−
  Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes. </ref> Neb,<br />
+
::Hvis du blive vil
−
  Paa blodige Vinger<br />
+
::Sindrigest af alle Mænd;
−
  Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,<br />
+
::Dem udtydede,
−
  Paa forlösende Haand<br />
+
::Dem optegnede,
−
Og den Lægendes Spoer,</p>
+
::Dem<ref>Membr. af Vols. S. hagdi, &#596;: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter<ref>&#596;: Odin. Jfr. I, 209.</ref>
−
<br><p>18. Paa Glas og paa Guld,<br />
+
::Af den Vædske
−
  Paa Menneskers Varsler, <ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv. </ref><br />
+
::Som dryppet havde
−
  I Vin og i Öl,<br />
+
::Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, &#596;: Himmelen. </ref>
−
  Paa en Vala's Stol, <ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d. </ref><br />
+
::Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref>
−
  Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds. </ref> Od<br />
+
 
−
  Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,<br />
+
 
−
  Paa Nornens Negl<br />
+
::15. Paa Bjerget (han) stod
−
  Og Uglens Neb.</p>
+
::Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref>
−
<br><p>19. Alle bleve de aftagne<br />
+
::Og hjelmbedækket Hoved —
−
Som vare paaristede,<br />
+
::Da talte Mimers<ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.</ref> Hoved
−
Mængede i hellig Miöd<ref>ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref><br />
+
::Det förste Visdomsord
−
Og vidt omkring udsendte;<br />
+
::Og sande Sagn fremförte.
−
De findes blandt Aser,<br />
+
 
−
De findes blandt Alfer,<br />
+
 
−
Nogle blandt de vise Vaner,<br />
+
::16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet  
−
Nogle Jordens Mennesker eje,</p>
+
::Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.</ref>  
−
<br><p>20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref><br />
+
::Paa Arvakurs Öre
−
Det ere Bjerg-Runer,<br />
+
::Og paa Alsvinns Hov,<ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref>
−
Og alle Drik-Runer<br />
+
::Paa Hjulet som ruller
−
Og ædle Kraft-Runer,<br />
+
::Under Rögners Karm,<ref>Rögner, &#596;: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.</ref>
−
For hvem som dem kunne,<br />
+
::Paa<ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).</ref> Sleipners Tömme
−
  U-vildede<ref>ɔ: ufovildede. </ref> og uspildte,<br />
+
::Og paa Slædens Baand,
−
  Have sig til Held —<br />
+
 
−
  Nyd dem, hvis du dem fatted,<br />
+
 
−
Til Magterne forgaa. —</p>
+
::17. Paa Björnens Klo<ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref>
−
<br><p> 21. Nu skal du vælge,<br />
+
::Og paa Brages Tunge,
−
Da Valget dig bydes,<br />
+
::Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves.</ref> Klöer
−
Skarpe Vaabens Svinger!<br />
+
::Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.</ref> Neb,
−
Tale eller Taushed<br />
+
::Paa blodige Vinger
−
I Tanker selv du kaare —<br />
+
::Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,
−
Alle Farer ere bestemte.&quot; <ref>El. prövede, overvejede.</ref> —</p>
+
::Paa forlösende Haand
−
<br><p>22. SIGURD: &quot;Ej skal jeg flye,<br />
+
::Og den Lægendes Spoer,
−
  Skjont min Dodsstund du vidste;<br />
+
 
−
  Mig er ej Feighed medfödt.<br />
+
 
−
  Dine kjærlige Raad<br />
+
::18. Paa Glas og paa Guld,
−
  Vil jeg alle holde<br />
+
::Paa Menneskers Varsler,<ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.</ref>
−
  Saalænge som jeg lever.&quot;</p>
+
::I Vin og i Öl,
−
<br><p>23. SIGURD. &quot;Först jeg dig raader,<br />
+
::Paa en Vala's Stol,<ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.</ref>
−
Mod Frænder du stedse<br />
+
::Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds.</ref> Od
−
Ulastelig være;<br />
+
::Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,
−
Ej du dig hævne,<br />
+
::Paa Nornens Negl
−
Skjönt de dig Uret gjöre,<br />
+
::Og Uglens Neb.
−
Det siges de Döde at gavne. </p>
+
 
−
<br><p>24. Det andet jeg dig raader,<br />
+
 
−
At Eed du ej sværger<br />
+
::19. Alle bleve de aftagne
−
Uden sandfærdig den er;<br />
+
::Som vare paaristede,
−
Grusomme Lænker <ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref><br />
+
::Mængede i hellig Miöd<ref>&#596;: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref>
−
Troskabs-Brud omspænde —<br />
+
::Og vidt omkring udsendte;
−
  Usel Menederen er!</p>
+
::De findes blandt Aser,
−
<br><p>25. Det tredie jeg dig raader,<br />
+
::De findes blandt Alfer,
−
  At paa Ting du ej<br />
+
::Nogle blandt de vise Vaner,
−
  Med dumme Mennesker trættes,<br />
+
::Nogle Jordens Mennesker eje,
−
  Thi uklog Mand<br />
+
 
−
  Ofte fremsiger<br />
+
 
−
  Værre Ord end han veed. <ref>Jfr. Havamaals 127de Str. </ref></p>
+
::20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref>
−
<br><p>26. <ref>Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt<br />
+
::Det ere Bjerg-Runer,
−
  Tier du stille,<br />
+
::Og alle Drik-Runer
−
  Hvis feig man troer du er<br />
+
::Og ædle Kraft-Runer,
−
  Eller for vist <ref>El. sandfærdig. </ref> det siger —<br />
+
::For hvem som dem kunne,
−
  Husfællens Dom er farlig<br />
+
::U-vildede<ref>&#596;: uforvildede.</ref> og uspildte,
−
  Naar god den ej kan vindes —<br />
+
::Have sig til Held —
−
  Den anden Dag du lade<br />
+
::Nyd dem, hvis du dem fatted,
−
  Hans Liv udfare,<br />
+
::Til Magterne forgaa. —
−
  Lön saa den Ledes <ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk). </ref> Lögn.<br />
+
 
−
  </p>
+
 
−
<br><p>27. Det fjerde jeg dig raader,<br />
+
::21. Nu skal du vælge,
−
  Hvis en udædisk Qvinde <ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde. </ref><br />
+
::Da Valget dig bydes,
−
  Boer paa din Vej,<br />
+
::Skarpe Vaabens Svinger!
−
  Bedre er at gaa<br />
+
::Tale eller Taushed
−
  End gjæste der,<br />
+
::I Tanker selv du kaare —
−
  Om end Nat dig overfalder.</p>
+
::Alle Farer ere bestemte."<ref>El. prövede, overvejede.</ref> —
−
<br><p>  28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne<br />
+
 
−
  Trænge Mænds Sönner,<br />
+
 
−
  Naar de vrede kjæmpe skulle;<br />
+
::22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
−
  Tit ondskabsfulde Qvinder<br />
+
::Skjönt min Dödsstund du vidste;
−
  I Vejens Nærhed sidde<br />
+
::Mig er ej Feighed medfödt.
−
  Som slöve Sværd og Mod. </p>
+
::Dine kjærlige Raad
−
<br><p>29. Det femte jeg dig raader,<br />
+
::Vil jeg alle holde
−
Om du end favre seer<br />
+
::Saalænge som jeg lever."
−
Möer paa Bænke;<br />
+
 
−
Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods. </ref> Sölv<br />
+
 
−
Raade for din Sövn;<br />
+
::23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
−
Til Kys du ingen Kone lokke! </p>
+
::Mod Frænder du stedse
−
<br><p>30. Det sjette jeg dig raader,<br />
+
::Ulastelig være;
−
Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. <br />
+
::Ej du dig hævne,
−
49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet<br />
+
::Skjönt de dig Uret gjöre,
−
Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,<br />
+
::Det siges de Döde at gavne.  
−
Ej drukken du skal<br />
+
 
−
Med Krigere tviste,<br />
+
 
−
Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref> </p>
+
::24. Det andet jeg dig raader,
−
<br><p>31. Trætter og Drik<br />
+
::At Eed du ej sværger
−
  Mange have<br />
+
::Uden sandfærdig den er;
−
  Voldet Hjerteharm,<br />
+
::Grusomme Lænker<ref>Figurlig for Plager, Straffe.</ref>
−
  Nogle Död,<br />
+
::Troskabs-Brud omspænde —
−
  Nogle Ulykker; —<br />
+
::Usel Menederen er!
−
  Mange ere Menneskers Sorger! </p>
+
 
−
<br><p>32. Det syvende jeg dig raader,<br />
+
 
−
  Hvis i Kiv du stedes<br />
+
::25. Det tredie jeg dig raader,
−
  Med behjertede Kjæmper;<br />
+
::At paa Ting du ej
−
  Bedre er at slaaes<br />
+
::Med dumme Mennesker trættes,
−
  End brændes inde<br />
+
::Thi uklog Mand
−
  For herlige Mænd. <ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref></p>
+
::Ofte fremsiger
−
<br><p>33. Det ottende jeg dig raader,<br />
+
::Værre Ord end han veed.<ref>Jfr. Havamaals 127de Str.</ref>
−
For Ondt dig tag i Vare,<br />
+
 
−
Og Falskheds Rænker sky!<br />
+
 
−
Ej Mö du lokke<br />
+
::26.<ref> Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt
−
Eller Mands Kone,<br />
+
::Tier du stille,
−
Eller til Kaadhed <ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!</p>
+
::Hvis feig man troer du er
−
<br><p>34. Det niende jeg dig raader,<br />
+
::Eller for vist<ref>El. sandfærdig.</ref> det siger —
−
  At Dödes Lig du bjerger<br />
+
::Husfællens Dom er farlig
−
  Hvor du paa Jord dem finder!<br />
+
::Naar god den ej kan vindes —
−
  Enten de ere sot-döde<br />
+
::Den anden Dag du lade
−
  Eller vand-döde<br />
+
::Hans Liv udfare,
−
  Eller vaaben-döde Mænd.</p>
+
::Lön saa den Ledes<ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).</ref> Lögn.
−
<br><p>35. Höj bör man opföre<br />
+
 
−
  For den hedenfarne,<br />
+
 
−
  Toe Hænder og Hoved;<br />
+
::27. Det fjerde jeg dig raader,
−
  Kjæmme og törre,<br />
+
::Hvis en udædisk Qvinde<ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.</ref>
−
  För Kisten<ref>ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,<br />
+
::Boer paa din Vej,
−
  Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.</p>
+
::Bedre er at gaa
−
<br><p>36. Det tiende jeg dig raader,<br />
+
::End gjæste der,
−
  At aldrig du troer<br />
+
::Om end Nat dig overfalder.
−
  Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. <br />
+
 
−
56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref> Löfter,<br />
+
 
−
  Hvis Broder eller Fader<br />
+
::28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne
−
  Du fældet har.<br />
+
::Trænge Mænds Sönner,
−
  En Ulv opvoxer<br />
+
::Naar de vrede kjæmpe skulle;
−
  I den unge Sön,<br />
+
::Tit ondskabsfulde Qvinder
−
  Om end med Guld han glædes. <ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref></p>
+
::I Vejens Nærhed sidde
−
<br><p>37. Trætter og Had<br />
+
::Som slöve Sværd og Mod.  
−
  Tro ej sövnige være,<br />
+
 
−
  Harm ikke heller.<br />
+
 
−
  Vid og Vaaben <ref>ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)<br />
+
::29. Det femte jeg dig raader,
−
  Vanskelig en Fyrste naaer, <ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben. </ref><br />
+
::Om du end favre seer
−
  Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.</p>
+
::Möer paa Bænke;
−
<br><p>38. Det ellevte jeg dig raader,<br />
+
::Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.</ref> Sölv
−
  For Ondt dig tag i Vare;<br />
+
::Raade for din Sövn;
−
  Udfaldet du overveje!<br />
+
::Til Kys du ingen Kone lokke!  
−
  Langt Liv jeg troer<br />
+
 
−
  Helten kunde naa;<br />
+
 
−
  Det farlig Feide truer!&quot; <ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> — </p></blockquote>
+
::30. Det sjette jeg dig raader,
−
<p>&nbsp;</p>
+
::Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i ''Volsungasaga''. </ref> i Drikkegildet
−
<p>Sigurd sagde: &quot;Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi <ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind.&quot; Hun svarede: &quot;dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd.&quot; Dette stadfæstede de med Eder.</p>
+
::Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,
 +
::Ej drukken du skal
 +
::Med Krigere tviste,
 +
::Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::31. Trætter og Drik
 +
::Mange have
 +
::Voldet Hjerteharm,
 +
::Nogle Död,
 +
::Nogle Ulykker; —
 +
::Mange ere Menneskers Sorger!  
 +
 
 +
 
 +
::32. Det syvende jeg dig raader,
 +
::Hvis i Kiv du stedes
 +
::Med behjertede Kjæmper;
 +
::Bedre er at slaaes
 +
::End brændes inde
 +
::For herlige Mænd.<ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::33. Det ottende jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare,
 +
::Og Falskheds Rænker sky!
 +
::Ej Mö du lokke
 +
::Eller Mands Kone,
 +
::Eller til Kaadhed<ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!
 +
 
 +
 
 +
::34. Det niende jeg dig raader,
 +
::At Dödes Lig du bjerger
 +
::Hvor du paa Jord dem finder!
 +
::Enten de ere sot-döde
 +
::Eller vand-döde
 +
::Eller vaaben-döde Mænd.
 +
 
 +
 
 +
::35. Höj bör man opföre
 +
::For den hedenfarne,
 +
::Toe Hænder og Hoved;
 +
::Kjæmme og törre,
 +
::För Kisten<ref>&#596;: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,
 +
::Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.
 +
 
 +
 
 +
::36. Det tiende jeg dig raader,
 +
::At aldrig du troer
 +
::Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.</ref> Löfter,
 +
::Hvis Broder eller Fader
 +
::Du fældet har.
 +
::En Ulv opvoxer
 +
::I den unge Sön,
 +
::Om end med Guld han glædes.<ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::37. Trætter og Had
 +
::Tro ej sövnige være,
 +
::Harm ikke heller.
 +
::Vid og Vaaben<ref>&#596;: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)
 +
::Vanskelig en Fyrste naaer,<ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.</ref>
 +
::Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.
 +
 
 +
 
 +
::38. Det ellevte jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare;
 +
::Udfaldet du overveje!
 +
::Langt Liv jeg troer
 +
::Helten kunde naa;
 +
::Det farlig Feide truer!"<ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> —  
 +
 
 +
 
 +
Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi<ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.
 +
 
  
 
----
 
----

Nåværende revisjon fra 15. aug. 2023 kl. 14:56

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Förste Qvad
om
Brynhilde Budles Datter
Eller

Sigurdrifas Sang.


[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].

———


Sigurd red op paa Hindarfield[1] og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:


1. "Hvad skjar Brynien?
Hvi foer jeg op af Sövne?
Hvo ved de blege
Baand mig skilte?"


2. Han: "Sigmunds Sön
Nylig Brynien
Gjennemskjar
Med Sigurds Klinge."


3. HUN: "Længe jeg sov,
Længe mig Sövnen trykte;
Folk maa Skjæbnen længe lyde![2]
Odin det volder,
At jeg ikke kunde
Fra den Slummer vaagne."


Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.[3]


4. "Vær hilset o Dag!
Hil Eder Dagens Sönner!
Nat og Nattens Datter![4]
Med milde Blik
Skuer os her
Og giver Siddende Sejer!


5. Hil være Aser!
Hil Asynier!
Hil den meget-givende[5] Jord!
Veltalenhed og Vid
Giver os ædle tvende
Og lægende Hænder, mens vi leve."


Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller[6] at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.[7] Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn[8] til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.


SIGURDRIFA sang:
6. "Drik jeg dig bringer
Herlige Kjæmpe!
Blandet med Kraft
Og skinnende Hæder;
Fuld er den af Sange
Og signende Taler,
Gode Trylleqvad
Og glædende Runer.[9]


7. Sejer-Runer skal du kunne,
Hvis du vil Sejer have,[10]
Og paa Sværdets Fæste dem riste;
Nogle paa Beltet,[11]
Nogle paa Beslaget,
Og nævne to Gange Tyr.


8. Drik-Runer skal du kunne,
Vil du ej at fremmed Qvinde,
Hvem vel du troer, dig skal svige;
Paa Hornet skal de ristes,
Og paa Haanden udvendig
Et N[12] paa Neglen ridses.


9. Fyldt Bæger maa signes,
Faren afvendes,
Og Lög i Drikken lægges,[13]
Da jeg det veed,
At dig ej vorde skal
Blandet Miöd til Meen.


10. Bjerge-Runer[14] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Og Barn fra Koner forlöse;
Indvendig i Haanden de ristes,
Om Lede[15] bör de spændes
Og Disernes Bistand udbedes.


11. Hav-Runer[16] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Seilheste paa Söen;
Paa Stavnen skal dem riste
Og paa Roerplanken
Aaren mærkes med Ild;[17]
Ej Brændingen vorder saa steil,
Ej gives saa mörkblaa en Vove,
At frelst du jo fra Havet kommer.


12. Gren-Runer skal du kunne,
Hvis Læge du vil blive
Og dig paa Saar forstaa;
De ristes skal paa Barken
Og Stammer[18] i den Skov
Hvis Grene mod Östen helde.


13. Maal-Runer[19] skal du kunne,
Hvis du vil at Ingen dig
Med harmfuld Vrede rammer;[20]
De om-vindes,
De om-væves,
De om-sættes alle sammen
Paa det Ting
Hvor Folk skulle
Til Ret og Dom forsamles.


14. Hu-Runer skal du kunne,
Hvis du blive vil
Sindrigest af alle Mænd;
Dem udtydede,
Dem optegnede,
Dem[21] udtænkte Hropter[22]
Af den Vædske
Som dryppet havde
Fra Heid-draupners Hoved,[23]
Fra Hod-dropners Horn.[24]


15. Paa Bjerget (han) stod
Med flammende Sværd[25]
Og hjelmbedækket Hoved —
Da talte Mimers[26] Hoved
Det förste Visdomsord
Og sande Sagn fremförte.


16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet
Som staaer for den skinnende Gud,[27]
Paa Arvakurs Öre
Og paa Alsvinns Hov,[28]
Paa Hjulet som ruller
Under Rögners Karm,[29]
Paa[30] Sleipners Tömme
Og paa Slædens Baand,


17. Paa Björnens Klo[31]
Og paa Brages Tunge,
Paa Ulvens[32] Klöer
Og Örnens[33] Neb,
Paa blodige Vinger
Og paa Broens[34] Ende,
Paa forlösende Haand
Og den Lægendes Spoer,


18. Paa Glas og paa Guld,
Paa Menneskers Varsler,[35]
I Vin og i Öl,
Paa en Vala's Stol,[36]
Paa Gungners[37] Od
Og paa Granes[38] Bryst,
Paa Nornens Negl
Og Uglens Neb.


19. Alle bleve de aftagne
Som vare paaristede,
Mængede i hellig Miöd[39]
Og vidt omkring udsendte;
De findes blandt Aser,
De findes blandt Alfer,
Nogle blandt de vise Vaner,
Nogle Jordens Mennesker eje,


20. Det ere Bog-Runer,[40]
Det ere Bjerg-Runer,
Og alle Drik-Runer
Og ædle Kraft-Runer,
For hvem som dem kunne,
U-vildede[41] og uspildte,
Have sig til Held —
Nyd dem, hvis du dem fatted,
Til Magterne forgaa. —


21. Nu skal du vælge,
Da Valget dig bydes,
Skarpe Vaabens Svinger!
Tale eller Taushed
I Tanker selv du kaare —
Alle Farer ere bestemte."[42] —


22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
Skjönt min Dödsstund du vidste;
Mig er ej Feighed medfödt.
Dine kjærlige Raad
Vil jeg alle holde
Saalænge som jeg lever."


23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
Mod Frænder du stedse
Ulastelig være;
Ej du dig hævne,
Skjönt de dig Uret gjöre,
Det siges de Döde at gavne.


24. Det andet jeg dig raader,
At Eed du ej sværger
Uden sandfærdig den er;
Grusomme Lænker[43]
Troskabs-Brud omspænde —
Usel Menederen er!


25. Det tredie jeg dig raader,
At paa Ting du ej
Med dumme Mennesker trættes,
Thi uklog Mand
Ofte fremsiger
Værre Ord end han veed.[44]


26.[45] Alt er tabt
Tier du stille,
Hvis feig man troer du er
Eller for vist[46] det siger —
Husfællens Dom er farlig
Naar god den ej kan vindes —
Den anden Dag du lade
Hans Liv udfare,
Lön saa den Ledes[47] Lögn.


27. Det fjerde jeg dig raader,
Hvis en udædisk Qvinde[48]
Boer paa din Vej,
Bedre er at gaa
End gjæste der,
Om end Nat dig overfalder.


28. Til Forsigtigheds[49] Öjne
Trænge Mænds Sönner,
Naar de vrede kjæmpe skulle;
Tit ondskabsfulde Qvinder
I Vejens Nærhed sidde
Som slöve Sværd og Mod.


29. Det femte jeg dig raader,
Om du end favre seer
Möer paa Bænke;
Lad ej deres[50] Sölv
Raade for din Sövn;
Til Kys du ingen Kone lokke!


30. Det sjette jeg dig raader,
Skjönt blandt Mænd[51] i Drikkegildet
Vexles uvenlige[52] Ord,
Ej drukken du skal
Med Krigere tviste,
Vin stjæler manges Vid.[53]


31. Trætter og Drik
Mange have
Voldet Hjerteharm,
Nogle Död,
Nogle Ulykker; —
Mange ere Menneskers Sorger!


32. Det syvende jeg dig raader,
Hvis i Kiv du stedes
Med behjertede Kjæmper;
Bedre er at slaaes
End brændes inde
For herlige Mænd.[54]


33. Det ottende jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare,
Og Falskheds Rænker sky!
Ej Mö du lokke
Eller Mands Kone,
Eller til Kaadhed[55] dem egge!


34. Det niende jeg dig raader,
At Dödes Lig du bjerger
Hvor du paa Jord dem finder!
Enten de ere sot-döde
Eller vand-döde
Eller vaaben-döde Mænd.


35. Höj bör man opföre
For den hedenfarne,
Toe Hænder og Hoved;
Kjæmme og törre,
För Kisten[56] ham modtager,
Og önske han salig[57] maa sove.


36. Det tiende jeg dig raader,
At aldrig du troer
Blodhævnerens[58] Löfter,
Hvis Broder eller Fader
Du fældet har.
En Ulv opvoxer
I den unge Sön,
Om end med Guld han glædes.[59]


37. Trætter og Had
Tro ej sövnige være,
Harm ikke heller.
Vid og Vaaben[60] (tillige)
Vanskelig en Fyrste naaer,[61]
Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.


38. Det ellevte jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare;
Udfaldet du overveje!
Langt Liv jeg troer
Helten kunde naa;
Det farlig Feide truer!"[62] —


Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi[63] du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.



Noter:

  1. ↑ Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878
  2. ↑ El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!
  3. ↑ El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.
  4. ↑ E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.
  5. ↑ E. O. meget (mangefoldig) nyttige.
  6. ↑ ɔ: I Digtets tabte Deel.
  7. ↑ G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).
  8. ↑ Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153
  9. ↑ ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)
  10. ↑ A. Hvis du vil være mild el. klog.
  11. ↑ ɔ: Gehænget.
  12. ↑ I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.
  13. ↑ Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.
  14. ↑ El. Klipperuner.
  15. ↑ El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.
  16. ↑ El. Brændings-Runer.
  17. ↑ ɔ: Tegnene indbrændes deri.
  18. ↑ El. udspringende Qviste.
  19. ↑ El. Tale-Runer.
  20. ↑ El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.
  21. ↑ Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).
  22. ↑ ɔ: Odin. Jfr. I, 209.
  23. ↑ Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen.
  24. ↑ Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)
  25. ↑ El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.
  26. ↑ Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.
  27. ↑ Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.
  28. ↑ Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).
  29. ↑ Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.
  30. ↑ Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).
  31. ↑ Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.
  32. ↑ Maaske Odins Ulves.
  33. ↑ Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.
  34. ↑ Sandsynligvis Himmelbroens.
  35. ↑ El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.
  36. ↑ El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.
  37. ↑ Odins Landses eller ethvert Spyds.
  38. ↑ El. enhver Hests.
  39. ↑ ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.
  40. ↑ Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.
  41. ↑ ɔ: uforvildede.
  42. ↑ El. prövede, overvejede.
  43. ↑ Figurlig for Plager, Straffe.
  44. ↑ Jfr. Havamaals 127de Str.
  45. ↑ Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.
  46. ↑ El. sandfærdig.
  47. ↑ Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).
  48. ↑ El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.
  49. ↑ El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)
  50. ↑ El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.
  51. ↑ I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungasaga.
  52. ↑ E. O. avede, bagvendte.
  53. ↑ Her (og paa fl. St.) Forstand.
  54. ↑ Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.
  55. ↑ El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.
  56. ↑ ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.
  57. ↑ El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.
  58. ↑ Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.
  59. ↑ See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  60. ↑ ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).
  61. ↑ El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.
  62. ↑ E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.
  63. ↑ E. O. og.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Første_Qvad_om_Brynhilde_Budles_Datter_(FM)&oldid=68940»