Brudstykker (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Brudstykker af Volsunga-Saga


[De Stykker af Volsunga-Saga 20-39 Kap. som ere indförte i nogle Papirs-Codices af denne Edda, og som indeholde Fortællinger, der rimeligvis ere tagne af de nu manglende Digte (bestemte til at afskrives paa de 8 blanke Blade af den Kgl. Membran) findes i den svenske Udg, S. 200-209, samt Overs. S. 195-203. Det hele vil nu kunne læses end fuldstændigere i Hr. Lieut. Rafns danske Oversættelse af förstmeldte Saga. Jfr. Saga-Bibl. 2den Deel, S. 61-71, 72-73, 226-29. Dog vil jeg her anföre en kort Udsigt over det vigtigste i Fortællingens Gang, samt meddele en Oversættelse af de eddiske Stropher, som ere opbevarede i Sagaen, men ellers tabte for os. De faa Varianter i Viserne fra den svenske Udgave, hvorefter jeg har rettet mig, ere tagne dels af den nysopdagede kjöbenhavnske Membran, og tildels fra Björners bekjendte Værk].


Fra Hindarfield red Sigurd til Heimers Gaard;[1] denne Heimer var gift med Beckhilde, Brynhildes Söster. Alsvid (eller Alvid) deres unge Sön, indböd Sigurd til at opholde sig der en Tid, hvilket han ogsaa gjorde. Brynhilde var og kommet der til Stedet, men hendes Bolig laa noget afsides. I det Sigurd af en Hændelse forfölger sin Hög til hendes Vinduer, studser han over hendes Skjönhed og hendes kunstige Arbeider, i det hun udsyede hans Heltegjerninger paa en gylden Borde. Efter en synderlig Samtale, hvori Brynhilde aabenbarer ham at hun er en Skjoldmö, og vil fremdeles kaldes Krigernes Hjelperinde — frier Sigurd til hende, og hun giver ham sit Troskabslöfte. Sigurd gav hende da en Guldring, og dvælede der en Tidlang i megen Fryd og Herlighed.


Fra Heimers Bolig red Sigurd med sin store Skat til Giukes Slot. Denne Konges Dronning hed Grimhilde. Gunnar, Högne og Guttorm hede deres Sönner og Gudrun deres Datter. Her tövede han en Stund, indtil Grimhilde giver ham en Trylledrik, som bringer ham til at glemme Forlovelsen med Brynhilde, saa at han kort derefter ægter Gudrun. Sigurd og hendes Brödre tilsore hinanden evigt Venskab. Sigurd gav Gudrun noget af Fafners Hjerte at spise, og derved blev hun meget haard i Sindelag. De fik en Sön sammen som blev kaldet Sigmund.


Grimhilde raadte sin Sön Gunnar at frie til Brynhilde, som havde gjort det Löfte, at hun ikke skulde ægte nogen anden Mand end den, som kunde ride over det brændende Baal, hvormed hendes Bolig var omgivet.[2] Kun Sigurd var i Stand dertil. Gunnar troer at det er Hestens Skyld, og faaer Grane til Laans, men under ham vil den ikke styrte sig i Flammerne. Sigurd og Gunnar ombytte da deres Skikkelser. Sigurd tager Sværdet Gram i Haanden, stiger til Hest, giver Grane af Guldsporerne, og sprænger gjennem Ilden. Der opkom da en svær Dundren, som det heder i Qvadet:


Ilden da raste,
Jorden skjalv
Og höje Flamme
Til Himmelen steg;
Ej dristed sig mangen
Kjæmpers Hövding
I den Ild at ride
Eller over den stige.
Sigurd med Sværdet
Grane fremdrev,
Da for den Ædling
Ilden sluktes;
Luen sig lagde
For den hæderslystne —
Blank den Sadel skinned
Som Regin ejet havde.


Sigurd gaaer ind i Brynhildes Sal, hvor han treffer hende i fuld Rustning, siddende paa en Stol. Han beiler til hende i Gunnars Navn, hvilket hun afslaaer, med mindre han kan vise, at han overgaaer alle andre Mænd og fælder dem, som forhen havde friet til hende. Sigurd erindrer hende om det Löfte, at hun skulde ægte den, som red gjennem Flammehegnet. Derved föler hun sig overvundet, og modtager ham vel. I tre Nætter hvilte de i een Seng, men Sværdet Gram laa nögent imellem dem.[3] Da fik han sin (og fordum Andvares) Ring igjen, men gav hende en anden, som ogsaa havde tilhört Fafner. Derefter red han bort til sine Reisefæller og byttede atter Skikkelse med Gunnar. De droge da til deres Hjem.


Brynhilde fortæller det skete til sin Fosterfader Heimer, og bad ham at opfostre Aslauge, hendes og Sigurds Datter.[4] Brynhilde tager da hjem til sin Fader Kong Budle, og siden med ham til Giukes Slot, hvor hun holder Bryllup med Gunnar. Da först erindrede Sigurd sin förste Forlovelse igjen, men talte dog til ingen derom. En Dag kom Gudrun og Brynhilde i Ordstrid sammen, i det de badede sig i Rhinen. Der aabenbarede Gudrun hende den hele Hemmelighed ved Sigurds Forklædning, og hebreidede hende, at han, under Gunnars Navn, havde sovet hos hende. Til Bevis derfor fremviste hun Andvares Ring.[5] Derved blev Brynhilde bleg som Döden, gik hjem, og var meget sörgmodig den hele Aften. Næste Morgen fortsatte Fyrstinderne den begyndte Trætte. I den Anledning anföres denne Vise af det gamle Qvad, hvor Brynhilde siger:


Sigurd Slangen dræbte,
Og siden det vil
Aldrig forglemmes
Medens Folk leve;
Men din Broder
Ikke torde
Gjennem Ilden ride
Eller over den stige.


Overvældet af Sorg lagde Brynhilde sig i Sengen, og vilde ikke staa op, endskjönt hendes Ægtemand Kong Gunnar bad hende derom. Efter hans Begjering taler Sigurd da med Brynhilde, for at lindre hendes store Bedrövelse. Da kom de deres gjensidige Eder ihu, og endelig tilböd Sigurd hende, at ville skilles fra Gudrun og tage Brynhilde til Ægte, men det vilde hun ikke tage imod. Sigurd gik da bort, men den Harm tog saa stærkt paa ham, at hans Brynieringe brast i to fra hans Sider, som det heder i Qvadet om Völund:


Ud gik Sigurd
Fra Samtalen
I Ædlingers Hall
Og foer sammen
Saa at den Kamplystnes
Jernvævede Pandser[6]
Fra hans Sider
Sönder brast.


Derefter eggede Brynhilde Gunnar til at dræbe Sigurd, som den der havde bedraget dem begge, og brudt sine edelige Löfter. Gunnar lader sig endelig forlede til dette Forsæt og aabenbarer det for sin Broder Högne, som ej vil samtykke deri paa Grund af deres med Sigurd indgangne Venskabsforbund. Gunnar forestiller ham derimod at deres yngste Broder Guttorm kunde fuldföre Drabet, da han ej stod i nogen Pagt med Sigurd, som desuden havde fortient Döden ved at have krænket Brynhildes Mödom.[7] Dernæst toge de en Slange og Kjöd af en Ulv, lode det knage og gave ham det at spise; de böde ham desuden Guld og et stort Rige, hvis han vilde udföre denne Gjerning, saaledes som det her siges:


Skovens Fisk de stegte,[8]
Vargens[9] Aadsel toge,
Nogle til Guttorm
Guld uddelte,
Gav ham Ulvekjöd
Til kraftig Drik,
Og meget andet
Blandede[10] deri.


Af denne Föde blev han saa ustyrlig at han længtes heftig efter at fuldbyrde Gjerningen.[11] Herom heder det i Qvadet om Sigurd, da Gunnar og Brynhilde talte sammen:


Hvi er du Brynhilde
Budles Datter!
Fuld af Ulykker
Og Myrde-tanker?
Hvilken Skyld har Sigurd
[12] Sig paadraget,
At du den Tappres
Liv vil röve.




Noter:

  1. El. Bye, Stad.
  2. Slige fortryllede Flammekredse forekomme ogsaa i den indiske Mythologie. See f. Ex. Folier I, 331, 332, II, 14. Jfr. Dette Værks II, 183-97. III, 46, 59, og den kbh. Udg. II, 878-79.
  3. For at de ej skulde komme hinanden nærmere, efter en ældgammel overtroisk Skik. Om slige saakaldte Prövenætter (især brugelige i Norge, Sverrig og Tydskland) see d. kh. Udg. II, 265-66, 937. Jfr. Brynh. Dödn. F. Str. 12, Grip. Spaad. Str. 41. Her angives Aarsagen til Sigurds Afholdenhed at have været hans Troskab mod hans Ven Gunnar, hvis Brudgoms-Skikkelse han havde paataget sig.
  4. I de Edda-digte, som vi nu have tilbage, ommeldes hun aldeles ikke, ligesom denne Fortælling ogsaa synes at stride mod deres Beretninger. Om hende handler ellers Sagaen om Ragnar Lodbrog, som udgjör en Fortsættelse af Volsunga-Saga. See endvidere Edda antiqvior II, 917, samt v. d. Hagens Indledninger til hans Edda-Lieder og Volsungasaga.
  5. Saaledes volder den alle de fölgende Ulykker. See her foran S. 55, 57. Jfr. s. 31 (Str. 9).
  6. E. O. Skjorte (Pandserskjorte).
  7. See Anmærkning 4 her foran S. 57.
  8. Membr. af Vols. S. Skovens Fiskes Stegere.
  9. Vitnir kan og betyde en Slange. I Norge og Sverrig kaldes Ulven Varg (isl. vargr).
  10. El. dyppede.
  11. Efter en ældgammel Overtro; om Ulvehjerter (til Grusomhed) see f. Ex. Yngl. S. 38te Kap. — om Slangehjerter (til Klogskab el. List) her foran S. 37 o.s.v. Jfr. III, 20, 33-34.
  12. Her begynder atter Texten af den ældre Edda i den kongelige Membran. Resten af det Digt, hvori Strophen forekommer, kaldes i den kjöbenh. Udg.: Brot af Brynhildar qvidu annari (Brudstykke af det andet Qvad om Brynhilde) — i den svenske derimod: Sigurdar-Qvidia þridia (det tredie Qvad om Sigurd). I disse gamle Kjæmpevisers Orden og Overskrift fölge vi den förstnævnte Udgave.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.