Brynhilds Helridt (F. W. Horn 1876)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Brynhilds Helridt


oversat af Frederik Winkel Horn

fra Fortælling om Norne-Gest, 1876



Gygen kvad:


Ej du Brynhild,
Budles Datter,
gjennem min stensatte
Gaard skal age;
bedre det var,
om du Væven slog,
end at du her
til Huse kommer.


Hvad volder, at hid
du fra Valland fór?
rastløse Kvinde,
jeg kjender dig vel!
véd, du gav Ulve,
om vide dig lyster,
ménblandet Blod
af Mænd at drikke.


Brynhild kvad:


Ej med Føje,
du Fjældets Brud,
laster du mig,
for jeg laa i Viking;
bedst af os to
vil Brynhild tykkes,
hvor Folk kan se,
hvad i Sind os bor.


Gygen kvad:


Du blev Brynhild,
Budles Datter,
født til at volde
den værste Daad.
Gjukes Børn
du Bane raaded,
lagde øde
de Ødlingers Hjem.


Brynhild kvad:


Sandheden vil jeg
sige dig nu,
lumske Kvind,
om vide dig lyster,
hvorlunde de sveg mig
de Sønner af Gjuke,
vilded min Elskov,
saa Eden jeg brød.


I Harm og Kvide
den hugprude Drot
bød mig bygge
og bo under Egen.
Tolv Vintre jeg var,
om vide dig lyster,
da Eder jeg svor
den unge Konning.


I Godtjod vog jeg
den gamle Drot,
til Hel jeg brat
Hjælmgunnar sendte;
Sejr gav jeg Ødes
unge Broder,
gjorde mig Odin
gram i Hu.


I Skatelund han
med Skjolde mig stænged,
røde og hvide,
Rand stod ved Rand;
den kun, han bød,
skulde bryde min Søvn,
som aldrig i Verden
vidste af Frygt.


Lod om min Sal han,
mod Sønder den vendte,
Veddets Hund
mod Himlen springe.
Én kun han bød
gjennem Baalet ride,
ham, som fór med
Fovners Leje.


Paa Grane red
den gavmilde Drot
til min Fosterfaders
fagre Haller,
bedre end alle
bolde han tyktes,
den Daners Viking
i Drottens Hird.


Sammen sov vi
paa samme Leje,
som havde vi fælles
Fader og Moder;
vi sov i otte
samfulde Nætter
uden at lægge
Arm om hinanden,


Lasted mig Gudrun,
Gjukes Datter,
fordi jeg sov
i Sigurds Arm;
da fik jeg vide
det værste, jeg véd,
at de med Svig
mig Sigurd røved.


Altfor længe
Livet slides
i Sorg og Kvide
af Kvinder og Mænd.
Sigurd og jeg
ville sammen dø,
Sigurd og jeg —
synk du Gyge.