Brynhilds Helridt (F. W. Horn 1876)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Brynhilds Helridt
oversat af Frederik Winkel Horn
Gygen kvad:
- Ej du Brynhild,
- Budles Datter,
- gjennem min stensatte
- Gaard skal age;
- bedre det var,
- om du Væven slog,
- end at du her
- til Huse kommer.
- Hvad volder, at hid
- du fra Valland fór?
- rastløse Kvinde,
- jeg kjender dig vel!
- véd, du gav Ulve,
- om vide dig lyster,
- ménblandet Blod
- af Mænd at drikke.
Brynhild kvad:
- Ej med Føje,
- du Fjældets Brud,
- laster du mig,
- for jeg laa i Viking;
- bedst af os to
- vil Brynhild tykkes,
- hvor Folk kan se,
- hvad i Sind os bor.
Gygen kvad:
- Du blev Brynhild,
- Budles Datter,
- født til at volde
- den værste Daad.
- Gjukes Børn
- du Bane raaded,
- lagde øde
- de Ødlingers Hjem.
Brynhild kvad:
- Sandheden vil jeg
- sige dig nu,
- lumske Kvind,
- om vide dig lyster,
- hvorlunde de sveg mig
- de Sønner af Gjuke,
- vilded min Elskov,
- saa Eden jeg brød.
- I Harm og Kvide
- den hugprude Drot
- bød mig bygge
- og bo under Egen.
- Tolv Vintre jeg var,
- om vide dig lyster,
- da Eder jeg svor
- den unge Konning.
- I Godtjod vog jeg
- den gamle Drot,
- til Hel jeg brat
- Hjælmgunnar sendte;
- Sejr gav jeg Ødes
- unge Broder,
- gjorde mig Odin
- gram i Hu.
- I Skatelund han
- med Skjolde mig stænged,
- røde og hvide,
- Rand stod ved Rand;
- den kun, han bød,
- skulde bryde min Søvn,
- som aldrig i Verden
- vidste af Frygt.
- Lod om min Sal han,
- mod Sønder den vendte,
- Veddets Hund
- mod Himlen springe.
- Én kun han bød
- gjennem Baalet ride,
- ham, som fór med
- Fovners Leje.
- Paa Grane red
- den gavmilde Drot
- til min Fosterfaders
- fagre Haller,
- bedre end alle
- bolde han tyktes,
- den Daners Viking
- i Drottens Hird.
- Sammen sov vi
- paa samme Leje,
- som havde vi fælles
- Fader og Moder;
- vi sov i otte
- samfulde Nætter
- uden at lægge
- Arm om hinanden,
- Lasted mig Gudrun,
- Gjukes Datter,
- fordi jeg sov
- i Sigurds Arm;
- da fik jeg vide
- det værste, jeg véd,
- at de med Svig
- mig Sigurd røved.
- Altfor længe
- Livet slides
- i Sorg og Kvide
- af Kvinder og Mænd.
- Sigurd og jeg
- ville sammen dø,
- Sigurd og jeg —
- synk du Gyge.