Dommedagsprædiken 1
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Dommedagsprædiken [1]
Admontio valde necessaria
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2025
Vi bør alle tænke over, hvordan vi blev født ind i denne verden, og vide, hvad der skal blive af os, når vi drager herfra. Adam hed den første mand, som fik navn her i verden; han er alle menneskers fader, og han blev skabt af jord, og derfor skal også alle vi mennesker — ligesom Adam — blive til muld.
Men vores sjæl er skabt på den måde, at den aldrig skal dø, men den drager dog alligevel herfra og kommer derhen, hvor den véd, hvad den har gjort af både godt og ondt i denne verden. Og når det bliver dommedag, finder det møde sted, hvor alle menneskelige legemer med tilsvarende sjæle skal mødes. Da kommer Vorherre Jesus Kristus fra Himlen for at høre vores svar og lønne os for det, som vi har gjort, tænkt eller sagt i denne verden. På dommedag vil hvert et menneske, som ganske har forvildet sig og ikke ville gøre bod for sine synder og misgerninger i denne verden, få en alvorlig og hård straf.
Den mand er ikke født, som er så klog og så lærd, at han vil være i stand til at fortælle, hvilke jærtegn, der skal vise sig i denne verden, kort før Vorherre drager fra Himlen til dette store møde. Dér skal hele menneskeheden stå over for ham. Da skælver hele jorden af stor rædsel; fra himlen kommer en flammende ild, og i denne ild skal hele den vide verden brænde. Bjerge og sten vil da flyde som varm voks eller kogende bly. Igennem denne ild skal alle skarer drage til den dom, som Vorherre lader alle få, når han lønner dem for det gode og det onde, de hver især har begået her i denne verden.
Den, som havde kongemagt i denne verden, men ikke udøvede den retfærdigt, får den strengeste straf. Mægtige mænd bliver frataget deres magt og får dér den værste straf. De skal stå til regnskab for alle de misgerninger, som de ikke har øvet bod for og ikke har skriftet — — [2]
— — men alle gode mennesker skal uophørligt være sammen med den almægtige Gud og hans engle i al evighed.
Noter:
- ↑ Teksten findes overleveret i den ældste bevarede norske bog, Gammelnorsk homiliebog, AM 619 4to., fra omkr. 1200-1225. Selve indholdet i håndskriftet er noget ældre.
- ↑ Håndskriftet mangler her desværre et blad.
