Gobdas og Sampo

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Jens Andreas Friis

Temaside: Samisk religion og mytologi

Lappisk Mythologi

Jens Andreas Friis

§ 7.
Gobdas og Sampo

I det finske Nationalepos Kalevala findes, som bekjendt, flere Sange, der handle om, at Smeden Ilmarinen paa sin Frierfærd i Pohjola eller Lapland maatte forfærdige et vidunderligt Redskab med et "broget Laag", kaldet "Sampo", førend han fik Louhis Datter, Laplands skjønneste Mø, tilægte. Moderen opstiller Betingelsen i 7de Rune, 310 V. og i 10, 260-270:

Hvis du kunde Sampo smede,

Gjøre Laaget rigtig broget,

Vil jeg dig min Datter give,

Lønne med en Mø din Møie!

Der har, som bekjendt, været fremsat mange forskjellige Gisninger om, hvad Sampo, dette vidunderlige Redskab med det brogede Laag, monne være for Noget, men alle hidtil fremsatte Gisninger eller Forklaringer ere saa lidet tilfredsstillende, at neppe andre end de, der have fremsat dem, holde fast ved dem. Man fristes derfor til atter at forsøge andre Forklaringer, og under Studiet af det lappiske Folks hedenske Religionskultus er da ogsaa jeg kommen til et Resultat, hvorefter man skulde kunne finde den rette Ariadnetraad gjennem Kalevalas dunkle Samposange langt nærmere, end man hidtil har søgt den. Af Fremstillingen i Kalevala ser man for det Første, at der handles om en Gjenstand, hvorpaa specielt Lapperne satte overordentlig Pris, eller som de agtede høiere end alt Andet. Man henvises derfor til at undersøge, om der enten iblandt deres Ernæringsmidler eller deres Religionskultus-Gjenstande skulde findes nogen særegen Ting, hvorpaa Beskrivelsen af Sampo kunde passe; thi Sampo maa nødvendigvis være Noget, der vedkom det Ene eller det Andet eller begge Dele paa en Gang. I Uvished kan man dog ikke længe blive. Sampo vedkom ikke det Timelige. Thi Ilmarinen smeder først en Bue og derpaa en Baad. Disse Gjenstande repræsentere Jagt og Fiskeri, hvoraf Lapperne langt tilbage i Tiden udelukkende levede. Men begge Dele forkastes som ikke fyldestgjørende de opstillede Fordringer. Dernæst smeder han en Ploug og en Ko, der repræsentere Agerbrug og Fædrift, hvoraf Finnerne, (ikke Lapperne), levede. Men disse Gjenstande løste endnu mindre den Opgave, der var stillet Kunstneren Ilmarinen. Endelig smeder han "Sampo" med sit "kirjo kansi", brogede Laag. Sampo maa altsaa være Noget, der vedkom Lappernes Religionskultus, og er man kommen til dette Resultat, kan man, efter den forud- leverede Beskrivelse af Runebommen og dens Betydning, ikke være i Tvivl om, at det er denne, som menes; thi der var i det Hele taget i Lappens Eie intet saa dyrebart som denne, Intet, der nød den Agtelse som dette Orakel, hvorfor man ogsaa ofrede til samme som til en Guddommelighed.

Hos sine sydligere boende finske Frænder har Lapperne fra gammel Tid af altid staaet i stort Ry som Troldmænd. Man foretog lange Reiser til de Noaider, som havde de mest bekjendte Orakler, for at faa sin Skjæbne at vide eller for at faa Rede paa andre dunkle Gjenstande. Imidlertid havde ogsaa Finnerne sine Vismænd eller "Noitat" (lap. noaidak). Väinemöinen var en saadan og Ilmarinen ligesaa. Den Sidstes Ry, især paa Grund af hans store Kunstfærdighed, havde udbredt sig vidt og bredt, ogsaa iblandt Lapperne, saaledes at han endog er optagen som Guddom, under Navn af Ilmaris, paa en af de her forud aftegnede Runebomme. Intet Under derfor, at Lapperne benyttede denne store Kunstners Ophold i Lapland til at faa forarbeidet en ny Sampo, eller at de istedetfor Guld og Sølv, (som Louhi siger i 7de Sang, V. 307-308), forlangte af ham Udførelsen af dette Kunststykke som Betaling for Pohjolas skjønneste Mø, "Landets Pris og Vandets Pryd" (Kalevala 10. 236.); thi hvo kunde bedre forarbeide en Gobdas eller Runebom og "udsire" (kirjoitella, gjøre broget) dens Laag med Gudefigurer etc. end han, den store Kunstner.

Han, som smedet havde Himlen,

Luftens Laag tilsammen føiet;

Hverken Spor af Hammer synes

Eller Mærke af hans Tænger!

Kalev. 7, 334.

Og hvilken Anseelse og Magt over Mængden vilde ikke den Noaide faa, som havde en Sampo eller Gobdas, forfærdiget af den kunsterfarne Ilmarinen?

Man kunde synes, at dette Arbeide uden Grund vanskeliggøres end mere for Kunstneren derved, at det ifølge Kalevala forlanges af ham, at han skal forarbeide den ny Sampo af "Enden af en Svanefjæder, af en Mælkedraabe af en Gjeldko, af et enkelt Kornfrø og af et Sommerlams Uld". (Kalev. 10, 263 og fl.) Men med en Svanefjæders Ende maledes Figurerne paa Skindet, som var taget af en Gjeldsimle. Modellen afgav Kornfrøets ovale Form, og med Traad syedes Laaget eller Skindet fast til selve Skaalens Kant. Længe maatte Ilmarinen søge omkring, førend han fandt et beleiligt Sted til Udførelsen af sit Arbeide. Længe maatte ogsaa Lappen søge omkring i Skov og Mark, førend han fandt et passende Træemne; thi det skulde være voxet paa et skyggefuldt Sted og være "vredet med Solens Gang". Endelig er Sampo færdig, og "3 Kværne" vare fæstede til dens Kanter. Runebommens Kanter prydedes med forskjellige Zirater. Blandt disse udmærkede sig især smaa, tykke Messingringe, der ikke have liden Lighed med de i ældre Tider brugte Haandkværne af Sten, med Hul i Midten. Flere Detaljer kunde endnu anføres for at vise, at Beretningen om Sampo i Mangt og Meget passer paa Lappernes Runebom; men det allerede Anførte kan være tilstrækkeligt, saameget mere som en af Kalevala Digtets Samlere, D. E. D. Europæus, erklærer, "at de Steder i Kalevala, som ikke synes at ville passe sammen med den her givne Forklaring af Sampo som en Troldtromme, (saaledes ogsaa Beretningen om de 3 Kværne, og at Sampo maler), enten høre til Runepoesiens Udsmykninger eller ere senere Tillæg, der kun synges i ganske enkelte Trakter, hvoraf ogsaa deres senere Udspring fremlyser."

Det Vigtigste er, at Sampos stadige Epithet og mærkeligste Kjendemærke, det "brogede Laag", netop ogsaa nøie passer paa den med brogede Billeder udstyrede lappiske Runebom.

Hvad endelig Sampo’s Ethymologi angaar, saa er Ordets oprindelige Rodform ikke Samp eller Samb, men Tamb. Ombytning af s og t mellem Finsk og Lappisk eller Finsk og Estnisk er ikke sjelden, f. Ex. lap. dolge, tolke, Fjær; fin. sulka. Estn. tüp, Vinge; fin. siipi. Estn. teivas, Gjærdestør; fin. seivas. Imidlertid er der dog ingen Lydlov i det finske Sprog, som fordrer Overgang fra t til s, undtagen foran i.

Det er derfor muligt, at det finske Sprog har optaget dette Ord af et Sprog, der allerede havde s som Begyndelsesbogstav. Efter Pictes "Les origines indoeuropéennes" forekommer i Persisk Tambûr, tambûk, tambir, i Kurdisk tambûr, i Armenisk thembug i Betydningen Tromme. Tscheremissisk tümür, Ostjakisk dombra og Magyarisk dob, (oprindel. domb), har samme Betydning. Det græske tympanon, Tromme, eller sambukos, et trekantet Strængeinstrument, kan maaske ogsaa nævnes her. Til alle disse Ordformer slutter sig nu ganske nær det finske Sampo, eller — efter den oprindelige Udtale — Sambo, der altsaa har betegnet et hult Instrument, (Mdorv. šuma, et Trug), hvormed Lyd frembragtes. Denne Egenskab var dog, som tidligere paavist, af underordnet Betydning for Lappernes Vedkommende. Dets "kirjo kansi" var Hovedsagen.

Den Omstændighed, at al Kundskab om Sampo nu er aldeles forsvunden iblandt det finske Folk, uagtet Runerne have bidraget til at holde Navnet i Minde, kan ikke forundre Nogen, naar man ved, at baade Kundskaben om Gobdas eller Runebommen og selve Navnet er aldeles forsvundet iblandt Lapperne efter langt kortere Tids Forløb.

Noaiderne eller de lappiske Schamaner udførte, som tidligere bemærket, ikke sine Kunster uden Betaling. Tværtimod var deres Forretning meget lønnende, naar deres Orakel havde vundet Ry i en videre Kreds. Dette synes nu i høi Grad at have været Tilfældet med det af Ilmarinen forfærdigede. Som et andet Delphi-Orakel blev det søgt og raadspurgt af Troende fra fjerne Trakter. Gaver bleve bragte, og Rigdom af alle Slags samledes paa den Gaard, hvor denne berømte Sampo fandtes. Til Väinemöinen og Ilmarinen kom da ogsaa Rygter om den Velstand, som Sampo havde beredet Pohjolas Folk. De beslutte sig derfor til at reise til Pohjola for at bemægtige sig dette Orakel, Kilden til saa megen Velstand og Lykke. Toget foretages, og Sampo røves. Paa Tilbageveien indhenter Louhi dem i Skikkelse af en Ørn. En Kamp opstaar, hvorunder Sampo sønderbrydes; dog redder Väinemöinen den vigtigste Del, det "brogede Laag", med sig til Kalevala. Men for Pohjola var Sampo tabt.

"Derfor er i Pohja Jammer —

Og et brødløst Liv i Lapland".