Højtryksvinde og lavtryksvinde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Højtryksvinde og lavtryksvinde
Anker Eli Petersen
© 2006
De fire vindretninger, nordøsten, nordvesten, sydøsten og sydvesten mødtes engang og kom til at diskutere, hvem af dem der var den stærkeste. Som sædvanlig i den slags diskussioner, mente hver enkelt, at lige han var den mægtigste. Især højtryksvindene, nordøst og nordvest, havde høje meninger om sig selv, talte med brask og bram og pralede.
Lavtryksvindene, sydøsten og sydvesten, blev enige om at stå sammen mod de andre, og udfordrede dem til dyst.
Nordøsten og nordvesten sagde derfor at de i løbet af et døgn ville lægge så meget sne, at de andre to ikke ville være i stand til at fjerne det igen.
Lavtryksvindene syntes at dette var en god udfordring og gik med på at kæmpe imod dem.
Vinteren var ved at være overstået og forårsjævndøgn stod for døren. Solen var gået ned, og nordøsten forberedte sig på det første angreb. Han kom pludseligt og meget voldsomt med storm og sne, så at alle lavninger blev fyldt op, og han lagde så meget sne, at mennesker og dyr blev grebet af stor frygt.
Hen mod morgenen var han blevet træt og orkede ikke mere, så nu skulle hans bror nordvesten overtage og fortsætte hele dagen. Det gjorde han med stor vrede og grusomhed, og dertil bragte han hård frost med sig og frøs sneskorpen til is, så de andre ikke skulle vinde over ham.
Hen imod aften lagde stormen sig, og nu havde de to højtryksbrødre opfyldt deres opgaver, så at de to andre kunne gå i gang.
Lavtryksvindene syntes at det ville være en næsten umulig opgave at få alle disse snedriver til at tø op, men de ville dog forsøge sig, og ikke give op før de havde prøvet om de kunne.
Sydøsten tilbød at tage døgnets første halvdel. Han lagde sig med varme hele natten, mild og tålmodig, sendte enkelte byger og nogen gange styrtregn. Isskorpen smeltede og sneen tøede langsomt og blev blød.
Ved daggry bad sydvesten sin bror om lov til at overtage. Han kom med solskin og enkelte byger, sneen smeltede og floderne voksede, og folk og fæ blev glade over at det milde vejr var ankommet. Højderyggene blev synlige igen, og snart havde solen varmet så meget, at store dele af landskabet blev snefrit. Tøvejret fortsatte hele dagen, og om aftenen var alle driverne borte og landskabet snefrit.
Så mødtes de fire brødre til den fastsatte tid. Højtryksbrødrene påstod at de var de stærkeste, fordi de andre kun lige akkurat klarede at udføre deres opgave.
Men lavtryksbrødrene svarede:
"I for frem med raseri og voldsomhed, mens vi var tilbageholdende og blide og drog frem med varsomhed, så folk og fæ blev glade. Vi synes at det er mere storladent at gøre al den skade god igen, som i forvoldte".
