Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Original.gif Dansk.gif
Original.gif Dansk.gif


Skjaldekvad


Bjarni (biskop) Kolbeinsson


Jomsvíkingadrápa


Oversættelse: C. C. Rafn (1827 og 1829)


1. (1829)
Ingen Høvding jeg æsker
Til mit Kvad at høre,
Man til Sangen ei lytted,
Søgte Hæder dog vandtes;
Nu for Folket det raske
Digt jeg vil fremsige,
Om end ingen Helte,
Ætberømte, mig høre.

2.(1829)
Sorgens Kvide atter
Rammer mig som andre,
Stor Kummer nu voldte
Mig den yndige Kvinde;
Dog til en Sang at kvæde
Megen Lyst jeg nærer,
Om end i Elskovs Sager
Uheld er mig hændet.

3. (1829)
Det er længe siden
Da jeg fik kjær en Kvinde,
Guldsmykket, den unge
Mø mit Hjerte fastholdt;
Dog kun lidet har jeg
Om den yndige kvædet,
Vel det passer sig for mig
Om en Kvinde at synge (1).

4.(1829)
Fjernt jeg var ei under
Fosser, Galdre (2) jeg ikke
Øved……
Kvæde man maa om meget
Andet ……
Skjalden om Kampens Bulder,
Dette Saga-Kvad jeg
Vil for Folket fremføre.

5.(1829)
Hørt vi har, at i Jomsborg
Fem Høvdinger fordum
Sade, (mig den fagre
Kvinde min Glæde røved);
Vel man bør at opregne
Tapre Heltes Bedrifter,
Der er om mærkelige
Krigeres Færd at synge.

6. (1829)
Allevegne Harald
Vældige Kampe førte,
Og de stridslystne Frænder
Skarpe Sværde rødned;
De af den gamle Tro fik
Vaabens Klirren siden
Der at høre, Vesetes
Søn de hjælpe vilde.

7.(1829)
Fremmerst skal de raske
Krigeres Høvding nævnes
Ypperst i alt, en herlig
Seier han vandt i Kampen;
Ei blandt frækne Helte
Kunde i Farens Prøve
Nogen lignes med Aages
Modige Søn i Kjækhed.

8.(1829)
Sigvald hed de i Kampfærd
Raske Krigeres Høvding,
Ogsaa en Flok af djærve
Helte Thorkel styred,
Hver en Kanp den stærke
Bue med Sigurd deeltog,
Vide Rygtet kaldte
Vagn dog taprest af alle.

9.(1829)
Stolte Helte til Danmark
Styred med deres Skibe,
Udbredt Hæder og Magt de
Vandt sig, hvor de fore,
Og de Gjæve drukke
Deres Fædres Gravøl,
Dette Møde, veed jeg,
Voldte dem mange Sorger.

9. (1827)
Styred paa Skibe Landsers
Stærke Rødnere (7) siden
Frem til Danmark, blandt Helte
Hæder og Magt de erhverved;
Drukke nu deres Fædres
Arveøl de Tapre,
Veed jeg, at dette Møde
Voldte dem mange Sorger.

10. (1829)
Vilde da Folk, at Helte
Hæder søge skulde,
(Herligt Stof til Digte
Sligt et Møde Giver);
Og nu raskt de begyndte
Store Løfter at gjøre,
Drikkegammen ej liden
Var der da i Hallen.

10. (1827)
Vilde da Folk, at Helte
Hæder søge skulde,
(Herligt Stof til Digte
Sligt et Møde Giver);
Og nu raskt de begyndte
Store Løfter at gjøre,
Drikkegammen ej liden
Var der da i Hallen.

11.(1829)
Let til Heftighed opbragt
Løfte Sigvald gjorde,
Bue var strax tilrede
Saadan Kamp at øge;
Høit de loved at jage
Hakon fra sit Rige,
Eller ham Livet røve,
Bittert Had de næred.

11. (1827)
Let til Heftighed opbragt
Løfte Sigvald gjorde;
Bue var strax tilrede
Saadan Kamp at øge;
Højt de loved at jage
Hakon fra sit Rige,
Eller ham Livet at røve,
Bittert Had de næred.

12.(1829)
Færdig strax den kjække
Bue var til med tapre
Sigvald i Stridens haarde
Tummel bort at drage;
Helten sagde, at Havard
Ham ledsage skulde,
Og at over Aslaks
Følge han sig glæded.

13. (1829)
Villig til i Kampen
Djærven Bue at følge,
Saa da talte den frækne
Vagn i Mænds Forsamling,
Helten gjorde det løfte,
(Heftig Sorg mig paakommer),
At han Thorkels fagre
Datter ægte skulde.

14.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde
Røver min hele Glæde)
Fyrsten bød Folket skyde
Skibene strax paa Vandet,
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Folkenes Hær, i Striden
Øvet, gik om Bord nu.

15.(1829)
Søndenfra de raske
Mænd med Flaaden styre
Over Havet, den kolde
Sø paa Heltene drev da;
Isnende Bølger sloge
Mod de tætte Bræder,
Og paa Siderne skvalped;
Uveir døiede Folket.

16.(1829)
Saa fortælle Kampens
Mænd, at med en Flaade
Julenat, paa Jædren
Jomsvikingerne landed;
Altfor hidsige vare
Heltene efter Striden,
Geirmund da de raske
Krigere overfalde.

16. (1827)
Sige røde Skjoldes
Prøvere (8), at med en Flaade
Julenat paa Jædren
Jomsvikinger landed;
Altfor hidsige vare
Heltene efter Striden,
De, som Odde rødned,
Overfulde Gejrmund.

17.(1829)
Norrigs høie Jarler
Heltene, som fra Sønden
Komne vare, til Landsers
Møde offentlig bøde
Samlet i føie Tid der
Fandt man en mægtig Flaade,
Mangen tapper Kriger
Mødte til Sværdelegen.

17. (1827)
Norrigs høje Jarler
Heltene, som fra Sønden
Komne vare, til Landsers
Møde offentlig bøde;
Samlet i føje Tid der
Fandt man en mægtig Landhær,
Mødte til Sværdelegen
Mangen tapper Kriger.

18.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde
Røver min hele Glæde)
Ilden, for Skoven farlig,
Vidt om Øerne rased;
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Op af Husene Luen
Slog, og Freden forstyrred.

19. (1829)
Man fortæller, at trende
Tapre Høvdinger over
Hver af Flaaderne vare,
Folk det har i Minde,
Der hvor den haarde Kampfærds
Øvere mødtes paa breden
Hjørungevaag, den Træfning
Tyktes heel navnkundig.

19. (1827)
Man fortæller, at trende
Tapre Førere over
Hver en Flok vare satte,
Folk det har i Minde;
Der hvor Sværde-Uvejrs
Vækkere (9) mødte paa breden
Hjørungevaag, den Træfning
Tyktes heel navnkundig.

20.(1829)
Hakon Landet saa tappert
Værgede, som man kunde
Vente, Erik rødned
Villig Sværdes Egge;
Man fortæller, at Armod ,
Var den tredie Høvding,
Munter var og af Folket
Afholdt denne Kriger.

21.(1829)
Nu de vrede Helte
Heftig Skjoldene stødte
Sammen til Strid, en vældig
Hær forsvared Landet;
Fem de vare mod een af
Vikingehæren, man siger,
At det i Stridens Ophav
Ikke mærkes kunde.

22.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde
Røver min hele Glæde)
Haarde Anfald de gjorde
…….
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Sværdegnyet voxte,
…….

23.(1829)
Sigvald bød sin til Angreb
Haarde Trop at gange
Djærvt mod Hakon, ikke
Fred var nu hans Ønske;
Hjelme og Skjolde kløved
Haralds kamplystne Søn nu,
Frem for Skandserne trængte
Kjækt han nogle Gange.

24.(1829)
Der gik den raske Bue
Haardt i Kampen frem med
Sine Folk, man siger,
Sikkert det kunde ventes;
Haarde Hug uddeelte
Heltene, da de ginge
Rasende frem, og vakte
Rædsom Vaabentummel.

25.(1829)
Heftig Guld-Bue kløved
Hjelme med blanken Kaarde,
Ned lod han i Skuldre
Bryniernes Slider (3) gange;
Haarde Hug uddeelte
Havard til Fjenders Skarer,
Og mod Aslak at stride
Ondt det var for Helte.

25. (1827)
Kløvede stærke Hjælme
Bue med Odins Lue (10),
Ned lod han i Skuldre
Brynjers Slider (3) gange;
Haarde Hug uddeelte
Havard til Fjenders Skarer,
Og mod Aslak at stride
Ondt det var for Kæmper.

26.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde,
Røver min hele Glæde)
Staalenes Iling sused,
Pilene sprang fra Buen;
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Fat i Buestrengen
Greb de kjækkeste Helte.

27. (1829)
Man med mange Slags Vaaben
Værgede sig i Striden,
Bue fældte for Fode,
Blodige Isser kløved;
Grusomt sunge i Heltes
Hænder de skarpe Sværde,
Stærkt lod Aages Arving
Blod paa Spydene dryppe.

28. (1829)
Vanskelig var for Kæmper
Vagn i den haarde Træfning,
Frem gik med den frækne
Fører Heltene modig,
Der hvor i Odins Uveir
Aages Søn hin tapre
Banehug tildeelte
Brat den modige Armod.

28. (1827)
Vanskelig var for Kæmper
Vagn i den haarde Træfning,
Frem gik med den frækne
Fører Heltene modig,
Der hvor i Odins Uvejr
Akes Søn hin tapre
Banehug tildeelte
Raskt den modige Armod

29. (1829)
Spydgny øgede Hæren
Allevegne, jeg hørte,
Maatte for mægtige Helte
Mænd tilbagevige,
Indtil i Piles Uveir
Ond mod Mennesker, Hakon,
Grufuld Gjerning skete!
Grumt sin Søn fik ofret.

29. (1827)
Spydgny øgede Hæren,
Hørte jeg, alle vegne
Maatte for mægtige Helte
Mænd tilbagevige;
Indtil i Piles Uvejr,
Ond mod Mennesker, Hakon
(Grufuld Gjerning skede!)
Grumt sin Søn fik ofret.

30.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde
Røver min hele Glæde)
Bugnende af Føde
Ulven paa Ligene traadte;
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Rovdyret over Benet
Gabede, og var mættet.

31.(1829)
Da jeg hørte, at rædsomt
Rased fra Norden Hølges
Datters haarde Uveir (4),
Haglen paa Hjelmene rasled;
Der hvor Stormen Skyers
Stene (5) førte i Heltes
Spillende Øine, af Vunder
Sprudled hvislende Blodet.

31. (1827)
Hørte jeg da, at det haarde
Hølges Datters Uvejr
Rædsomt fra Norden rased,
Rasled paa Hjælmene Haglen;
Der hvor Skyers Stene (5)
Stormen førte i Heltes
Spillende Øjne; af Vunder
Sprudled hvislende Blodet.

32.(1829)
Modet da for Jarlen
Mindskedes, jeg hørte,
At sin Flaade den Feige
Førte ud af Striden;
Sigvald høit i Masten
Seilene bød at heise,
Bølgen pladsked paa Borde,
Blæsten i Seilskjød pusted.

32. (1827)
Mindskedes da for Jarlen
Modet, hørte jeg sige,
At sin Flaade den Fejge
Førte ud af Kampen;
Sigvald højt i Masten
Sejlene bød at hejse,
Bølgen plasked paa Borde,
Blæsten i Sejlskød pusted.

33.(1829)
Der lod Vigfus Veien
Vorde let for Aslak,
Dødsmaaden, der ham gaves,
Dvæler i Folkeminde;
Tapre Thorleif brød de
Tykke Been i den stærke
Havard, haardt med Køllen
Hug han fra sig deelte.

33. (1827)
Der lod Vigfus Vejen
Vorde let for Aslak,
Dødsmaaden, der ham gaves,
Dvæler i Folkeminde;
Tapre Thorlejf brød de
Tykke Been i den stærke
Havard, haardt med Køllen
Hug han fra sig deelte.

34.(1829)
(Mig en velbaaren Kvinde
Røver min hele Glæde)
Ud om Øerne dreve
Døde Kroppe for Strømmen;
(Grusom Sorrig mig den
Ædle Mø forvolder)
Troldkvindehestes (6) Hunger
Helten ganske bortjog.

35.(1829)
Over Borde at gange
Bue bød alle sine
Helte, Vagns med Vaaben
Værged sig forud mandig;
Krigeren med de tunge
Kister villig sprang i
Søen, andre han ikke
Undte Deel i sin Rigdom.

36. (1829)
Steg da den frygtelige
Kriger over Borde,
Kisterne bar den kjække
Guld-Bue ud fra Skibet;
Ofte kunne siden
Modige Folk der see en
Skrækkelig Orm paa Sundet
Over Guldet ruge.

37. (1829)
Skuden, hørte jeg, værged
Vagn med sine Helte,
Ryddede vare ellers
Alle deres Skibe;
Den ei kunde nogen
Jarlens Mand bestige,
Ned de voldsomt styrted
Eriks Mænd af Skibet

38.(1829)
Oppe stode der efter
Ene tredive raske
Ungersvende, som yded
Vagn en kraftig Bistand;
Aldrig jeg hørte at andre
Ikke flere Mænd mod
Haarde Heltes Anfald
Have saa kjækt sig værged.

39.(1829)
Med de danske Fjender
Helten gik i Land da,
Spydet med Blod var farvet,
Død laae paa Skibene Hæren;
Vagn sine Krigere raaded,
Ikke bort at flygte,
Enige tilsammen
Sade de hele Natten.

*** (1829)

Atten Mand lod Erik
Aanden strax opgive,
Mændenes Hær heel meget
Mindskedes for Vagn nu;
Modige Helte mælte
Manddomsord blandt Fjender,
Længe de Kjækheds Ord skal
Leve i Folkemunde!

*** (1827)

Atten Mand lod Erik
Aanden strax opgive,
Mændenes Hær heel meget
Mindskedes for Vagn nu;
Modige Helte mælte
Manddomsord blandt Fjender,
Længe de Ord skal leve
Lydt i Folkemunde.

*** (1829)

Og med Øxen hævet
Ilte Thorkel Leira,
Da om Kvinden kvæded
Krigeren Elskovssange;
Han da agted den tapre
Aages Søn at hugge,
Men til Hævnen rede
Vagn ham før nedlagde.

*** (1827)

Og med Øxen hævet,
Ilte Thorkel Lejra,
Da om Kvinden kvæded
Krigeren Elskovssange;
Agtede han den tapre
Aages Søn at hugge,
Men til Hævnen rede
Vagn ham før nedlagde.

*** (1829)

”Vil du," kvad til Vagn hin
Vise og bolde Fyrste,
”Modige, gjæve Kriger!
Gives af mig Livet?"
”Ei jeg det vil, om ikke
Udført faaer jeg Løftet,
Som jeg gjorde," sagde
Sværdlegs Mand til Jarlen.

*** (1827)

"Vil du," kvad til Vagn hin
Vise og bolde Fyrste,
"Modige, gjæve Kriger!
Gives af mig Livet?"
"Ej jeg det vil, om ikke
Udført faar jeg Løftet,
Som jeg gjorde," sagde
Sværdlegs Mand til Jarlen.

*** (1829)

Gavmild Erik Helte
Gods og Livet skjænked,
Folk det med Roes omtalte,
Tolv med Vagn blev skaaned.

*** (1827)

Gavmild Erik Helte
Gods og Livet skjenked,
Folk det med Roes omtalte,
Tolv med Vagn blev skaaned.

*** (1829)

Da gik glad at ægte
Ingeborg hin prude
Skjoldegnyets Kæmpe,
Skyndte dertil mange.

*** (1827)

Da gik glad at ægte
Ingeborg hin prude
Skjoldegnyets Kæmpe,
Skyndte dertil mange.


Noter:

1) hertil gaaer Indledningen, der ligesom de følgende i Parenthes indsluttede Omkvæde ere Kjærlighedsdigte.
2) Tryllekunster
3) d. e. Sværdet.
4) d. e. Den af Troldkvinden opvakte Hagl.
5) Haglkornene.
6) d. e. Ulvenes
7) De, som rødnede Landser d. e. de tapre Krigere.
8) Krigerne.
9) Krigere.
10) Sværdet.


Kilder:

1. Oldnordiske Sagaer bd.1-3 - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, oversat af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Oldnordiske Sagaer bd. 11 - Jomsvikinga Saga, oversat af C. C. Rafn, København, 1829


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.