Landnamsbogen (Melabók)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Stenkreds i Húsafell, inderst i Borgarfjörður. Ill. clm.

Landnamsbogen
(Melabók)

Oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
Heimskringla
© 2025

Forlæg: Jakob Benediktsson:
Islendingabók Landnámabók, 1968

AM 445b fol.

1. Her begynder landnamet i Sydlandets fjerding, som nu må regnes blandt de mest blomstrende og højest ansete områder i hele vort land, under Guds varetægt og de ypperste høvdingers beskyttelse, dem, som nu værner om bosættelserne i denne fjerding.

2. Trase Torolfson hed en mand; han var sønnesøn af Herjolf Hornknuser. Han rejste fra Hordaland til Island og tog land mellem Kaldaklofså og Jøkulvikså og bosatte sig i Østre Skogar. Hans søn var Geirmund, der var fader til Torbjørn, som var fader til Brand i Skogar.

3. Ravn Tumbe, der var søn af Valgard, som var søn af Ævar, der var søn af Vemund Vågenæse, som var søn af Torolf den Veltalende, der var søn af Trand den Gamle, som var søn af Harald Hildetand, drog fra Trondheim til Island og tog land mellem Kaldaklofså og Lambafellså og boede på Østre Raufarfjeld. Han var en fornem mand, rig og af fornem æt. Hans børn var Helge, Jørund Gode og Frejgerd.

4. Asgeir Kneif hed en mand, som var søn af Oleif den Hvide, der var søn af Skæring, som var søn af Torolf; Torolfs moder hed Torhild og var datter af Torstein Gravrøver. Han kom til Island og tog land mellem Lambafellså og Seljalandså og bosatte sig på det sted, som nu hedder Audnar. Han havde sønnerne Jørund og Torkel, som var fader til Øgmund, der var fader til den hellige biskop Jon. Asgeir havde også datteren Helga, som var moder til Torun, der var moder til Torlak, som var fader til Torhall, der var fader til biskop Torlak den Hellige.

5. Torgeir den Hørdske – søn af Bård Blandehorn – rejste fra Viggja i Norge til Island og købte land af Asgeir mellem Lambafellså og Irå og var den første, som bosatte sig i Holt. Ikke mange vintre efter fik han Asgerd, og de havde sønnerne Tore i Holt og Torgeir den Store.

6. Ofeig hed en navnkundig mand i Romsdalsfylke; han var gift med Asgerd, der var datter af Ask den Tavse. Der var opstået fjendskab mellem Ofeig og kong Harald og han gjorde sig derfor klar til at rejse til Island. Da han mente, at han var klar til afrejse, lod kongen ham dræbe; men Asgerd rejste sammen med deres børn og sin uægtefødte broder Torolf. Hun tog land mellem Seljalandsmule og Markarfljot og Langanæs, alt land op til Jøldustein. Hun boede nordpå på Katanæs. Ofeig og Asgerds børn var Torgeir Gollnir og Torstein Flaskeskæg, Torbjørn den Rolige og Åløf Skibsskjold og Torgerd, som blev gift med Finn Oddkelson.

7. Torolf, Asgerds uægte broder, tog efter hendes råd land vest for Fljot ved Torolfsfjeld mellem de to Deildaråer, hvor han også siden boede. Han opfostrede Asgerds søn Torgeir Gollnir, som sidenhen boede der. Hans søn var Njal, som blev brændt inde sammen med otte mand på Bergtorshøj.

8. Asbjørn Reyrketilson og hans broder Steinfinn tog land oven for Krosså og øst for Fljot. Steinfinn boede på Steinfinnsted, og ingen æt nedstammer fra ham. Asbjørn helligede sit landstykke til Tor og kaldte det Torsmark. Hans søn var Ketil, som var gift med Turid, der var datter af Torgeir Gollnir. Deres børn var Helgi og Asgerd.

9. Sigvat den Røde hed en gæv mand i Norge. Han rejste til Island og tog land vest for Markarfljot og Einhyrningskoven ovenfor Deildarå og bosatte sig på Bolsted. Hans søn var Sigmund, som faldt ved Sandholaferja, og som var fader til Mørd Gige. Hårek var en anden søn af Sigvat; han var fader til Tord, som var fader til Steine.

10. Jørund, der var søn af Ravn Tumbe, bosatte sig vest for Fljot på det sted, som nu hedder Svertingsted. Dér rejste han et stort hov. En jordlod mellem Krosså og Jøldustein var endnu ikke taget. Jørund bar så ild omkring det og lagde det til hovet. Han fik mange børn, og af dem alle er der kommet stormænd.

11. Torkel Bundenfod tog land rundt omkring Trihyrning, hvor han også boede der nedenfor fjeldet. Han var meget hamram. Hans søn var Bork Blåskæg, der var fader til Starkad under Trihyrning.

12. Baug var fostbroder til Ketil Hæng. Han rejste til Island og opholdt sig den første vinter i Baugsted men vinteren efter hos Hæng. Siden tog han hele Fljotslid ovenfor Bredebolsted ind mod Hængs land. Sin bolig havde han på Lidarende. Hans søn var Gunnar i Gunnarsholt, som var fader til Håmund, der var fader til Gunnar og Helge, Haf, Hjort og Orm Skovnæse.

13. Brødrene Hildir og Halgeir og deres søster Ljot var vestmænd. De rejste til Island og tog land mellem Fljot og Rangå, hele Eyjaegnen op til Tværå. Hildir var fader til Moeid, som boede på Hildisø. Halgeir var fader til Mabil, som blev gift med Helge, der var broder til Vestar; Halgeir boede på Halgeirsø. Ljot boede på Ljotarsted.

14. Duftak hed en af deres (Hildirs og Halgeirs) frigivne trælle, som tog Duftaksholt og var meget hamram; det samme gjaldt Storolf på Hvåll. De to var blevet uenige om græsningsretten. Men en aften lige ved solnedgang så en synsk mand, at en stor bjørn gik fra Hvåll og en tyr fra Duftaksholt, og de mødtes på Storolfsletten, hvor de kom i en rasende kamp. . .

15. . . . deres døtre var Vigdis og Asdis, som først var gift med Torbjørn Torvaldson, der var broder til Måne-Ljot. Deres datter var Turid, som var gift med Torgrim Oddson. De havde sønnen Geirmund i Måvalid og fjorten andre børn. Vigdis Kolladatter blev gift med Torbjørn den Tykke. Deres datter var Turid, som blev gift med Trand på Vatn. Deres børn var Tore, Bjarne, Torfi og Valgerd, som blev gift med Runolf biskopssøn. Asdis Bårdsdatter blev senere gift med Skule Jørundarson; deres datter hed Valgerd.

16. Alfarin, søn af Vale den Stærke, tog først land mellem Beruvik og Enni.

17. Høskuld hed en mand, som boede på Høskuldsted, Ingjald på Ingjaldshøj, Gote ved Gotabækken og Holmkel på Fors ved Holmkelså.

18. Olaf Bælg hed en mand, som tog land inde fra Enni helt til Frodå. Han boede i Olafsvik.

19. Orm den Slanke hed en mand, som lod sit skib gå ind i mundingen af Frodå. Han boede nogle vintre på Brimilsletten. Senere fordrev han Olaf Bælg og boede derefter på Frodå og tog hele Gamlevigen mellem Enni og Høfde. Hans søn var Torbjørn, som var gift med Turid, der var datter af Bork den Tykke. Deres søn var Torgeir, der var fader til Rodny, som blev gift med Torstein Styrson.

20. Sigurd Svin på Kvernvågastrand gav sin søn Herjolf en ged, men en skovbjørn bed geden (ihjel) for øjnene af Herjolf, og han dræbte bjørnen i tvekamp. Da var han tolv vintre gammel. Siden hævnede han sin fader hårdt og brutalt. Derefter rejste Herjolf Skrumpesten til Island og tog land mellem Høfde og Kirkefjord. Hans søn var Torstein Kulskæg, som var fader til Torolf, der var fader til Toraren på Måvalid.

21. Vestar hed en mand, som var søn af Torolf Blæreskalle; han var gift med Spana Herrødsdatter; de havde sønnen Torleik Spyd, som tog Ævarsland og Kirkefjord; han var gift med Helga Kjallaksdatter. Deres søn var Torleik, som var gift med Torid, en datter af Audun den Stammende.

22. Kol hed en mand, som tog land fra Troldhals og ud til Fjardarhorn, fra Bordøre til Raunsfjord, og boede på Kolgrav; hans søn var Toraren.

23. Audun den Stammende hed en mand, som tog Raunsfjord inde fra Svinevatn oven for Raun til Troldhals; hans børn var Torstein . . .

24. Bjørn Østmand tog land fra Raunsfjord til Stafå og bosatte sig i Bjørnshavn; hans sønner var Kjallak den Gamle og Ottar. Kjallak var gift med Astrid, datter af Rolf herse . . . og Torgrim . . . og Torstein Tunøbo . . . Bjørn Hvalmave, Torbjørn Skår . . .

25. Torolf Mostarskæg tog land fra Stafå til Torså og boede i Hofsvig. Hans sønner var Halstein Gode, fader til Torstein Sort, og en anden, Torstein Torskebider, der var fader til Torgrim, som var fader til Snorre Gode, der var fader til Haldor, som var fader til Snorre, der var fader til Gudrun, som var moder til Rein abbed, der var fader til Valdis, som var moder til Snorre, der var fader til Halbera, som var gift med Markus på Melar.

26. Ulfar Kæmpe tog land fra Torså, Alftafjord og Eyrarfjeld til Oss og boede på Ulfarsfjeld. Hans søn var Vebrand, der var fader til Torbrand i Alftafjord, som var gift med Torbjørg Torfinnsdatter; deres børn var Snorre, Kåre, Torleif Kimbe, Torfinn, Skid, Illuge, Torgerd . . .

. . . Kindhug Torgerd; Asbjørns datter var Ingebjørg, som var gift med Illuge den Sorte, der var fader til Hermund, som var fader til Rein, der var fader til Styrmir, som var fader til Rein abbed, der var fader til Valdis, som var moder til Snorre, der var fader til Halbera, som blev gift med Markus Tordarson.

27. Vifil hed den fjerde af Auds frigivne trælle. Han var en mægtig og ætstærk mand og boede i Vifilsdal. Som Aud havde forudsagt, blev hans efterkommere anset for at være af lige så ædel byrd, som han selv. Hans søn var Torbjørn, som blev gift med Halveig, en datter af Einar Sigmundarson fra Laugarbrekka. Deres datter var Gudrid, som var gift med Karlsefne; deres søn var Bjørn, som var fader til Steinun, der var moder til Ketil, som var fader til Torlak, der var fader til Ketil præst, som var fader til Helga, der blev gift med Snorre Markuson.

28. Kjallak den Gamle, der var søn af Bjørn Østmand, tog land fra Døgurdå til Fåbeinså og boede på Kjallaksted. Hans søn var Torgrim, der var fader til Viga-Styr, som var fader til Hall, der var fader til Yngvild, som var moder til Gudny, der var moder til Torleik, som var fader til Torleif den Beske, der var fader til Alfheid, som var moder til Torlak, der var fader til Ketill præst, som var fader til Helga, der var gift med Snorre Markuson.

29. Ljot hed en mand, som købte jord af Kjallaks sønner. Hans søn var Rafse, som altid lå i strid med Kjallaksønnerne.

30. Geirmund Helskind og Håmund Helskind var sønner af Hjør Halfson, der var søn af Hjørleif den Kvindekære, som var søn af Hjør, der var søn af Jøsur, som var søn af Avald fra Avaldsnes. Skjalden Brage kvad da dette:

Der er to herinde

jeg stoler vel på dem begge

Håmund og Geirmund

sønner af Hjør,

men Leif den tredje,

søn af Lodhat –

opfostr ham, kvinde;

få vil være værre.

Geirmund rejste til Island for at undgå kong Harald Hårfagers tyranni. Han opholdt sig den første vinter i Budardal, men om foråret tog han land mellem Budardalså og Fåbeinså og boede på Geirmundsted. Han var gift med Herrid, som var datter af Gaut Gautrekson; senere giftede han sig med Torkatla, der var datter af Ofeig Torolfson. Deres datter var Yr, som var moder til Odde, der var fader til Torbjørn, som var fader til Torgerd, der var moder til Odde, som var fader til Torgils, der var fader til Hallbera, som var moder til Hall, der var fader til Turid, som var moder til Halbera, der blev gift med Markus Tordarson.

31. Geirmund gav Rolf Kjallakson en gård ved Ballarå; han var gift med Turid Valtjofsdatter. Deres søn var . . . Steinolf den Lave var søn af Rolf Herse i Agder og Øndot, en søster til Ølver Barnekarl. Han tog land mellem Budardalså og Tjaldanes og boede i Fagradal; fra ham stammer Fagradalsfolkene.

32. Tjodrek – søn af Snylte-Bjørn og Turid, som var datter af Steinolf, søn af Ingjald den Hvide – kom som ung til Island og tog hele Saurbær mellem Tjaldanes og Mulafell og boede neden for Holl. Hans søn var Sturla og . . . Sturlas søn var Tord, som var fader til Torid.

33. Olaf Bælg, som blev fordrevet af Orm den Slanke fra Olafsvig, tog Olafsdal inden for Mulafell og boede der til sin alderdom. Hans søn var Torvald, som overdrog en sag om fåretyveri til Øgmund Vølve-Steinson på vegne af Toraren Skinger, som siden dræbte Øgmund på Torskefjordstinget.

34. Gisl Skibstud tog Gilsfjord inde fra Olafsdal og på nordsiden grænsende op til Ulf den Skeløjede og bosatte sig på Kleifar. Han havde sønnen Hedin, som var fader til Haldor, goden i Garpsdal, som var fader til Torvald, der var gift med Gudrun Osvifsdatter.

35. Ulf den Skeløjede, søn af Høgne den Hvide, forlod Rogaland på grund af Harald Hårfagers ufred og rejste til Island, hvor han tog land mellem Berufjord og Torskefjord, hele Reykjanes; han var gift med Bjørg, en søster til Helge den Magre. Deres søn var Atle den Røde, som var gift med Torbjørg, en datter af Steinolf den Lave. Deres søn var Mår, som var gift med Torkatla, der var datter af Hergil Strutrøv. Hans (Mårs) søn var Ari, som var stamfader til Reykjanesfolkene og fader til Torgils, som var fader til Ari, der var fader til Halbera, som var moder til Torgils, der var fader til Halbera, som var moder til Hall, der var fader til Turid, som var moder til Halbera, der var gift med Markus Tordarson. Jørund var en anden af Ulfs sønner; han var gift med Torbjørg den Barmfagre. De havde datteren Tjodhild, som blev gift med Erik den Røde, der tog Grønland. Senere blev Torbjørg gift med Torbjørn den haukdalske, der var broder til Jorun Bjørnsdatter, som var gift med Høskuld i Laksådal.

36. Halstein, søn af Torolf Mostarskæg, tog nordsiden af Torskefjordstrand grænsende op til Ulf; han boede på Halsteinsnes. Hans søn var Torstein Sort, der var en vidende mand; det var ham, som først opdagede den ekstra sommeruge.

37. Torbjørn hed en mand, som tog Gronæs og Dybefjord ind mod grænsen til Halstein og Gufa. Hans søn var Koll, der var gift med Turid, som var datter af Tore, der var søn af Hallad, som var søn af Røgnvald Jarl. Kolls søn Torgils var gift med Oddkatla, som var datter af Jørund, der var søn af Atle den Røde. Jørund var gift med Tordis Torgeirsdatter. Torgils havde sønnen Jørund, som var gift med Halveig, som var datter af Odde Yrarson; deres søn var Snorre, som var en ætstor mand med mange børn.

38. Gufa den gamle tog Gufufjord og Skålanæs helt til Kollafjord, som før nævnt, og bosatte sig i Gufudal.

39. Kolle Roaldson tog hele Kollefjord og Kvigandanes og Kvigandafjord men solgte sit landnam til forskellige mænd. Da han giftede sig, flyttede han.

40. Næs-Knjuk, søn af Torolf Spurv, tog alt land mellem Kvigandafjord og Kjalkafjord; han var gift med Eyja, der var datter af Helge den Magres søn Ingjald. Deres sønner var Einar og Eyjolf, som var fader til Torgrim Katlason; Eyjolfs steddatter var Torbjørg Glumsdatter, som blev kaldt Kolbrun. Tormod digtede om hende og blev derfor kaldt Kolbruneskjald. Einar var fader til Steinolf Birting, som var fader til Salgerd, der var moder til Bård den Sorte. Næs-Knjuks datter var Tora, som var moder til Mose-Knjuk, der var fader til Torgaut, som var fader til Steinolf, der var fader til Halla, som var moder til Steinun, der var moder til Ravn og Herdis, som blev gift med præsten Hall Gizurarson.

41. Eystein eller Geirstein Kjalki tog Kjalkafjord og Hjardarnæs. Hans søn var Torgils, som var fader til Stein den Danske, der var fader til Vigdis, som var moder til Torun, der var moder til Torgeir, som var fader til Torfinn Abbed.

42. Geirleif, søn af Erik Høgna den Hvide, tog hele Bardastrand mellem Vatnsfjord og Berglien; hans søn var Oddleif, som var fader til Gest den Vise. Gro den Kristne var datter af Geirleif, der var moder til Helge, som var fader til Osvif, der var fader til Gudrun, som var moder til Bolle, der var fader til Herdis, som var moder til Kodran, der var fader til Herdis, som var moder til Alfheid, der var moder til Torlak, som var fader til Ketil præst, der var fader til Helga, som blev gift med Snorre Markuson.

43. Årmod den Røde, søn af Torbjørn og fostbroder til Geirleif, tog Rødesand; han havde sønnerne Ørnolf, som tidligere er nævnt, og Torbjørn, som var fader til Rolf fra Rødesand.

44. Torolf Spurv kom herud sammen med Ørlyg og tog Patreksfjord mod vest og fire vige nord for Bard og den femte, Keflavig, syd for Bard. Hans sønner var Næs-Knjuk, Ingolf den Stærke og Geirtjof.

45. Torbjørn Gælle og Torbjørn Skuleøje, sønner af Bødvar Blæreskalle, tog Talknafjord og halvdelen af Patreksfjord; de var også kommet til Island sammen med Ørlyg.

46. Ketil Platfod, søn af Talkni, tog alle dalene nord for Kopanes ind til Dufansdal; han tog siden Berufjord ved Reykjanes.

47. En navnkundig mand ved navn Ørn blev uvenner med Håkon Jarl Grjotgardson og drog derfor til Island og tog hele Arnarfjord, før Ørlyg kom herud.

48. Åne Rødfeld, søn af Grim Loddenkind, blev uenig med kong Harald Hårfager og drog derfor til Island; han tilbragte den første vinter i Dufansdal . . . han havde . . . i Tjaldanes . . . foråret efter købte han . . . der duftede af honning fra græsset . . . mellem Langanes og Stapi . . .

Efterskrift fra Þórðarbók

Mange er af den opfattelse, at det er unyttig viden at skrive om landnamene; men vi mener derimod, at vi — når vi med sikkerhed ved, at vores slægt er ægte — bedre kan imødegå de udenlandske mænd, som hånende hævder, at vi nedstammer fra trælle eller er af anden ussel æt. Og for dem, der ønsker at kende den gamle overlevering eller føre slægtstavler, er det bedre at begynde ved begyndelsen end at starte midt i fortællingen. Og sådan har alle kyndige folk det: de vil kende begyndelsen på deres lands bosættelse, vide hvordan alting har taget sin begyndelse og kende slægternes gang.

Fodnoter