Moralprædiken 1

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Gammelnorsk homiliebog


Moralprædiken [1]

Sermo ad populum


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2025



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Gammel norsk Homiliebog, Christiania, 1864


Frygt Gud og hold hans bud, det skal alle mennesker![2]

»Og rige mennesker skal hjælpe de nødlidende og fattige og på den måde opnå adgang til Himmerige.«

Gode brødre og søstre! Lyt til, hvad de hellige skrifter siger og byder os, nemlig at vi skal leve vores liv anstændigt og med stor tålmodighed og på den måde tjene Vorherre og agte godt på det, som vi lovede Gud, da vi antog den kristne tro, og at vi skal gøre sådan, at Gud finder behag i den korte stund, han lader os tilbringe her i denne verden, og at vi skal tage os i agt for hovedsynderne og for de andre synder, som vi hver dag drives til at begå.

Og nu skal I få at høre, hvad hovedsynderne er: Tyveri og ran fra kirken, manddrab, langvarig vrede, misundelse, hovmod, indbildskhed, hor, umådeholden druk, tyveri og alskens uretfærdighed, løsagtighed, mened, bestikkelse og tro på kvinders trolddomsmidler og gerninger og spådomme. Alt dette er Djævelens værk, og med den slags narrer han mange mennesker bort fra Kristus og til Helvede. Derfor skal vi vogte os for alt dette og for storagtighed og overmod — allermest fordi Guds engle styrtede ned fra Himlen og blev til sorte djævle på grund af misundelse og hovmod. Det er derfor strengt nødvendigt for alle mennesker at vare sig for disse synder, så Gud ikke formener deres sjæle adgang til Himmerige på dommedag.

Nu vil vi på Guds vegne bede jer om og byde jer at overholde jeres kristne tro godt og at adlyde Guds bud, for det trænger vi mere til, end vi selv begriber. Gør jer umage med at lære fadervor og trosbekendelsen — og lær dem siden hver især videre til jeres børn — for de er både od og æg imod alle Fandens midler. Og intet er så vederstyggeligt for Fanden, som når han hører mennesker bede Gud om barmhjertighed, for som Gud selv sagde: »Når I beder til mig, så taler I med mig selv. Og når I hører, der bliver læst op fra mine bøger, så hører I mine egne ord.«

Hvert et menneske skal bede, som han formår og har lært det, for Vorherre forstår alle sprog, og det er passende at bede til Gud, uanset hvor man befinder sig, men det er dog mest passende at gøre det i kirken, og derfor skal vi søge derhen så tit, som vi kan. Kirken er viet til bønnehus, og intet menneske har andet at gøre i kirken end at bede for sig selv og for alle kristne mennesker og at modtage den hellige nadver dér — og det er Vorherres legeme og blod.

Men nogle mennesker opfører sig helt forkert i Guds hus, og de farer omkring med støj og uro og med snak og ulydighed og alskens slem uskik og vender det døve øre til gudstjenesten og den højtidelige dyrkelse. Det var bedre for alle dem, der gør sådan, at de forholdt sig roligt derhjemme hellere end at komme til Guds hus med sådan en adfærd, for Vorherre bliver vred på alle dem, der gør sådan, og de har selv pådraget sig Guds vrede. Men de, som våger i kirken efter Guds ønske og beder om barmhjertighed, de skal ikke gøre andet end at bede for sig selv og for alle kristne mennesker, som det er passende at bede for.

Gode venner! Vi har et stort behov for ofte at påkalde Gud inderligt og helhjertet for at få hans hjælp — mere end vi egentlig er værdige til — i alle de vanskeligheder, vi udsættes for, for vi synder ofte — både når vi sover, og når vi er vågne — og derfor har vi tit brug for at nyde godt af hans barmhjertighed. Som menneskets legeme lever af mad og drikke, sådan skal sjælen leve af gode gerninger og Guds ord og gode tanker og den rette adfærd. Ethvert retfærdigt menneske er forpligtet til at elske Gud og gode mennesker og til at give almisser til de fattige og på denne vis frelse sig selv og sin sjæl.

Og det sømmer sig for alle gamle mennesker at give agt på landets lov og ret og på den måde og med andre gode gerninger gøre sig fortjent til Himmerige. Og de unge skal adlyde de mennesker, der bibringer dem vid og visdom. Og rige mennesker skal hjælpe de nødlidende og fattige og på den måde og med andre retfærdige gerninger opnå adgang til Himmerige. Kongen skal være rimelig og retfærdig over for undersåtterne og tilstå enhver den samme ret, som han selv ville foretrække. Og hver en mægtig mand skal være nådig i sine ord og gerninger over for dem, som er hans undergivne, og som han skal tage vare på. Det sømmer sig også for alle ikke at bagtale nogen og ikke at skændes med sine brødre eller søstre. Det er også forkert, hvis nødlidende mennesker gør sig for stolte til at modtage almisser til Guds tak. Men det er rigtigt, at præsterne skal iagttage Guds bud og følge den sande tro, og de skal gøre sig til talsmænd for de mennesker, hvis tarv de er sat til at varetage.

Men såfremt I vil rette jer efter det, som jeg har sagt her, så skal I vide, at det vil være jer til gavn og glæde og give jer år og fred og lykke og velfærd, så længe vi opholder os i denne verden, og en plads i Himmerige, når vi forlader denne verdens lys. Men hvis landets høvdinge og folk i øvrigt ikke vil afstå fra den slags, som jeg her har fortalt jer om, så vil Vorherre straffe os med både dødsfald og uår og ufred og alt muligt ondt, indtil vi indser, at vi rammes af alle disse ulykker på grund af vores synder. Og den mand, som ikke vil angre og gøre bod til Gud her i denne verden, han skal af den grund lide Helvedes kvaler i den næste.

Lad os nu — gode venner! — angre vores brøde, mens vi kan, og mens Gud tilstår os at være her, og lad os rette os efter de kristelige tekster og præsternes lærdom, for Vorherre selv sagde alle disse ord til sine disciple, og det, som de hørte fra hans egen mund, skrev de siden ned i bøger. Gør nu det — gode brødre! — som anstår sig bedst for jer, nemlig at angre alle de misgerninger, I har begået, både hvad angår hovedsynder og dagligdags synder. Og gør bod derfor med råd fra præsterne, og bered jer på denne måde til opholdet i Himmerige — dér er der liv og lys uden ende, dér er der fryd og gammen hos selveste Gud. Lad os have en ufravigelig tro på den hellige Kristus, som med sit blod frikøbte os fra nød og død og Helvedes flammer, og som ønsker at have os hos sig og sine engle i Himmerige.




Noter:

  1. Teksten findes overleveret i Gammelnorsk homiliebog, AM 619 4to. fra omkr. 1200-1225, som er den ældste bevarede norske bog. Selve indholdet i håndskriftet er noget ældre.
  2. Se Præd 12, 13