Om Grottisangen (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Den mytiske Kong Fródi.1 der hos Saxo gaar igen hele fem Gange, er utvivlsomt den samme som Grækernes Havgud og Sandsigerguddom Prôteús. Dennes Navn skal betyde "den første", men dette er en særdeles usandsynlig Forklaring, da han jo ingenlunde hører til de Gudeskikkelser, som Myterne betegner som oprindelige, og da overhovedet næppe nogen Gud har baaret et saa intetsigende Navn. Proteusnavnet er sikkert af samme Rod som litauisk prôtas, Forstand, hvilket passer godt til Gudens Væsen og svarer ganske til nordisk frôdhr, klog, kyndig. Frodi betyder ud fra denne Antagelse "den vise". Navnet Frodi forekommer paa Snorris Liste over Søkonger, og den her omtalte Frodis Død (han dræbes af Havkøer) henleder ligeledes Tanken paa Proteus, der er omgivet af en Hjord af Havkøer.
Kværnens Navn Grotti er vanskeligt. Det vilde maaske være naturligt at tænke paa Krigsguden Mars' Binavn Grâdîvus,2 et forøvrigt uforklaret Navn. De kværndrelende Jættekvinder henleder nemlig Tanken paa Mars' Møllersker, de saakaldte Molae Martis, om hvem man desværre iøvrigt intet ved. Men det ligger nær at formode, at ogsaa de har kunnet male Hære frem paa de blodige Valpladser. - Sml. dog græsk "khárybdis", Hvirvel, Malstrøm.
Oprindelsen til Menjas Navn er ikke svær at finde. Hos Romerne hedder hun Mânia og er Moder til Larerne, de bekendte Skytsguder. Om Navnet har Betydning fælles med Ordet mânia, Raseri, er det umuligt at afgøre. Denne Betydning vilde jo passe udmærket til en af Mars' Møllesvingere. Mânia er tillige Tavsheds-Gudinde eller Musa og hedder som saadan Tacita ("tiende"), og en Myte fortæller, at Jupiter skar Tungen af hende, fordi hun havde røbet en af hans Hemmeligheder. Om Fenja og Menja hedder det: "deres Tale var den tavs-forvandledes Tuden" (Strofe 3: "thågnhorfinnar thytr").
Sammen med Larerne nævnes hos Romerne næsten altid Penaterne (penus, Forraad). De dyrkedes sammen med Arnegudinden Vesta. Navnet Fenja kunde muligt have Sammenhæng med penus", men er snarest identisk med Pecûnia, Gudinden for Penge og Vinding. Om hende hed det sig, at hun skænkede gyldne Fingerringe, fornemme Pladser i Teatret, høje Æresposter osv., forøvrigt en Virksomhed, der stod Penaterne nær.
Vestas Fest den 9. Juni var som særlig Arnefest en Møller- og Bagerfest. Møllerne og Æslerne, der drev Møllestenene, blev bekransede. I Vestas Forraadskammer hensattes ogsaa det hellige Saltmel (mola salsa), tilberedt af de tre ældste Vestalinder. Sammenlign Kværnen Grotti, der efter at have malet Guld og Krigshære tilsidst maler Salt, saa det salter hele Havet.
Mars' Møllersker var ogsaa Møllernes Beskytterinder, et Træk, der peger hen imod Larernes og Penaternes Virksomhed. Fenja og Menjas Malen omfatter tydeligt alle kendte Egenskaber hos Mars' Møllesvingere og hos Pecunia og Mania, Penater og Larer: de maler Guld og Velstand og Lykke, de maler Krig og Fejde, de maler salte Malstrømme i Havet. De faar ikke Søvn i Øjet, men maa stedse drive Naturens store Møllehjul for Visdomsguden Frodi. Sent i Digtet nævnes ogsaa Yrsa, hvorved temmelig sikkert hentydes til Stjærnernes Kværndans om Himmelpolen. Helgi, Hålogi eller Hölgi er nemlig en let gennemskuelig Personifikation af Stjernebilledet "den store Bjørn", som paa Græsk bl. a. kaldtes Helikê paa Grund af dens Kredsdrejning om Himmelpolen. Hålogaland laa ved vor Tidsregnings Begyndelse lige under Karlsvognen, naar denne stod højest paa Himlen.3 Helgis (Hålogis) Datter hed Yrsa, det latinske Ursa, der betyder Hunbjørn. Begge Himmelbjørnene kaldte Romerne Ursae, saa det er naturligt at betragte Helgis Datter Yrsa som "den lille Bjørn", der nu kredser nærmest om Himmelpolen og allerede i den senere Oldtid gjorde det.
Kong Frodi faar Kværnstenene af en Mand, som hedder "Hængekæft" (Hengikjåptr), dette Navn er vistnok en Forvanskning af latinsk "cinctus Gabinus", Navnet paa et Bælte, som Larerne tænktes at bære, og som brugtes til Opbinding af Togaen ved forskellige religiøse Ceremonier. En Personbenævnelse i Lighed med dansk "Sortkjole" for Præst.
Noter til Grottisangen.
Str. 18:3-4: Jeg læser:
"Hendr skulu hålda, hardhar trjónur,
vápn valdreyrug vekja thér, Fródha!
vaki thú, Fródhi!…
Jeg anser Gentagelsen af "vaki thú'" for en Skrivefejl og finder denne Løsning paa det vanskelige Spørgsmaal langt den sandsynligste.
Str. 20:4: Eruma osv. Jeg læser: erum á valmar í valdreyra ("vi er ved Kværnene i Valblod"); *valmr, Kværn, græsk hólmos, rund Sten, Knuser, sml. tysk walm, Hvirvel. Til kvern svarer græsk gyros, Runding, Kreds.
Str. 21:4: Fjordjærn = Is. Usikkert; "jarnar fjardhar" urigtigt.
Fodnoter:
1) Skrives Fródhi.
2) G maa i saa Fald stamme fra Gh.
3) Nu staar den i samme Tilfælde i Zenit over Danmark, idet Himmelpolen er rykket et betydeligt Stykke fra den siden dengang.
