Om Harbardr-Sangen (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Det er en almindelig, men ikke desto mindre højst besynderlig Antagelse, at Hárbardhr skulde være Odin. Den grunder sig paa, at Odin har Binavnet Harbardr, men derpaa lader sig næppe meget bygge. Baade Odin og Loki har Betegnelsen Hvedhrungr, saa det var jo heller ikke usandsynligt, de kunde have flere Binavne fælles. I hvert Fald er dette Skænderi utænkeligt mellem Odin og Tor, og hele Skadefryden hos Harbardr peger afgjort paa Loki, ligesom den Tone og de Skældsord, hvormed han tiltales af Tor. Digtet adskiller sig rytmisk fra alle de øvrige Eddakvad.
Str. 23:3-4.
"stor blev Jætteynglen, om alle leved,
igen Mennesker blev Midgaard levnet"
minder om et Brudstykke af de sibyllinske Orakler:
"Kunde sig Guder formere og dog i Evighed leve,
blev der vel avlet flere Guder end Menneskesønner,
dødelig Slægt fik ingen Plads til at være paa Jorden".