Om Rigr-Sagnet (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Jeg har henregnet dette Kvad til Skæmtekvadene, da den nordiske Humor paa flere Maader præger det. I sin Oprindelse rummer det vel nok en egentlig Myte, et gammelt Sagn om Stændernes eller Kasternes Oprindelse. Men i den her givne Form synes det at være en temmelig sen Frembringelse, forfattet af een, som ikke bogstavelig troede paa Beretningen. Det bærer Vidne om en Fantasi-Konstruktion alene i den Maade, hvorpaa det lader Trællene nedstamme fra "Oldefader" og "Oldemoder", Bønderne fra "Bedstefader" og "Bedstemoder" og Jarler og Høvdinger fra "Fader" og "Moder", hver Gang ved Rigrs Bistand. Det samme er Tilfældet med Hensyn til Navnene paa de forskellige Stamfædres og Stammødres Afkom. Disse Navne er i hvert Fald for Trællenes Vedkommende humoristiske.
I Forbindelse med Navngivningen fandt en Slags Daab Sted. Det hedder saaledes:
Str. 7:
Barn fik Edda, det østes med Vand,
hed saa Træl, dets Haar var sort.
Str. 19:
Barn fik Amma, det østes med Vand,
Karl det kaldtes, Konen det svøbte.
Str. 32:
Søn fik Moder, han silkesvøbtes,
østes med Vand, Jarl han kaldtes.
I de ældste Sagaer tales ligeledes om "Overøsning med Vand" ved Navngivningen. At der imidlertid ikke tales om den kristne Daab fremgaar bl.a. af, at denne kaldes "skirn" (Renselse) og at lade sig døbe til den kristne Tro hedder "láta skirast". Der fortælles ogsaa om Personer, der som Børn ved Navngivningen "østes med Vand", medens de senere gik over til Kristendommen og døbtes.
Rigr-Sagnet mangler Slutningen. Hvor meget der er tabt af dette Sagn, vides ikke.
