Om Svipdagr-Kvadene (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Svipdagr-Kvadene findes kun i sene Papirafskrifter. At Groas Galder er skrevet efter Kristendommens første Indtrængen, viser Vers 19, hvor Groa galdrer mod Skade, som kan paaføres Sønnen af en kristen kvindelig Genganger. Groas Galder og Fjålsvidr-Kvadet anføres i Haandskrifterne som særskilte Digte, oftest efter hinanden. I Groas Galder siger Sønnen, at han skal ud for at møde Menglåd. Alene af den Grund er det sandsynligt, at Groas Søn er Svipdagr.
Desuden har Svend Grundtvig og Bugge paavist, at en Folkevise omhandler de samme Emner, som omhandles baade i Groas Galder og Fjålsvidr-Kvadet. I Ulsens forskellige Varianter hedder Hovedpersonen (Svipdagr) Sveidal, Svedal, Svendal, Svedendal, Silfverdal, medens Menglåd ikke nævnes. Det er muligt, at Navnene allerede i Edda-Kvadene er forvanskede og givet nordisk Form. Det er derfor overmaade vanskeligt at sige noget sikkert om Kvadenes Personer og Mytens Betydning. Muligvis er Gróa Grækernes Jordgudinde Demeter (Khlóe). At Digtet hentyder til bakkhiske Forhold og angaar Maanemytologien er sandsynligt, Tursefolkets Sæde, som stiger op udenfor Gærdet (Fjålsvidr-Kv. 1), er muligvis netop Maanen. Det ligger nær ved Svipdagr og Menglåd at tænke paa Maaneskivens Figurer, der hos Romerne bl. a. tydedes som Kybele og Attis. Den mandlige Skikkelse kommer først langsomt frem og tilsidst henimod Fuldmaane den kvindelige. Men noget sikkert lader der sig ikke hævde.
Dog maa nævnes flere Forhold i Fjålsvidr-Kvadet, der tyder i den nævnte Retning. Den Vægter, der staar ved Leddet til Menglåds Borg (Fjålsvidr), kaldes en flagdh, et Navn, der svarer til græsk Bakkhantinde. Svipdagr selv kalder sig Vindkaldr (Vindkold), der rimeligvis er en Forvanskning af Vindsvalr (Vaftrudnir-Kvadet 27), som hos Snorri ogsaa kaldes Vind-Ljoni (Ljoni = Lunus, Maanen). Vind-Svalr (Vind-Svalinn?), Vaar-Svalr og Frost-Svalr bliver da Maanen paa de forskellige Aarstider, ligesom i Vaftrudnir-Kvadet Vind-Svalr, Svasudr og Vasudr. Iøvrigt synes Fjålsvidr-Kvadet at være blevet til under stærk Paavirkning af Vaftrudnir-Kvadet.
Thrymgoll, Laagen i Menglåds Gærde, indeholder Navnet paa Jætten Thrymr, der rimeligvis er Grækernes Thriambos, Romernes Triumphus, et af Binavnene til Bakkhos. Selve Gærdet er bygget af Ler-Brimirs Lemmer. Brimir er ligeledes et Bakkhos-Navn, Bromios.
Endvidere nævnes Mimir-Træet, Menneskers Mjåtudhr (Mjåtudr = Maanen); blandt Møerne ved Menglåds Knæ nævnes Hlif og Hlifthursa eller Hlifthrasa, utvivlsomt oprindeligt samme Navne som Lif og Leifthrasir (Vaftrudnir-Kvadet), Bakkhos-Navnene Liber og Libera.
Noter til Svipdagr-Kvadene
Groas Galder Str. 8:2: Andre oversætter: "store Floders Anfald'.
Str. 8:3: Horn og Rudhr anses af andre for Flodnavne; hvis Ordene er Egennavne, kan de ligesaavel være Folkenavne. Iøvrigt er Betydningen ganske usikker.
Fjålsvidr-Kvadet Str. 1:3 og 3:1: "Skræmsel", oldn. flagdh, svarende til græsk Bakkhantinde; se Not. til Hyndlasangen Str. 41.
Str. 12:2: Ler-Brimir = Brimir, Udvidelse som Vig-Dvalin = Dvalin, Vind-Ljoni = Ljoni, Hodd-Mimir = Mimir osv.
