Om Vegtams-kvadet (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Baldr den Gode.
Myten om Baldr er en af de skønneste og ejendommeligste i den nordiske Mytologi, saaledes som Snorri gengiver den i Gylfaginning. I selve Eddadigtene er den omtalt kort og i Forbigaaende, og hos Saxo er den meddelt vidt forskellig fra Snorris Fortælling. Det synes, som om den har været Genstand for adskillig lokal Digtning og i en særlig Grad sysselsat den nordiske Fantasi. Dens Grundelementer er dog utvivlsomt kommet sydfra, men om de Personer, der optræder i den, er der saa godt som intet Sagnstof overleveret i den græsk-romerske Mytologi. Naturligvis kan man ikke deraf slutte, at der intet har været, men Sandsynligheden taler dog for, at det i hvert Fald har været sparsomt.
Af Baldrs kendte Tilnavn "den gode" antages almindelig, at han har været en særlig Godhedens Gud. Snorri siger i Gylfaginning 21 (Finnur Jónssons Udg., Sveinbjørn Egilsson Side 15): "En anden Søn af Odin er Baldr, og om ham er der kun godt at sige; han er den bedste, og ham priser alle. Hans Ansigt er saa fagert og klart, at det lyser fra ham, og et Græs er saa hvidt, at det sammenlignes med Baldrs Bryn, det er det hvideste af alle Græsser, og deraf kan du gætte hans Skønhed baade med Hensyn til Haar og Legeme; han er den viseste af Aserne og den, der taler skønnest, og den naaderigeste, men den Natur følger ham, at ingen af hans Domme kan holdes. Han bor paa det Sted, som kaldes Breidablik (vidt skinnende); paa dette Sted maa der intet urent være, som det siges her:
Den syvende Bolig er Bredeblik,
den Sal, som Baldr bygged;
der i Landet ligger, som jeg ved,
færrest Fare-Runer.
(Grimmismál 12.)
Alene Baldrs Navn herleder Tanken paa Romernes Fortuna bona, "den gode Lykke". I de germanske Sprog maa Navnet oprindelig vel have lydt *Baldhunar, derfra *Baldnar og Baldrr (som Thórr af Thonar). At Navnet har endt paa rr i Nævneform, viser Ejeformsendelsen rs. Den Gruppe af Guddomme, hvortil Baldr hører, er i den græsk-romerske Mytologi til dels kvindelige og hører til Maanegudindens Kreds, idet de medvirker til og ved ødslerne. Men som Maanen selv er bleven en mandlig Gud hos Nordhoerne, har nogle af de medhjælpende Aander ogsaa skiftet Køn, dette gælder f. Eks. Hådr og altsaa ogsaa Baldr selv.
Snorri fortæller i Gylfaginning 48, at Baldr hin gode drømte store og farlige Drømme angaaende sit Liv. Og Frigg tog Ild og Vand, Jern og alle Slags Malm, Stene, Jorden, Træerne, Sotterne, Dyrene, Fuglene, Edderslangerne i Ed paa, at de skulde lade Baldr være uskadt. Derefter morede Aserne sig selv og Baldr med at skyde, hugge og kaste Sten paa ham, og det var altsammen uden Virkning. Men dette huede ikke Loki. Han gik i Kvindeskikkelse til Frigg i Fensal. Han fik her at vide, at alt var taget i den nævnte Ed, undtagen et Trærodskud vest1 for Valhal, det hed Mistelgren og syntes hende for ungt at tage i Ed. Loki gik, rykkede Mistelen op og fik den blinde Hådr,2 der stod bag i Asernes Kreds, til at skyde mod Baldr. Mistelen fløj igennem ham, og han faldt død om. Aserne stod lammede af Sorg. Da de var kommen til Besindelse, spurgte Frigg, hvem der vilde vinde hendes Kærlighed og Gunst ved at ride til Hel og byde hende Løsepenge for Baldrs Udfrielse. En af Odins Sønner, Hermodr den tapre3 meldte sig. Han besteg Odins Hest Sleipnir og sprængte afsted. Aserne førte Baldrs Lig til Søen og vilde holde hans Baalfærd paa hans Skib Hringhorni, men de kunde ikke skyde det fra Land. Der sendtes da Bud efter Jættekvinden Hyrrokkin; hun kom ridende paa en Ulv og havde en Hugorm til Tømme. Hun stødte Skibet frem, saa Ilden stod ud af Glidestokkene og alle Lande skælvede. Da Baldrs Lig bares ud til Skibet, døde hans Hustru Nanna Neps (eller Nefs-) datter af Sorg. Hun blev da brændt sammen med Baldr.
Hermodr red ni Nætter gennem mørke, dybe Dale, indtil han kom til Aaen Gjåll og red ud paa Gjålls Bro. Her fik han Vejen til Hel at vide. Han saa Baldr sidde i Højsædet i Hels Hal. Hel lovede at løsgive Baldr, dersom alle Ting, levende og døde, vilde græde for ham. I modsat Fald skulde han blive hos Hel. Baldr sendte Odin Ringen Draupnir som Mindegave, Nanna sendte Frigg en Særk og flere Ting og en Fingerring til Fulla. Efter Hermodrs Tilbagekomst sendte Aserne Bud over hele Verden om, at Baldr maatte blive grædt ud af Hels Verden. Alt græd, Mennesker og Dyr, Jordea, Stene, Træer og Malm, "saaledes som du nok har set, at disse Ting græder, naar de kommer fra Frost til Hede". Men paa Hjemvejen saa Sendebudene en Gyge ("Troldkvinde") siddende i en Klippehule; hun kaldte sig Thåkk. Da de bad hende græde, svarede hun:
"Thåkk mon græde tørre Taarer
ved Baldrsbaalet.
Liv eller Lig - ej led leg Karls Søn,
holde Hel, hvad hun har".
Man gætter paa, at det har været Loki Laufeysøn, han, som har voldt Aserne de fleste Ulykker.
Myten synes at angaa den menneskelige Lyksaligheds Forlis, Uddrivelsen af Paradis i en ny Variant. Baldrs blod er henlagt til Olddagene, da Sagnets Guldalder gik til Grunde. Hvem er det da, der dræber Nordens Fortunus bonus? Sandsynligvis den blinde Lidenskab, hvis Gudinde hos Thrakerne hedder Kótys eller Kotyttô, Utugtens Personifikation.4 Hun bliver i nordisk Udtale og Tankegang til den blinde Hådr, der med Trylleurten, Mistelen, kommer til at dræbe den gode Lykkes Gud. Selve Mistelen synes laant fra fremmede Sagn, idet den kildres som et Skud, der vokser og hæver sig over Sletten, mens den i Virkeligheden er en Snylteplante, der vokser ud af Træer.
Hos adskillige Folk var den et Frugtbarhedssymbol. Heksen Thåkk, der ikke vil græde for Baldr, synes at være den græske Tilfældighedsgudinde Tykhê, hvorvel det nordiske Navn skulde have endt paa g eller gg. Saa meget mere Grund er der til at sammenholde de to Navne, som Mistel paa græsk hedder ixía, ixós, og Tykhê har Binavnet ixeutêría (Fortuna viscata), saa Thåkk, der ikke vil græde, er rimeligvis den samme som Kvinden, der var hos Frigg, nemlig den, der bragte Mistelen til Veje.
Baldrs Hustru Nanna Nefs- (eller Neps-) datter,5 er Skæbnegudinden Nôna (*Novena), Gudinden for den niende Svangerskabsmaaned. Paa Latin hedder Hustru nupta, og Preller nævner Ægteskabs- og Fødselguddommene dii nuptiales; deraf Nefs- eller Nepsdatter?
Baldrs og Nannas Søn Forseti forliger alle Tvistigheder; hans Domstol er den bedste hos Guder og Mennesker. Hans Navn er vel Laan fra Romernes Fors eller Fors Fortuna, Tilfældet, Skæbnen (latinsk forsit, forsitan, mulig, maaske).
Iøvrigt synes flere Navne i denne Kreds at være Laan. Odins Navn Vegtamr er vel det romerske Deus Vagitanus, Guden, der aabner Barnets Mund for de første Skrig (vâgitus, den nyfødtes Skrig), Valtamr ligeledes Etrusernes Raadslagningsgudinde Voltumna.
Odinssønnerne Vídharr og Váli hører vistnok begge til denne Virkekreds. Vali, der een Nat gammel hævner Baldr paa Hådr, er antagelig en nordisk Stedfortræder for de nyfadte Børns Skytsguddomme hos Romerne, Volumnus og Volumna ("den velvillige"), og Vidar, der hævner Odin i Ragnarå, Vitumnus, Livgiveren. De nordiske Endelser stemmer dog ikke her med de romerske.
I Vegtamrskvadet maner Odin en afdød Vålve frem, men da han spørger om "de Møer, der græder af Længsel", opdager hun, hvem han er. Disse mystiske Møer er vel de samme, som omtales i Vafthrúdhnismál 48-49:
Odin.
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget:
Hvem er de Møer, som vidt over Havet
haster med kyndig Hu?
Vafthrudnir.
I tre Mængder Mågthrasirs Møer6
tørne over Torp,
Livets eneste Lykkediser
er de, skønt jætteavlet.
Disse tre Skarer Lykkediser kommer temmelig sikkert fra makárôn nêsoi, Måg-tbrasirs Verden, "de saliges Øer", som Grækerne tænkte sig laa et Steds mod Vest i Atlanterhavet.
Forøvrigt ender Vafthrudnismál ligesom Vegtamskvidha med, at Odin stiller et Spørgsmaal, som røber ham:
[Odin].
Hvad sagde Odin sin Søn i Øret,
før Sønnen paa Baalet bares?
Vafthrudnir.
Ingen ved hvad i Olddage
din Søn du i Øret sagde.
Med Dødsens Mund jeg mælte om Fortids
Runer og Ragnaråk.
Jeg vædded' med Ord imod Odin selv,
du er ypperst i Visdom af alle.
Odins førnævnte Binavn Karl er sandsynligvis den romerske Hercules og Frugtbarhedsgud Geranus.
Da alle disse Lykke-, Skæbne- og Fødselsguddomme hos Sydboerne grupperer sig om Maanegudinden, der som tidligere paavist er Fosterlivets og Fødslernes Gudinde, er Maanen sikkert ogsaa Dramaets Centralsted. Friggs Sal Fensalr minder betænkeligt om Grækernes Pansélêos, "Fuldmaanen", omend Fensvalr vilde have været bedre i Overensstemmelse med andre nævnte nordiske Former (*Svalr og Svalinn = Selene). Maaske Figurerne i Maaneskiven netop tydedes som Frigg, Baldr og Mistelen, ligesom de hos Sydboerne tydedes som Rhea, Attis og Pinjen. Skibet Hringhorni, "det krumhornede", hvorpaa Baldr og Nanna brændes, er vel Nymaaneseglen, hvis Brand efterhaanden omspænder alle Figurerne. Disse Figurer og deres Ændringer med Faserne kunde give Fantasien Stof til allehaande Tydninger. Hermódhr, der skal ride til Dødsriget, er sikkert en sen Form for Hermes, der jo er Sjælenes Fører til Underverdenen. Hans Tilnavn kydimos, "den berømmelige", bruges ikke som Tilnavn til andre Guder og stemmer godt med Hermodrs Tilnavn "enn hvati". Floden Gjåll, som han passerer og som løber langs med Hels Gærde, er utvivlsomt Grækernes Dødsflod Akhérôn, mens derimod Gjåll(r)s Horn snarere hentyder til Flodguden Akhdôos' afbrækkede Horn (Maanehornet).
Efter ovenstaaende, som det synes mig, sandsynlige Paavisning af Baldrsagnets Grundelementer mener jeg det ikke nødvendigt at gaa langt hen for at søge efter selve Mytens Urkilder. Den opstaar let af sig selv i den stedlige Fantasi. Mulig har den dog været under Indflydelse af de vidtvandrende Sagn om Lyksalighedstilstandens Forlis, som naturligvis alle til Fødslen medvirkende Guddomskræfter maa begræde. Endvidere har Friggs Sorg over Baldrs Død og hendes Iver for hans Udfrielse jo umiskendelig Lighed med Rhea Kybeles Sorg over den døde Attis og Frejas Sorg over den tabte Odr. Men at den stedlige Fantasi har haft travlt med Emnet, fremgaar af den store Forskel mellem Snorris og Saxos Fremstilling af Myten.
Fodnoter:
1) Efter Finnur Jónsson har alle Udg. -vest-, mens Sveinbjørn Egilsson og ældre Udgivere skriver -øst- efter cod. reg.
2) Hådhr.
3) Hermódhr enn hvati, vistnok Grækernes Hermês kydimos, Hermes den berømmelige.
4) Denne Sammenligning er allerede draget at Dr. Gudmund Schütte (en gammel Kulturvej fra Lilleasien til Skandinavien). Danske Studier.
5) I Hyndlasangen 20:1 omtales Nanna Nökkvis Datter. Gudmund Schütte henpeger paa den asiatiske Gudinde Nona el. Nanna.
6) Møer = Måg-thrasir,græsk Mákar,Makareús, -Lykke- -Lykkebringe-, Søn at Aiolos, Vindguden; mákar, salig, lykkelig; mákares theol, de salige Guder; makárôn nêsoi, de saliges Øer.
