Om de lappiske Guder i Almindelighed og deres Inddeling i Klasser
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Lappisk Mythologi
Gudelære
§ 8.
Om de lappiske Guder i Almindelighed og deres Inddeling i Klasser
Naar man om de turanske Folkeslag i Almindelighed har sagt, at deres eiendommelige Religion ikke var andet end en Slags Schamanismus, eller at de ansaa deres Schamaners Magt for den høieste og ikke egentlig troede paa guddommelige Væsener, saa maa en saadan Opfattelse enten hidrøre fra Mangel af Kjendskab til disse Folkeslag eller fra en aldeles overfladisk Opfattelse af Alt, der kunde tyde paa det Modsatte. Man kan vel tværtimod med Sikkerhed paastaa, at der hverken i Asiens Ørkener eller paa Sibiriens Tundra eller i Amerikas Polaregne findes noget Folk, som ikke tror paa Tilværelsen af visse høiere, Menneskene overlegne Væsener eller Magter. Hvad specielt Lapperne angaar, saa udmærkede de sig ved Dyrkelsen af en hel Del Guddomme. Det Samme har været Tilfældet med flere ligesaa lavt staaende Nationer, forinden de have hævet sig op til Troen paa en Enhed i Verdensstyrelsen eller en enkelt Guddoms gjennemgribende Indflydelse. Efter Lappernes Forestilling var hele Universet opfyldt med guddommelige Væsener. Over Himmelen, i Himmelen, under Himmelen, i Maanen og Stjernerne, paa Jorden og under Jorden fandtes der Guder og Gudinder, ja, ethvert Fjeld, enhver Skov, enhver Indsø, enhver Bæk eller Kilde havde efter Lappernes Forestilling sin Halde, efter Finnernes sin Haltia, det vil sige, sin iboende, usynlige og beskyttende Aand. En stor Del af de lappiske og finske Guder vare saakaldte Elementærguder eller Guder for enkelte Naturkræfter. "Den daglige Erfaring lærte dem, at der i Naturen foregik Meget, som ikke afhang af deres Villie, men ofte gik tværtimod deres ønske. Havets skummende Bølger, Ildens fortærende Flamme, Jorden med sine høie Fjelde, sine dunkle Skove og vilde Dyr, alt dette og utallige andre Gjenstande viste det raa Naturmenneske sin Overlegenhed og manede det med mægtig Stemme til at falde ned og tilbede. Efterhaanden udvider Forestillingen om det Guddommelige sig, og Antallet af Gjenstande, der tilbedes, kan paa Naturreligionens almindelige Udviklingsvei let blive uendeligt",[1] saaledes som Tilfældet synes at have været med Grønlænderne. Thi de gik saa vidt i denne Tro paa alle Tings Besjælethed, at de mente, at selv de aller ubetydeligste Dele af den synlige Verden, en Baad, en Pil, en Ske, en Skosaale havde sin "Inua" eller noget iboende Aandeligt, som kunde have Indflydelse paa Menneskets Ve og Vel, eller som under Menneskets Gjøren og Laden ikke aldeles maatte lades ud af Betragtning.
Efter de norske Missionærers fragmentariske Beretning om Lappernes Gudelære skal Noaiderne have inddelt de lappiske Guder i forskjellige Klasser eller tænkt sig Guderne fordelte inden visse Dele af Universet. Herpaa tyder ogsaa de forud leverede Tegninger af forskjellige Runebomme; thi næsten paa alle disse er omtrent samme Hovedorden iagttaget i Opstillingen af Guderne rundt omkring Solens Billede.
Den samme Ordning i forskjellige Hovedklasser, hvori de opregnes i Missionærernes Skrifter, vil ogsaa blive fulgt i efterfølgende Fremstilling. Dog er det ikke Meningen dermed tillige at paastaa, at denne Ordning i alle Dele oprindelig er ægte lappisk. Endnu mindre er det dermed sagt, at Guddommene ere tilblevne i Lappernes Gudsdyrkelse netop i den Orden, hvori de her opregnes og beskrives. Som allerede tidligere paapeget, vil det af selve Beskrivelsen tydeligt nok sees, at Lapperne have laant baade Guddomme og Ideer og derved tildels forandret Ordenen mellem sine oprindelig ægte lappiske Guder. Efter den paalideligste af de ældre Forfattere, nemlig Jessen, kunne de lappiske Guder inddeles i 4 Klasser:
- 1. Overhimmelske Guder.
- 2. Himmelens og Luftens Guder.
- 3. Jordiske Guder.
- 4. Underjordiske Guder.
Omtrent samme Ordning af de finske Guder følges ogsaa af Castrén i hans finske Mythologi. Han inddeler dem nemlig i: 1. Luftens Guder. 2. Vandets Guder. 3. Jordens Guder og 4. Underverdenens Guder.
Fodnoter
- ↑ Castrén. Finnische Mythologie. 1853.