Ruona nieidda, Rana nieidda eller Rađien nieidda
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Lappisk Mythologi
Gudelære
I. Overhimmelske Guder
§ 12.
Ruona nieidda, Rana nieidda eller Rađien nieidda
Efter enkelte Noaiders Beretning skal Rađien ačče ikke blot have havt en Søn, men ogsaa en Datter, der af Leem kaldes Ruona nieidda og af Jessen Rana nieidda eller Rađien nieidda, Rađien Datter. Ogsaa "hun boede høiest oppe i Stjernehimmelen, ikke langt fra ligesaa høit som Radien". Denne Ruona nieidda var Vaarens Gudinde; thi det tilskreves hende, at Græs og Løv om Vaaren spirede frem. Navnlig havde man hende at takke for, at enkelte Fjeldskraaninger grønnedes tidligere end andre, saaledes at Lappen kunde søge derhen med sine Dyr. "Man ofrede derfor ogsaa om Vaaren til Ruona nieidda, paa det at Rensdyrene betimeligt kunde komme ud paa Græsgang". Leem. Pag. 411. Denne Ruona nieidda er neppe beslægtet med Finnernes Rauni, Tordengudens Hustru, end mindre med Eddalærens Ran, men Navnet Ruona er det norske Ord grøn, som Lapperne udtale ruona eller ruonas, da de ikke kunne udtale g og r sammen i Ords Begyndelse og i stedet for o i laante Ord hyppigt bruge uo. Ruona nieidda var Vaarens Gudinde og fik derfor, som rimeligt var, Tilnavnet ruona, "den grønne".
