Til Skjaldskabslæren (Forklaringer og Noter til Edda-Myterne)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
af Thøger Larsen
Udgivet 1926
Om Berserkerne
Det er en almindelig Tro, at de saakaldte Berserker var en særlig Art nordiske Kæmper, bjørneskindsklædte Fremstormere, der tillige var Skjalde og under vild Begejstringsrus kvad og hidsede sig op til en Slags Kamp-Raseri, hvor de slog ned for Fode og ikke kendte Ven fra Fjende. Der er imidlertid Tegn, der tyder paa, at denne Opfattelse maa ændres noget og at deres ekstatiske Vildskab ikke var specielt nordisk.
Den af Rolf Krakts Berserker, der nævnes først, og som maa anses for den ypperste, er Bådhuar-Bjarki; han deltog i Bjarkimaalet.1
I den romerske Mytologi findes et til Bådhuar svarende Gudenavn, nemlig Fatuus, en Befrugtnings-, Vækst- og Hyrdegud, (der ogsaa kaldes Lupercus, græsk Lykurgos, samme Binavn som Nykteus, Næet har). Han er desuden en Sandsigergud, der giver Aabenbaringer gennem et Drømme-Orakel (Ovid). Han slaar ogsaa Menneskene med den "paniske" Skræk, med Mareridt og onde Drømme.
Romerne identificerede Fatuus med Grækernes Pan, den hornede bukkefodede Gud, hvis Billede senere blev Forbilledet for Djævleskikkelserne. Han er ligeledes en Skov-og Hyrdegud, der sværmer omkring i Ledtog med Bakkhos og den drukne Seilenos. Ogsaa han slaar ofte Menneskene med den uforklarlige Angst, den paniske vilde Skræk. Pan efterstræber Nymferne og de rasende Mainader, og deltager i det Tog af drukne og ophidsede Bakkhanter og Bakkhantinder, der følger og fejrer Bakkhos. Iøvrigt er der efterhaanden dannet en hel Aandeverden af Paner og Fauner.
Men som Vækstgud og Livsnærer har Pan Binavnet Biarkês, der ligefremt som Laan synes at være gaaet over paa den nordiske Fatuus, paa Bådhuar, der ogsaa hedder Bjarki. Berserkergangen synes da simpelthen at være "paniske Anfald", Evne til at indgyde "den paniske Skræk", en ekstatisk bakkhantisk Vildskab, ganske lig den, der omgiver de græsk-romerske Gudeskikkelser af tilsvarende Navn og Natur. Og Berserkernes Skjaldskab og opfammende Kvæden hænger utvivlsomt sammen med Fatuus-Bjarkês Egenskaber som Sandsiger og Orakelgud.
Spredte kapitler af Skjaldskabslæren, XXIX og LXVIII
Havguden Ægir spiller en stor Rolle i Nordboernes Gudetro. Man har anset Navnet for nærbeslægtet med lat. aqua, Vand. Dette er maaske muligt. Men i alt Fald synes Grækernes jordomspændende Oceangud Okeanós at bære det Navn, hvorfra det nordiske Ægir direkte stammer. Som Hustru har Ægir ombyttet Grækernes Thetys med Ran, hvis Oprindelse er mere dunkel; man kunde gætte paa en af de to Nymfer Rhênê, men det er kun en Gætning, thi dels vides intet synderligt om dem, dels er første Vokal ikke god; udelukket er derimod Rhênos, Rhinen, der i Grimnirsmaal 27 nævnes Rín i en Flodremse, hvor flere Navne kan genkendes, f. Eks. Sækin (Laan fra græsk Sêkoánas, lat. Sequana, Seinen), Eikin, græsk Aigína (Datter af en Flodgud).
En særlig Interesse knytter sig til Ægirs Døtre, hvoraf adskillige kan genkendes i den græsk-romerske Mytologi. Snorri opregner i ovennævnte Kapitler deres Navne:
1. Himinglæva, græsk Kymopóleia, Datter af Poseidon (kyma, Bølge, poleúô, vender, drejer, tumler, sanskr. çarâmi, bevæger, gaar - altsaa Græsk har i poleúô p for k). Betydning: Bølgerulleren.
2. Hefring, græsk Kêbren, Flod i Troas og Flodgud.
3. Udhr, lat. Utus, Biflod til Donau, udspringende paa Hæmusbjergene (maaske = udhr, Bølge).
4. Hrånn, græsk krênê, krunós, Kilde, Strøm.
5. Bára, græsk Bêris, Flod i Pontos.
6. Kólga, græsk Glaúkê (?) Nereide.
7. Bylgja, Bølge.
Fodnoter:
1) Jeg læser Bådhvar som Bådhuar, sml. Bådhuildr i Artiklen om Vålundr.
