Forskjell mellom versjoner av «Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 1.Sang»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Den danske Kong Skjolds Eftermæle
Linje 20: | Linje 20: | ||
− | + | ::Fra ældgamle Dage | |
− | + | ::Det melder os Sage, | |
− | + | ::Det tone i Sang! | |
− | + | ::At Stolkongesæder | |
− | + | ::Beklædtes med Hæder | |
− | + | ::I Old-Danevang | |
− | + | ::Af høibaarne Helte, | |
− | + | ::Som Sværdet i Belte | |
− | + | ::Forgæves ei bar. | |
− | + | ::Saa hørte vi melde | |
− | + | ::Om Skefingen Skjold, | |
− | + | ::Han throned i Vælde, | |
− | + | ::Den Herre saa bold. | |
− | + | ::En kummerfuld Morgen | |
− | + | ::Vel for ham oprandt, | |
− | + | ::Men Nøden og Sorgen | |
− | + | ::Dog brat han forvandt; | |
− | + | ::Ja, Voldsmænd den Giæve | |
− | + | ::Tit lærte at bæve | |
− | + | ::Og bukke paa Val; | |
− | + | ::Hvor Mjøden de skiænked, | |
− | + | ::Som Herre sig bænked | |
− | + | ::Den Høvding i Sal. | |
− | + | ::Man høilig ham loved | |
− | + | ::Og løfted i Sky, | |
− | + | ::Ei Naboer voved | |
− | + | ::Mod Helten at knye; | |
− | + | ::Men vidt over Bølge | |
− | + | ::Med Hylding i Følge | |
− | + | ::Kom Guld til Hans Gaard. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Af Alder og Møde | |
− | + | ::Blev Ædlingen træt, | |
− | + | ::Dog ikke uddøde | |
− | + | ::Den herlige Æt: | |
− | + | ::En Skjoldung nedsendte | |
− | + | ::Til Høisædes-Arv | |
− | + | ::Den Herre, som kiendte | |
− | + | ::Nok Dannemænds Tarv: | |
− | + | ::Den Trængsel og Møie, | |
− | + | ::De før maatte døie | |
− | + | ::Ved Konningesavn. | |
− | + | ::Ung Bjovulv med Ære | |
− | + | ::Man Spiret saae bære, | |
− | + | ::Berømt blev Hans Navn, | |
− | + | ::Hans Magt og Hans Lykke | |
− | + | ::Saa vide om Land; | |
− | + | ::Hvor Skyter mon bygge, | |
− | + | ::Der lovedes han. | |
− | + | ::Ei gik ham af Minde, | |
− | + | ::At Drotten med Flid | |
− | + | ::Skal Venner sig vinde | |
− | + | ::I Ungdommens Tid, | |
− | + | ::Saa ei, naar han mattes | |
− | + | ::I Alderdoms Aar, | |
− | + | ::Ham Følge skal fattes | |
− | + | ::Med graanende Haar: | |
− | + | ::Ei Skjold, som vil skiærme, | |
− | + | ::Naar Fiender sig nærme, | |
− | + | ::Ei Mænd, som vil staae; | |
− | + | ::Ved Veldaad at øve, | |
− | + | ::Sig Velfærd tilkiøbe | |
− | + | ::Skal Store og Smaae. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Der, bøiet af Møde, | |
− | + | ::Den gamle Kong Skjold | |
− | + | ::Til Hvilen hin søde | |
− | + | ::Gik Herren i Vold; | |
− | + | ::Ham Venner udbare | |
− | + | ::Med Ømhed i Bryst | |
− | + | ::I sørgelig Skare | |
− | + | ::Til Dannemarks Kyst; | |
− | + | ::De saa ham udførte, | |
− | + | ::Som selv han befoel, | |
− | + | ::Mens Tungen han rørte | |
− | + | ::Paa Konningestol | |
− | + | ::Og styred tillige | |
− | + | ::Med Læmpe sit Rige | |
− | + | ::Saa mangen god Dag. | |
− | + | ::Her toge de Kiække | |
− | + | ::Hans Konningesnekke | |
− | + | ::Med udskaaren Stavn, | |
− | + | ::Som, vel gjort tilrette, | |
− | + | ::Laae klar til at lette | |
− | + | ::Fortøiet i Havn; | |
− | + | ::Den giæve, den gilde, | |
− | + | ::Den kiærlige Drot, | |
− | + | ::Som aarle og silde | |
− | + | ::Kun pønsed paa Godt, | |
− | + | ::Ved Masten de satte, | |
− | + | ::Omgiærdet med Skatte | |
− | + | ::I skinnende Kreds. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ja, ei vil jeg dølge, | |
− | + | ::Mig aldrig blev sagt, | |
− | + | ::At Skib kom paa Bølge | |
− | + | ::Med finere Fragt: | |
− | + | ::Af Klæder til Gilde | |
− | + | ::I Høieloftssal, | |
− | + | ::Og Kaaber, som Hilde | |
− | + | ::Mon axle paa Val, | |
− | + | ::Af Odde og Egge, — | |
− | + | ::End her laae paa Snekke | |
− | + | ::I skinnende Kreds. | |
− | + | :: | |
− | + | ::De Statte saa mange, | |
− | + | ::De skulde nu ud | |
− | + | ::Paa Reisen hin lange | |
− | + | ::Med Drotten saa prud, | |
− | + | ::For dem at opveie, | |
− | + | ::Hvormed man ombord | |
− | + | ::Omringed Hans Leie, | |
− | + | ::Der eenlig han foer | |
− | + | ::Med Skatte i Følge | |
− | + | ::Paa Baad over Bølge | |
− | + | ::I Barndommens Aar. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Der Alt, som tilkeiset, | |
− | + | ::Laae godt nu i Lag, | |
− | + | ::For Kongen blev Heiset | |
− | + | ::Det deiligste Flag, | |
− | + | ::Og høit det sig hæved, | |
− | + | ::Hvor Hovedet laae, | |
− | + | ::Mens Snekken udsvæved | |
− | + | ::Paa Bølgerne blaae. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Paa Klinten med Kvide | |
− | + | ::De Dannemænd stod, | |
− | + | ::Saae Snekken bortglide | |
− | + | ::Med sorrigfuldt Mod; | |
− | + | ::Og hvem der i Hænde | |
− | + | ::Fik Skatten tilsidst, | |
− | + | ::Maae Alle bekiende, | |
− | + | ::Slet Ingen har vidst. | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] |
Revisjonen fra 22. des. 2013 kl. 20:49
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Den danske Kong Skjolds Eftermæle
- Fra ældgamle Dage
- Det melder os Sage,
- Det tone i Sang!
- At Stolkongesæder
- Beklædtes med Hæder
- I Old-Danevang
- Af høibaarne Helte,
- Som Sværdet i Belte
- Forgæves ei bar.
- Saa hørte vi melde
- Om Skefingen Skjold,
- Han throned i Vælde,
- Den Herre saa bold.
- En kummerfuld Morgen
- Vel for ham oprandt,
- Men Nøden og Sorgen
- Dog brat han forvandt;
- Ja, Voldsmænd den Giæve
- Tit lærte at bæve
- Og bukke paa Val;
- Hvor Mjøden de skiænked,
- Som Herre sig bænked
- Den Høvding i Sal.
- Man høilig ham loved
- Og løfted i Sky,
- Ei Naboer voved
- Mod Helten at knye;
- Men vidt over Bølge
- Med Hylding i Følge
- Kom Guld til Hans Gaard.
- Af Alder og Møde
- Blev Ædlingen træt,
- Dog ikke uddøde
- Den herlige Æt:
- En Skjoldung nedsendte
- Til Høisædes-Arv
- Den Herre, som kiendte
- Nok Dannemænds Tarv:
- Den Trængsel og Møie,
- De før maatte døie
- Ved Konningesavn.
- Ung Bjovulv med Ære
- Man Spiret saae bære,
- Berømt blev Hans Navn,
- Hans Magt og Hans Lykke
- Saa vide om Land;
- Hvor Skyter mon bygge,
- Der lovedes han.
- Ei gik ham af Minde,
- At Drotten med Flid
- Skal Venner sig vinde
- I Ungdommens Tid,
- Saa ei, naar han mattes
- I Alderdoms Aar,
- Ham Følge skal fattes
- Med graanende Haar:
- Ei Skjold, som vil skiærme,
- Naar Fiender sig nærme,
- Ei Mænd, som vil staae;
- Ved Veldaad at øve,
- Sig Velfærd tilkiøbe
- Skal Store og Smaae.
- Der, bøiet af Møde,
- Den gamle Kong Skjold
- Til Hvilen hin søde
- Gik Herren i Vold;
- Ham Venner udbare
- Med Ømhed i Bryst
- I sørgelig Skare
- Til Dannemarks Kyst;
- De saa ham udførte,
- Som selv han befoel,
- Mens Tungen han rørte
- Paa Konningestol
- Og styred tillige
- Med Læmpe sit Rige
- Saa mangen god Dag.
- Her toge de Kiække
- Hans Konningesnekke
- Med udskaaren Stavn,
- Som, vel gjort tilrette,
- Laae klar til at lette
- Fortøiet i Havn;
- Den giæve, den gilde,
- Den kiærlige Drot,
- Som aarle og silde
- Kun pønsed paa Godt,
- Ved Masten de satte,
- Omgiærdet med Skatte
- I skinnende Kreds.
- Ja, ei vil jeg dølge,
- Mig aldrig blev sagt,
- At Skib kom paa Bølge
- Med finere Fragt:
- Af Klæder til Gilde
- I Høieloftssal,
- Og Kaaber, som Hilde
- Mon axle paa Val,
- Af Odde og Egge, —
- End her laae paa Snekke
- I skinnende Kreds.
- De Statte saa mange,
- De skulde nu ud
- Paa Reisen hin lange
- Med Drotten saa prud,
- For dem at opveie,
- Hvormed man ombord
- Omringed Hans Leie,
- Der eenlig han foer
- Med Skatte i Følge
- Paa Baad over Bølge
- I Barndommens Aar.
- Der Alt, som tilkeiset,
- Laae godt nu i Lag,
- For Kongen blev Heiset
- Det deiligste Flag,
- Og høit det sig hæved,
- Hvor Hovedet laae,
- Mens Snekken udsvæved
- Paa Bølgerne blaae.
- Paa Klinten med Kvide
- De Dannemænd stod,
- Saae Snekken bortglide
- Med sorrigfuldt Mod;
- Og hvem der i Hænde
- Fik Skatten tilsidst,
- Maae Alle bekiende,
- Slet Ingen har vidst.