Fjølsvidsangen (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

16. Menglads Udfrielse
B. Fjølsvidsangen

a. Odin staaer i Forgaarden til den sande Helligdom. En Fremmed nærmer sig og giver sig et forblommet Navn.

1.

Uden for Gaarde

Han saae fremtræde

En Skikkelse gjennem

Folkenes Sæde:

Pak Dig bort

Paa slagen Vej!

En Løsgjænger her

Tilstedes ej.

2.

Hvad Uglebilled

Sig lister om

Ved Banluen der

Og Forgaards Bom?

Hvad søger Du vel,

Til hvem har Du Bud,

Hvad vil Du venneløs

Her forske ud?

3.

Hvad Uglebilled

I Forgaarden staaer,

Og negter de Farende

Indgangs Kaar?

Længe nok stod Du

Og skjældte her,

Gaae Du nu hjem

Og læg Dig der!

4.

Fjølsvid jeg hedder,

Er kløgtig i Sind,

Men kostmild af mig

Det er jeg ej.

Aldrig i Verden

Du kommer herind,

Driv Du, Fredløse,

Nu Din Vej!

5.

Fra Øjets Gammen

Man nødig gaaer,

Naar smukke Ting

Man i Syne faaer;

Om gyldene Sale

Jo Gaardene gloe,

Her kunde jeg ønske

At slaae mig til Ro.

6.

Siig mig, hvorfra

Du stammer, Svend,

Hvis Søn Du er,

Nævn mig de Mænd?

Vindkold jeg kaldes,

Til Fader jeg har

Vaarkold, hans Fader

Fælkold var.

b. For Helligdommen raader den rene Gudsbevidsthed, Menglad, som en Prindsesse, der, omgiven af Tryllehindringer, venter paa Forløsning.

7.

Siig mig nu det, D

u vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvo monne her raade

Og Riget befale,

Med Ejendele

Og Højloftssale?

8.

Menglad man hende

Nævnet har,

Hvem Moder for Søn

Af Søvndjærv bar;

Hun monne her raade

Og Riget befale,

Med Ejendele

Og Højloftssale.

9.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad kaldes vel Portens

Lukke hist,

Blandt Guder ej saaes

Saa farlig en List?

10.

Knaldogfald hedder

Den Port behænde,

Den laved tre Sønner

Af Solblende,

En Fjæder fanger

Hver Vandringsmand,

Som Klinken fra Karmen

Løfte kan.

11.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad kaldes vel Volden,

Som runder sig hist,

Blandt Guder ej saaes

Saa farlig en List?

12.

Gjæstrøber den hedder,

Jeg selv har den lavet

Af Leerskums Lemmer

Og støttet og stavet,

At stande den vil,

Mens Old er til.

13.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad kaldes de Hunde,

Som Utysker skræmme,

Naar hid de stedes

For Leervolds Gjemme?

14.

Hidsig den ene,

Sluger den anden,

Om sligt Du ønsker

At vide forsanden;

Her skal de holde

Elleve Vagter,

Til Undergang rammer

De høje Magter.

15.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Mon Nogen indenfor

Træde kunde,

Mens Søvn betager

De glubske Hunde?

16.

En Vexelsøvn

Er dem strengt paalagt,

Fra den Tid her

De sattes paa Vagt,

Hiin sover om Nat,

Om Dagen denne,

Og Pokker kunde

Ind da rende.

c. Syndens Vejrhane i Kundskabstræet er den Ulykkesfugl, man skal i Kast med for at overvinde de Hindringer, der afskjære Helligdommen.

17.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Kan man for Hundene

Lokkemad kaste

Og, mens de æde,

Forbi dem haste?

18.

To Mørbrade gjemmer

Vidofners Side,

Om saadant nu

Du ønsker at vide;

Det ene er Mad

Efter deres Sind,

Og mens de æde,

Man løber ind.

19.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad hedder det Træ,

Der ud sig breder

Over alle Lande

Og Landsens Steder?

20.

Mimerstræ hedder det,

Faa man finder,

Som vide, af hvilke

Rødder det rinder,

Hvormed det fældes,

End Færre vide,

Thi Ild og Jern

Ej paa det bide.

21.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad monne det Højtræs

Sind da være,

Naar hverken Ild

Eller Jern det skjære?

22.

Af Træets Frugter

Man Ild skal lave

For Kvinder, som Kulde-

Syge have:

Ud kommer da,

Hvad man inde bør gjemme,

Det saa er Menneskets

Skjæbnefremme.

23.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad hedder den Hane

I Højtræs Top,

Af Guld han glimrer

Paa al sin Krop?

24.

Vidofner han hedder,

Og Kvisten bærer

I Mimerstræet

Den Uvejrsnærer,

I Eet han Meen efter

Meen udsender,

Som Surt han laver

En Kost, der brænder.

25.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide. paa Stand:

Hvor noget Vaaben

Finder man vel,

Som sender Vidofner

Ned til Hel?

26.

Jo, Ønskekvisten;

Ved Dødens Port

I sin Hovenhed

Har Lopt den gjort.

Den monne Sinmare

Hos sig forvare,

En Sejgjerns Kiste

Den ligger i,

Og for den lukke

Bindlaase ni.

27.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Mon den vel kunde

Slippe tilbage,

Som hen vil fare

For Kvisten at tage?

28.

Derfra skal slippe

Han, som vil drage

Hen for Ønske-

Kvisten at tage,

Hvis med sig bringe

Han kan en Gave

Til Syndens Læge,

Som Faa hun have.

29.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Mon slig en Skat

Er til at finde,

Hvormed man stiller

Den gustne Kvinde?

30.

En Krumfjær glindser

I Vidofners Bag,

Den skal Du bære

Som Offersag

Og byde den til

Den stærke Mare,

Da lader hun Drabets

Vaaben fare.

d. Hedenskabets Tempel som Helligdommens Forgaard og Forvarsel.

31.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad hedder Salen,

Som her jeg skuer

Omslynget af snilde

Varselsluer?

32.

Glød er dens Navn,

Og nu alt længe

Paa Spydsod monne

Dens Skjæbne hænge;

Kun Ryet, der af dens

Herlighed gaaer

Igjennem Tiden,

Til Mennesket naaer.

33.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvo gjorde af Asers

Sønner, hvad her

Jeg indenfor Hegnet

Stande seer?

34. (?)

Ro og Møje,

Strid og Leg,

Dvælsind, Iilsind,

Højgang, Dybgang,

Lysets Fremning,

Kampens Hemning,

Himmelsk Længsel,

Jordisk Fængsel.

e. Den ideale Bevidsthed troner som en Brud paa et frelsende Bjærg med velgjørende Tærner i sit Følge.

35.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide,paa Stand:

Hvad hedder det Bjærg,

Hvorpaa i Skrud

Jeg seer den Folke-

Herlige Brud?

36.

Højtidsbjærget

Er Fjældets Navn,

Som længe var Syges

Og Saaredes Gavn;

Sund bliver hver Kvinde,

Som naaer dets Top,

End bringe hun Aarssot

Med sig derop.

37.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Hvad hedde de Møer,

Der sidde tilsammen

For Menglads Knæ

I Eendragts Gammen?

38.

Skjærm hedder den første,

Saa Skjærmforjætte,

Saa Folkeværnerske,

Bært og Blid,

Vennehuld og

Yndefuld,

Smertebod og

Givegod.

39.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Mon Bjærgegjerning

Mod Folk de øve,

Der til dem blote

Og Hjælp behøve?

40.

Naar Mænd dem blote

I hver Skjærsommer

Paa alterhellige

Sted: ej kommer

Saa stor en Pest

Til en Menneskefod,

At de jo tage ham

Ud af Nød.

f. For Menglad er der en Brudgom bestemt; det er ham, der er kommen.

41.

Siig mig nu det,

Du vise Mand!

Hvad forske jeg vil

Og vide paa Stand:

Mon Menglad nogen

Mand vil unde

I hendes favre

Arme at blunde?

42.

Ej eneste Mand

Vil Menglad unde

I hendes favre

Arme at blunde

Undtagen Svipdag;

Kun ham ved Pagt

Til Ægte hiin solbjærte

Brud er sagt.

43.

Smæk Portene op,

Giv Plads mig der,

Selve Svipdag

Du skuer her!

Dog gaa, og skaf mig

Først et vide,

Om Menglad monne

Min Gammen lide!

44.

Hører Du, Menglad!

Her er en Mand,

Gak selv at skue

Den Gjæst paa Stand;

Hundene logre,

Op Porten sprang,

Jeg troer at kjende

Svipdags Gang.

45.

Horske Ravne

I Galgens Top

Skal slide Øjnene

Af din Krop,

Hvis det Du lyver,

At langvejs er

Den Svend nu kommen

Til Salen her.

46.

Hvorfra gik Du ud,

Hvad Vej var Du stedt,

Hvad kaldtes Du hjemme?

Dit Navn, din Æt

For mig skal sikkert

Jertegn være,

Om Dig min Tro

Blev lovet med Ære.

47.

Svipdag mit Navn,

Solbjært min Fa'er,

Den kolde Vind

Mig deden bar;

Mod Nornens Ord

Kan Ingen stride,

Om end hun lagde

Det til Kvide.

48.

Velkommen Du være,

Min Vilje jeg faaer,

Et Kys med Hilsen

I Følge gaaer!

Gjensyn glæder

Jo gjerne Enhver,

Som haver en Anden

Inderlig kjær.

49.

Paa det liflige Fjæld

Jeg sad i Mag,

Og Dig jeg ventede

Nat og Dag,

Alt skede det,

Som mit Ønske var,

Dig Yngling atter

Min Sal nu har.

50.

Før vi længtes

At komme sammen,

Du til min Elskov

Og jeg til din Gammen,

Nu skal dette

En Sandhed være:

Ingensinde

Vi skilles mere!

---

Noter: