Fjålsvidr-Kvadet (1924)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Svipdag og Menglad (W.G. Collingwood, 1908)

Atlantis, 2. Bind,
Aargang 1924

Oversættelse fra oldnordisk af
Thøger Larsen

Svipdagr-Kvadene
II. Fjålsvidr-Kvadet

1. Udenfor Gærde saa op han komme

Tursers Borg og Bo.

Den kommende

Hvad er det Skræmsel, som staar for Leddet

og hvirvler med højen Lue?

(Fjålsvidr)

2. Hvem mon du søger? Hvem vil du finde her?

Venneløs! Hvad vil du vide?

Rejs atter ud gennem Vejens Søle,

ej her faar du, husvilde, Hjemsted.

Den kommende

3. Hvad er det Skræmsel som staar for Leddet

og ej byder farende ind?

Uden Lovord du leved for længe,

hold dig helst hjemme.

(Fjålsvidr)

4. Fjålsvidr jeg hedder, min Hu er klog,

jeg ødsler ej med Mad til alle.

Her kommer du aldrig indenfor Gærdet,

stik af, og driv Ulve til Skovs.

Den kommende

5. Øjnenes Lyst søger atter Undret,

som man særlig gerne ser;

Gærderne gløder af den gyldne Sal;

her kunde jeg lide at leve.

Fjålsvidr

6. Sig mig da, Svend, hvis Søn du er


og af hvilken Slægt du stammer.

Den kommende

Vindkold jeg hedder, Vaarkold hed min Fader,

til ham var Frostkold Fader.

7. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvem her raader og Riget ejer

og Skatte og skønne Sale.

Fjålsvidr

8. Menglåd hun hedder, af Moderen avlet


med Svafrthorins Søn;

hun her raader og Riget ejer

og Skatte og skønne Sale.

Vindkold

9. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad Laagen nævnes, næppe hos Guder

fandtes en mere farlig.

Fjålsvidr

10. Trymgoll den hedder, tre har skabt den,


Sønner af Solblindi;

Lænker fanger hver farende Mand,

som løfter Laagens Lukke.

Vindkold

11. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad Gærdet hedder, som ej hos Guder

fandtes mere farligt.

Fjålsvidr

12. Gastropnir det hedder, jeg hæved det selv


af Ler-Brimirs Lemmer,

jeg stilled det fast, saa det staar som Værn

saalænge Verden varer.

Vindkold

13. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad de arrige Hunde hedder, som aldrig,

i Landene havde deres Lige.

Fjålsvidr

14. Den ene hedder Gifr og Geri den anden,


vil du det endelig vide,

de vaager over elleve Vagter

indtil Aser fældes.

Vindkold

15. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

mon ingen Mand da derind kan komme,

mens de snerrende sover?

Fjålsvidr

16. Skiftevis kun i Søvn de falder,


siden de sattes til Vagten,

den ene om Natten, den anden om Dagen,

og ind kom ingen, om han kom.

Vindkold

17. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad Slags Mad kan en Mand slænge for dem

og løbe ind, mens de æder?

Fjålsvidr

18. I Vidofnirs Led der ligger to Kæbers


Kød, naar du vil det vide:

kun det er den Mad, som Mænd kan lægge

og løbe ind, mens de æder.

Vindkold

19. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad Stammen hedder, som staar med Grene

ud over alle Lande.

Fjålsvidr

20. Mimameidr, som Mennesker aldrig


ved af hvad Rod rinder;

hvad den fældes af, de færreste ved,

det er ikke Ild eller Jern.

Vindkold

21. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

Hvad virker Frugten(?) af den vældige Stamme,

ufældet af Ild eller Jern?

Fjålsvidr

22. Ud af dens Olden paa Ild du bære

for Kvinder i Barselkvide,

ud da iler, hvad de inde skjuler,

saa er den for Mennesker Mjåtudr.

Vindkold

23. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad hedder Hanen i det høje Træ?

ganske af Guld den glimrer.

Fjålsvidr

24. Vidofnir den hedder, i Vejret den skinner


fra Mimameidrs Kviste;

med idelig Sorg af Surtr den ængstes

[paa Mimameidrs Kviste].

Vindkold

25. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

er der et Vaaben, som kan Vidofnir

sende til Hels Sal?

Fjålsvidr

26. Hævagren det hedder, det blev hentet af Loptr


nedenfor Liglaagen,

Sinmara har det i et Hylster af Jern,

ni stærke Laase stænger.

Vindkold

27. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

vender den tilbage, som drager af Sted

med Hu til at hente den Gren.

Fjålsvidr

28. Den kan drage tilbage, som drager af Sted


med Hu til at hente den Gren,

hvis han fører det, som faa ejer,

til Guldglansens Dronningt?).

Vindkold

29. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

Hvad Skat kan der være, som Verden har

og som fryder den falmede Gyge?

Fjålsvidr

30. Bær i lukket Skin den lyse Le,


som ligger i Vidofnirs Værge,


til Sinmara, og hun samtykker


tilvisse i Vaabenlaanet.

Vindkold

31. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad hedder den Sal, hvorom slynget er

Blændværks Blafreluer?

Fjålsvidr

32. Hyr den hedder, og højt skal den længe


paa Bjergtinden bæve;

om al dens Pragt har fra Old kun Ryet

mellem Mænd svirret.

Vindkold

33. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvem bygged, hvad jeg bagved Gærdet saa?

er det øvet af Asernes Sønner?

Fjålsvidr

34. Uni og Iri, Ori og Bari,


Var og Veggdrasil;

Dori og Uri, Dellingr, Atvardr,

Lidskjalfr og Loki.

Vindkold

35. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad hedder det Bjerg, hvor den herlige Brud

satte sig til Hvile?

Fjålsvidr

36. Hyfjabjerg hedder det og har saa længe været

syges og saaredes Glæde;

trods Aars Sygdom, bliver alle Kvinder

sunde, som søger derop.

Vindkold

37. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

hvad hedder de Møer, som for Menglåds Knæ

sidder forsonede sammen ?

Fjålsvidr

38. Hlif den første, den anden Hloftursa,


den tredje Tjodvarta,

Bjart og Blid, Blidr og Frid,

Eir og Aurboda.

Vindkold

39. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

om de bjerger alle, som bloter til dem

og har nødig at nyde Hjælp?

Fjålsvidr

40. De bjerger alle, som bloter til dem

paa Altret i et helligt Hus;

hvad Men end truer de Menneskesønner,

frier de og frelser dem af Nøden.

Vindkold

41. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,


det vil og maa jeg vide:

mon der findes en Mand, som skal naa i Menglåds

søde Arm at sove!

Fjålsvidr

42. Ej der findes en Mand, som skal naa i Menglåds


søde Arm at sove

uden Svipdagr ene, ham blev den solklare

Mø til Kvinde kvædet.

Vindkold

43. Væk fra Døren, vig og giv Rum,


her ser du Svipdagr selv,

dog skaf mig at vide, om vel til Mode

Menglåd bliver ved Mødet.

Fjålsvidr

44. Hør du, Menglåd, en Mand er kommen,


kom selv og se din Gæst,

Hundene hopper, Huset staar aabent,

jeg tror, jeg Svipdagr ser.

Menglåd

45. Hurtige Ravne skal paa højen Galge


slide dig Øjnene ud,

er det Løgn du siger, at Svenden er kommen

og venter ved min Sal.

(til Svipdagr)

46. Hvorfra er du faret? hvorfor er du kommen?


hvad kaldte dig Kvinde og Mand?

Af Herkomst og Navn skal jeg have Tegnet,

om jeg blev dig til Kvinde kvædet.',

Svipdagr

47. Svipdagr jeg hedder, Solbjart' hed min Fader,


fra ham drog jeg paa Vindkuldes Veje.


Ingen ændrer ved Urdrs Ord,

selv om det var sagt i Vrede.

Menglåd

48. Velkommen! Min Vilje har jeg faaet,


o kom da til Velkomst-Kys!


Uventet Møde er idel Glæde

for to, som elsker hinanden.

49. Længe sad jeg oppe paa mit elskede Bjerg,


vented dig Dag efter Dag,

nu lykkedes det, som jeg længtes efter,

du selv er kommen til min Sal.

50. Hvor higed jeg efter din Elskovs Sødme,


som du længtes efter min Lyst;

Sejren er vunden, og vi skal være

evig og altid sammen.

---

Noter: