Hrokskvadet (CCR)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Eddalignende tekster

Sagaen om Half og Halfs Kæmper

Oversat af
C. C. Rafn
København, 1826


Hrokskvadet


Hrok hin Svarte var hos Kong Hake. Kong Hakes Datter hed Brynhild. Til hende havde en Konge ved Navn Svend hin Seiersælle beilet; men Kong Hake nægtede ham hende. Svend gjorde da det Løfte, at vorde den Mands Bane, som ægtede Brynhild og ligeledes hendes Faders. Kong Hakes Jarl hed Hedin og hans Søn Vifil. Denne beilede til Brynhild, og hun blev ham lovet under den Betingelse, at han skulde værge Landet imod Svend. Hrok hin Svarte opholdt sig der ukjendt, og var i ingen Anseelse, men sad i Gjestesædet. Det traf sig nu en Dag, at Hirdmændene droge ud paa Dyrejagt, men Kvinderne i Nøddeskoven. Brynhild Kongsdatter saae da en Mand staae ved en Eg. Hun hørte ham kvæde saalunde:

1. Sige vil nu Hamunds
Søn for eder,
Af hvad Æt vi
Brødre ere;
Var min Fader
Vældig Kæmpe,
Større Helt end
Hake eders.

2. Vilde Ingen
Ved Vifil lignes,
Om han end Hamunds
Hjorder vogted';
Saae jeg der ingen
Svinehyrde
Feigere om Hjerte
End Hjedins Arving.

3. Mig var Livet
Meget bedre,
Da hin herlige Konning
Half vi fulgte;
Lagde vi alle
Ledingsplaner,
Klang Vore Vaaben
Vidt om Lande.

4. Hær af Helte
Havde vi alle,
Hvor saa hin snilde
Søgte Hæder;
Ginge vi igjennem,
Med graae Hjelme,
Ni fuldstore
Fosterlande.

5. Half saae jeg hugge
Med Hænder begge,
Skjold ei den Hersker
Havde for sig;
Finder ingen Mand,
Farer han end vide,
Høiere Hjerte
Og hugprudere.

6. Yttre Folk,
De som Intet vide,
At Halfs Raskhed
Røbede Daarskab;
Haleyers Konning
Kjendte ikke
Hvo som Daarskab
Ham tillægger.

7. Bød han ei ved Døden.
Drenge sørge,
Og Angest-Ord
Ikke mæle;
Ingen hin Frækne
Følge skulde,
Uden at han Kongens
Øde delte.

8. Skulde ei stønne,
Om end store Vunder
Finge i Kampen
Kongens Venner;
Eller Ulivssaar
Lade binde,
Inden ved Jævntid
Anden Dagen.

9. Bød han ei i Leding
Lænker bringes,
Eller Mands Kone
Meen at gjøres;
Bød han for Møen
Midler gives,
Favert Guld med,
Faders Tykke.

10. Var' ei saa mange
Mænd paa Skuder,
At vi paa Flugten
For dem droge;
Om vi end Mandskab
Mindre havde,
Saa at elleve
Een kun mødte.

11. Havde vi alle
Held og Seier,
Hvor saa blev' hæved'
Hildes Skjolde;
Een har kun levet
Lige tapper,
Sigurd Konning
Era Gjukes Sale.

12. Mange vare
Mænd paa Skibe,
Gode og frækne
Med selve Kongen;
Børk og Brynjulf,
Bølverk og Hake,
Eigil og Erling,
Aslaks Sønner.

13. Alle tyktes mig
Overgange
Hrok Broder min
Og Half Konning,
Styr og Steiner,
Stærke baade,
Snarraadige
Sønner af Gunlød;

14. Hring og Halfdan,
Helte begge,
Rette Dommere
Over Danafolket,
Stare og Steingrim
Stuf og Gøte;
Finder du aldrig
Favrere Svende;

15. Val og Høk
I Vikingsfærd,
Kjække baade,
Kongens Venner;
Faa mon som disse
Drottens Kæmper
Herlige skattes
I Hakes Rige.

16. Aldrig fandtes jeg
I Flok denne
Være fra min Æt
Vanslsægtig;
Mig kaldte de
Af Mænd tapprest,
Thi vi hverandres
Hæder søgte.

17. Ondt bar Vemund
Som veie torde
Bjørn og Berse
For braven Høvding;
Fremmerste Fylking
Fulgte Kongen,
Medens ham Skjæbnen
Skaaned' Livet.

18. Naaed' ei den Alder
Som han burde,
Frækne Landdrot
For freidig Stordaad;
Vintre tolv var Kongen,
Da han Kamp begyndte,
Men da han døde
Tredive han var.

19. Sligt nøder mig
At sove lidet
Mange Nætter,
Og meget vaage,
At min Broder
Brænde skulde
Levende i Ild med
Ædlingens Kæmper.

20. Denne Dag mig hilsed'
Her i Verden
Mørkest af alle,
Som Mænd vide;
Mindes tykkes os
Alle siden,
At vi hulde Raad
Hylde burde.

21. Vilde al min
Anger lettes,
Om jeg Half Konning
Hevne kunde,
Saa at jeg Asmund
Selv med Sværd og
Blanken Daggert
Brystet kløved'.

22. Hevnet skal vorde
Half hin Tappre,
Thi hin frækne Høvding
I Fred de svege,
Voldte Manddrab
Mordbegjerlig
Asmund Konning
I Uhelds Time.

23. Da skal vi prøve
Og prøves atter,
Naar Svend og jeg komme
I Kamp sammen,
Hvo der i Slaget
Seier fanger,
Hamunds Søn
Eller Hakes Kæmper.

24. Saa jeg tilsjunger
Smukke Kvinde,
At jeg til Brynhild
Beile monne,
Om jeg nu vidste,
At hun vilde
Elske Hrokr
Hamunds Søn.

25. Vente kunde jeg
Vise Drenge,
Tappre Helte,
Om vi traadte sammen;
Thi jeg fandt ei Mø
Mere kyndig
Paa hele Jorden
End Hakes Dotter.

26. Fandt jeg aldrig,
Foer jeg end vide,
Hugprudere Mø
End Hakes Dotter,
Hun er i Alt
Som jeg ønske maa.

27. Her tykkes jeg nu
I Hakes Rige
Udstødt være
Af alle Slægter;
Gives Alle
Gjerne Sæde
Hælften øvre
End Halfs Kæmper.

Kong Hakes Datter Brynhild fortalte sin Fader det hun havde hørt, og sagde, at der maatte være kommen een af Halfs Kæmper. Men da Kongen fik dette at vide, førte han Hrok til en Plads i Høisædet, og behandlede ham med den største Kærlighed. Hrok hin Svarte fik [derpaa] Kong Hakes Datter Brynhild tilægte. Om Vaaren derefter drog Hrok med sin Hær imod Svend hin Seiersælle, og det kom til et Slag imellem dem. Der faldt Svend, men Hrok kom tilbage med Seier til Kong Hake.