Noter (Her skrives Solsangen)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Oversat fra oldnordisk af
Thøger Larsen
1923
Strofe 9. Egennavnene Unnar og Sævaldi oplyser intet. De er gamle kendte nordiske Mandsnavne. Sævaldi er vel det samme Navn som det latiniserede Sebaldus, hvad en sydtysk Helgen hed. Den hellige Sebaldus, Nürnbergs Skytspatron, levede ved det ottende Aarhundredes Begyndelse. Han skal have ægtet en frankisk Prinsesse, Datter af Kong Dagobert den Tredie (død 715), men skilt fra hende Dagen efter Brylluppet. Derefter drev han Missionsvirksomhed i Bayern og levede til sidst som Eneboer i Nærheden af Nürnberg. Han blev kanoniseret 1425. Han kan dog næppe være identisk med den i Digtet nævnte fredløse.
Strofe 11. Svafadhr og Skarthedin synes ligesom i Strofe 80 Svafar og Svafarlogi at være Egennavne, der er dannede over latinske Ord, som karakteriserer de paagældende Personer. Svafadr, sml. lat. suâvitas, Behagelighed, Elskelighed, Tillokkkelse, Skartheddin (th for thorn?), sml. lat. scortâtus, Horeri, scortâtor, Horkarl.
Strofe 16. Radhny og Vebodhi, ukendte Egennavne, synes at betegne et Ægtepar og Radhny Hustruens Navn.
Strofe 20. Sörli og Vigulfr, gamle nordiske Mandsnavne.
Strofe 22. Rygjardal, ukendt Dal; sml. Rygjarbit, et norsk Stednavn. I Haandskriften skrives baade Rygjardal, Ryardal, Eirardal og Eyardal.
Strofe 25 til 32. Syv gode Raad. Syvtallet var jo fra ældgammel Tid et af de hellige Tal. Det gaar paa flere Maader igen her i Digtet (de syv Himle, Næets syv Sønner). Paa dette Sted hentyder det utvivlsomt til de syv Ugedage. Maaske er der i samme Forbindelse Hentydning til de syv Bønner i Fadervor, idet "dróttins mála dísir" vel ogsaa kunde tydes som "Herrens Bøn-Ords Opfyldersker" (oversat: Guds Ords Diser).
Strofe 33 til 45. -giver en gribende Skildring af Dødskampen og den døendes Afsked med den nedgaaende Sol. Ind i Skildringen væves Forestillinger om den hedenske Dødsgudinde Hel: Hels Reb (Sygdommen, Smerterne), Hels Møer, Hels Laage.
Strofe 42. Gilf(r) eller Gylf(r) skal vel være Navnet paa en Dødsflod. Finn Magnusen mener, det skal være Gjåll, der løber langs Hels Gærde (rimeligvis Grækernes Akhéron, hvor r er ombyttet med l) Muligt er Gilf et opdigtet Egennavn, beslægtet med gjálfr, Larm, Bølgebrus.
Strofe 46. Vón eller Ván, en mytisk Flod, der udspringer som Fraade af Ulven Fenrirs Gab, løber nær forbi Menneskenes Verden og ned i Underverdenen (sn. Ed. 34, Grimnismál 28).
Hvad der menes med Vóns (eller Váns) Stjerne, er meget uklart. Finn Magnusen og Finnur Jónsson læser Vánarstjarna og forstaar Udtrykket som Haabets Stjerne (ván, Haab). Maaske Venus' Stjerne, Planeten Venus, figurlig for Elskovslykken; sml. Benævnelsen Vanadis for Freyja (hvor a dog i saa Fald ikke kan betegnes Ejeform).
Strofe 50. "Badets Vand", Ligbadet.
Strofe 51. Nornerne, de nordiske Skæbnegudinder, vistnok i den senere Oldtid enten Maanefaserne (Urdr, sidste Kvarter, aftagende Maane, Verdandi, første Kvarter, tiltagende Maane, Skuld, Fuldmaanen; oprindelig har Urdr som Grækernes Artemis sikkert været en Himmelpol-Gudinde) eller Væsner, der stod Maanen nær. I Fáfnismál 13 siges, at nogle Norner er Dvalins (Maanens) Døtre. - Hesten er vel Dvalins Hest Módhnir, "Bevægeren" (lat. môtus, Bevægelse). - Gygens Sole: "Troldenes Sol" er gammel Skjaldebetegnelse for Maanen; maaske Flertalsformen skal betegne de skiftende Faser. - Sky-Drupnir er rimeligvis Udvidelse af Drupnir = Draupnir (som Vig-Dvalin af Dvalin); Draupnir (græsk Trophonios), Næreren, er en Dværg i Maanens Følge; Skydrupnir maa altsaa forstaas som Skynæreren, men tillige som Egennavn paa en Maanedværg.
Strofe 52. "Allir sjau sigrheimar" maa utvivlsomt forstaas som "alle syv Himle", nemlig de syv Planeters Himle, som Sjælene ifølge gamle mysteriøse Lærdomme skulde gennemvandre; sigr af latinsk secus, følgende Ordenen, altsaa sigrheimar, Verdner i Rækkefølge.
Strofe 54. Vóns (eller Váns) Drager. Her betegner Navnet sikkert den i Noten til Stofe 46 omtalte Flod. Finn Magnusen mener bl. a., at Udtrykket betegner Meteor eller Komet, hvilket for det førstes Vedkommende synes rimeligt (Enkelttal eller Flertal?). - Linjen "ok fella (el. féll á) glævalds (el. glævalls) gåtu" er omtrent uforstaaelig og min Tydning ganske usikker. Jeg tænker mig nærmest, at "glævallr" er et Laan fra latinsk glêbula, globulus, Klump, lille Kugle, formentlig med Hentydning til Solen eller Maanen.
Strofe 55. Solens Hjort symboliserer vel nærmest Solen selv, maaske under Formørkelse, idet der tales om hans Horn *).
Strofe 56. Næets syv Sønner er formentlig de syv aftagende Faser fra Næets Tid til Maanens fuldstændige Forsvinden. Næets Sted er i Nord (se min Artikel "Dværgene i Mytologien", "Atlantis" 1923, Side 421). - Baug-regin identificerer jeg med Grækernes Bakkhos, Dionysos, der almindeligvis betegnes som Vinens Gud, men egentlig er en Maanegud, der overfører Maanens Saft (hos Oldinderne "Soma", Gudernes Styrkedrik) til Jordens Elementer. Næets syv Sønner drikker Mjøden fra Baugregins Brønd i Hornfulde; dette henpeger paa de syv sidste Maanenætters aftagende Horn.
Til følgende græske Bakkhosnavne svarer efter mit Skøn følgende nordiske:
Bakkheus - Baugi (Suttungrmyten),
Bakkhos - Byggvir, Beyggvir (Lokasenna), Baugr i (Baug-regin).
Udvidelsen a til au svarer vel til Forholdet i sanskrit akshá, aiolisk óppa, græsk ôps, latinsk oculus, oldnordisg auga, Øje.
Strofe 59. "Rødt af blodige Rifter". Jeg opfatter ikke her rygr som Betegnelse for Kvinde, men i Betydningen Rift, Revne, af samme Rod som latinsk eruo, udgraver, udriver - ruo, 1 styrte, 2 ile, 3 oprive - oldbulgarsk ryja, grave, ags. reow, vild, rasende, - latinsk runco, luge, rive Haar af, oldnord. ryja, rive Uld af Faarene, sml. rygjar-to, afreven Uldtot (vist uden Hensyn til, at den skulde afgives af Kvinder).
Strofe 76. Denne Strofe er meget dunkel, dels er Egennavnene afvigende overleveret, dels mangler de Stavrim. Værst ser det ud med Bjugvår, der ogsaa skrives Bingvor, Wjingvår. Listvår skal vel være Hlistvår og danne Stavrim med Herdhir. I Linie 4 mangler ogsaa Stavrimene. Sandsynligvis er der skrevet fellr for drypr ("jarna dreyri drypr or nåsum theim"). Maaske der ved "jarna dreyri" forstaas Erinnyeblod, "Hævngudindeblod", og de to førnævnte enten er Erinnyer eller Personer, Erinnyerne straffer. Herdhir, i hvis Døre, de sidder, er rimeligvis den romerske Dørgudinde Cardea (cardo, Dørtræ, Tærskel, Drejepunkt), der her synes at nævnes i Forbindelse med Underverdenens Dør. - Organ eller Aurga, hos Romerne rimeligvis Underverdensguden Orcus, "indelukkeren" (Sml. gotisk aúrahi, Grav).
Strofe 77. Odins Kvinde er Frigg, der her synes ligefrem at betragtes som hedensk Elskovsgudinde. Forøvrigt er hendes Navn af samme Udspring som Freyas. - Jord (Jårdh), hvis Skib Frigg sejler paa, er paa en Maade ogsaa Odins Kvinde, idet hun ved Odin er Moder til Tor.
Strofe 78. Jeg opfatter Arfi som Egennavn (gr. Orpheus), sml. Rígsmál 42, det senere Arve og Arv, og betragter det som Fremsigerens Navn (gr. orphanós, orphós, forældreløs, lat. orbus). Jeg er her noget under Paavirkning af Forestillingen om Digtets orphiske Karakter. Selv om Arfi er Egennavn, kan det naturligvis ogsaa gælde den, til hvem Digtet fremsiges. - Solkatla er et ukendt mytisk Kvindenavn, maaske blot en Udvidelse af Solgudindens Navn, ligesom Vigdvalin af Dvalin. - Vig-Dvalinn, Fuldmaanen som Krigs- og Maanedværg, den samme Skikkelse som Romernes Gudinde Duellona (Bellona), se "Atlantis" 1923, Side 427. Hjortens runebesatte Horn, som han bar af Højen, er Maanehornet. Den omtalte Høj er vel Svarins Høj, hos Romerne Soranus' Bjerg Soracte, egentlig Næets Høj, se førnævnte "Atlantis"-Artikel.
Strofe 79. Njårdhs ni Døtre er ukendte. De anførte Navne angives forskelligt: 1) Radhveig, Baudhveing, Baudveigr, Baugveig, Baugvår. 2) Kreppvår, Krippvor, Kreypp. - Af Njårds Døtre kendes ellers kun Elskovsgudinden Freya.
Strofe 80. Svafar (Svafr) og Svafarlogi, to Egennavne, der synes dannet over de latinske Ord: sâvium, Kys, og suâviloquus, sødttalende, kælenttalende.
Strofe 83. I denne Slutningsstrofe siges, at Solsangens Kundskab er blevet kvædet for den vise Tilhører i Drømme.
Fodnoter:
* Sml. gr. Apollons og Artemis' Hjorte paa en Tid, da de var Sol- og Maaneguddomme. I Strofe 78 betegnes ogsaa Maanehornet som et Hjortehorn.
