Tor og Alvis

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Olaf Hansen
1911

Tor og Alvis

Alvis:

1.
Læg Bolstre paa Bænk!
Bruden skal
fluks følge mig hjem.
Det synes maaske,
som jeg skynder mig stærkt,
men Hvilen venter hjemme.

Tor:

2.
Hvad er du for en?
Hvilken ynkelig Blegnæb!
Har du ligget hos Lig i Nat?
I mine Øjne
ser du ud som en Turs -
den Brud er for brav til dig.

Alvis:

3.
Alvis er mit Navn,
jeg bor under Jorden
i et Hus hist under en Sten.
Jeg har vovet mig op
paa Vognhavet -
Man kan ikke bryde sit Ord.

Tor:

4.
Jeg bryder det -
over Bruden har jeg
den fulde Faderret.
Han, der alene
kunde love dig hende,
var borte, da alt blev aftalt.

Alvis:

5.
Hvem er du, der mener,
du har Magt over
den fagertfunklende Mø -
du Omstryger,
som ingen kender,
og en ussel Ormstrygers søn!

Tor:

6.
Vingtor er mit Navn,
vidt har jeg flakket,
jeg er Sidgranes Søn.
Du faa aldrig mit
Minde,. saa Bryllup
bliver der intet af.

Alvis:

7.
Jeg vil skynde mig med
at skaffe dit Minde,
at Brylluppet kan blive.
Jeg vil heller eje
end undvære
den snehvide Viv.

Tor:

8.
Du skal faa
min Datter til Brud,
vise Gæst, naar du vil,
kan du fra hver
Verden fortælle
alt hvad jeg ønsker at vide.

9.
Sig mig, Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Jorden, Slægternes
Sønner betræder,
hedder i hver verden.

Alvis:

10.
Jord hos Mennesker,
Muld hos Aserne,
Vanerne kalder den Vang,
Jætterne Eviggrøn,
Alfer den skydende,
Højdernes Herrer Grus.

Tor:

11.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
Hvad Himlen
*
hedder i hver Verden?

Alvis:

12.
Himmel hos Mennesker,
hos Magterne Hvalv,
Vanerne kalder den Vindvæv,
Jætterne Oververden,
Alfer det fagre Tag,
Dværge det dryppende Hus.

Tor:

13.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Maanen, menneskens
Mængder ser,
hedder i hver Verden.

Alvis:

14.
Maane hos Mennesker,
hos Magterne Lys,
i Hel det jagende Hjul,
hos Jætterne Skyndsom,
Skin hos Dværge,
hos Alferne Aarenes Tæller.

Tor:

15.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Solen, menneskens
Sønner ser,
hedder i hver Verden.

Alvis:

16.
Sol hos Mennesker,
hos Magterne Glød,
hos Dværgene Dvalins Veninde,
Evigklar hos Jætter,
hos Alfer det fagre Hjul,
Alskær hos Asernes Sønner.

Tor:

17.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Skyen, hvorfra
Skylregnen kommer,
hedder i hver Verden.

Alvis:

18.
Sky hos Mennesker,
hos Magterne Regnbud,
hos Vanerne Flyver for Vind,
Vædehaab hos Jætter,
Vejrkraft hos Alfer,
i Hel den hylledes Hjælm.

Tor:

19.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Vinden, der farer
videst om,
hedder i hver en verden.

Alvis:

20.
Vind hos Mennesker,
hos Magterne Vifter,
Vrinsker hos de hellige Væsner,
hos Jætterne Brøl,
Brus hos alfer,
i Hel den stærke Storm.

Tor:

21.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Vindstillet,
naar Stormen har lagt sig,
hedder i hver Verden.

Alvis:

22.
Vindstille hos Mennesker,
hos Magterne Havblik,
hos Vanerne Vind i Hvile,
Lummertung hos Jætter,
Lindrer hos Alfer,
hos Dværgene Dagens Dulmer.

Tor:

23.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Havet, hvis Ryg
man ror henover,
hedder i hver Verden.

Alvis:

24.
Sø hos Mennesker,
hos Magterne Flod,
Vanerne kalder den Vove,
Jætterne Aalehjem,
Alferne Urt,
Dværge det dybe Hav.

Tor:

25.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Ilden, der brænder
for alle Mennesker,
hedder i hver Verden.

Alvis:

26.
Ild hos Mennesker,
hos Aserne Flamme,
hos Vanerne kaldes den Vove,
Baal hos Jætter,
Brand hos Dværge,
i Hel de flyvende Funker.

Tor:

27.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Jordens Skov,
der skyder og gror,
hedder i hver Verden.

Alvis:

28.
Skov hos Mennesker,
hos Magterne Vangmanke,
(i Hel) hedder den Skrænttang,
hos Jætterne Ildved,
hos Alferne Løvskærm,
Vanerne kalder den Vaand.

Tor:

29.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Natten, Barnet,
som Nør fik,
hedder i hver Verden.

Alvis:

30.
Nat hos Mennesker,
Mørke hos Aserne,
Mulm hos de hellige Magter,
Sorttid hos Jætter,
Søvnfryd hos Alfer,
hos Dværgene Drømmenes Dronning.

Tor:

31.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Sæden, Menneskens
Sønner saar,
hedder i hver Verden.

Alvis:

32.
Byg hos Mennesker,
hos Magterne Korn,
hos Vanerne kaldes den Vækst,
hos Jætterne Æde,
hos Alferne Urt,
i Hel de hældende Aks.

Tor:

33.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Øllet, Slægternes
Sønner drikker,
hedder i hver Verden.

Alvis:

34.
Øl hos Mennesker,
hos Aserne Bryg,
hos Vanerne kaldes den Vin.
Most hos Jætter,
Mjød i Hel,
hos Suttungs Sønner Drikke.

Tor:

35.
Jeg saa aldrig en enkelt
sidde inde med
mer gammel Visdom, Gæst.
Dog sidder du fast
i den Fælde, jeg stilled -
Dagen er over dig, Dværg.

Anmærkninger:
Overskriften. Alvis (”den alvise”) en Dværg.
Vers 1:2. Bruden er Tors Datter, der i Tors Fraværelse er blevet fæstet til Dværgen.
Vers 3:5. Vognhavet, Kenning for Jorden.
Vers 6:3. Sidgrane (”den sidskæggede”), Odin.
Vers 20:3. De hellige Væsner synes at være Vanerne.
Vers 28:3. i Hel. Nogle opfatter Stedet saaledes, andre ikke. Halir (Tekstens Ord) betyder i Almindelighed Mænd.
Vers 30:3. De hellige Magter, se Noten til Vers203.
Vers 34:6. Suttung, den Jætte, fra hvem Odin vandt Skjaldemjøden. Hans Sønner kan dog ikke være Jætterne. Sml. Skirners Rejse Vers 34.