Alvis og Tor

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Alvis og Tor

Alvíssmǫ́l

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Tor og Alvis

1. (Alvis)

Bænken er klar,

så kan bruden straks

bringes hen til mit hus;

et hastværksbryllup

hævder vel mange

— men hjemme venter et hvil.

2. (Tor)

Hvad har vi dog dér

så hæsligt blegnæbet?

Har du nærmet dig lig i nat?

Du minder mig faktisk

mest om en trold

— du har næppe brudens byrd.

3. (Alvis)

Navnet er Alvis,

og nede i jorden

bor jeg bagved en sten;

jeg er kommet herop

på kærrenes hav

— og ingen skal løbe fra løftet!

4. (Tor)

Jeg bryder løftet —

som brudens far

er det mig, der vælger vilkårene;

jeg var ikke hjemme,

da ordet blev givet

— og det tilkommer ingen andre.

5. (Alvis)

Hvem er den herre,

der hævder at råde

over den dårende dejlige?

Ukendt af alle

— en omstrejfer!

Hvem har avlet sådan en søn?

6. (Tor)

Vingtor er navnet,

jeg er vidt berejst,

jeg er søn af Sidgrane;

du vil aldrig blive gift

med den unge kvinde

uden mit medhold.

7. (Alvis)

Jeg ønsker særligt

at opnå forlig,

så der snart kan bydes til bryllup;

jeg holdt jo hellere

end helt undværede

den snilde, snehvide pige.

8. (Tor)

Kvindens kærtegn

— min kyndige gæst! —

skal dig ikke helt forholdes,

men fortæl mig dog først

de ting, jeg ønsker

at vide fra alle verdener.

9. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad jorden kaldes

i alle verdener,

som betrædes af tidernes sønner.

10. (Alvis)

Jord siger mennesker,

men aser land;

vaner kalder den veje,

jætter alt-for-grøn,

alfer grosted

og de høje herskere grus.

11. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle:

Hvad hedder himlen

— — — — —

over alle verdener?

12. (Alvis)

Himlen blandt mennesker,

himmelrum hos guder,

vaner kalder den vindvæv,

jætter oververden,

alfer tagværk

og dværge dryppesalen.

13. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad månen kaldes,

når mænd ser den

oppe i alle verdener.

14. (Alvis)

Måne blandt mennesker,

Den mindre hos guder,

i Hel hedder den hjulet,

skyndsom hos jætter

og skin blandt dværge,

ved alferne tidens tæller.

15. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvordan tidens sønner

taler om solen

over alle verdener.

16. (Alvis)

Sol siger mennesker,

sollys guder,

dværge Dvalins medfart,

jætter evigglød,

alfer fagerhjul,

asesønnerne al-klar .

17. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle:

Hvad kaldes de skyer

der kommer med regn

over alle verdener?

18. (Alvis)

Skyer siger mennesker,

skyllehåb guder,

vaner kalder dem vindført,

jætter vædehåb,

alfer vejrkraft,

i Hel siges hyllende hjelm.

19. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle:

Hvad kaldes den vidtrækkende

vind, der blæser

over alle verdener?

20. (Alvis)

Vind siger mennesker,

den vajende guder,

de vældige magter vrinsken,

brølen blandt jætter,

brusen hos alfer

og i Hel stormende styrke.

21. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad det vindstille kaldes,

som hviler derefter

over alle verdener.

22. (Alvis)

Lun blandt mennesker,

læ siger guder,

vaner kalder det vindslut,

jætter for varmt,

alfer dagsro

og dværge dagens væren.

23. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle:

Havet man ror på —

hvad hedder så dét

ude i alle verdener?

24. (Alvis)

Søen blandt mennesker,

sejlbar hos guder,

vaner kalder det vover,

jætter ålhjem,

alfer   — — —,

dværge det dybe hav.

25. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad ilden kaldes

i alle verdener,

når den tændes af tidens sønner.

26. (Alvis)

Ild blandt mennesker,

hos aser luer,

vaner kalder den våg,

umættelig jætter,

ménvolder dværge,

den kaldes for hurtig i Hel.

27. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad træerne kaldes,

som hos tidens sønner

vokser i alle verdener.

28. (Alvis)

Skov siger mennesker

— eller skråningens tang —

guder grundens manke,

jætter brænde,

alfer grenfager,

den kaldes vånd af vaner.

29. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad natten kaldes

— Nørfes datter —

ude i alle verdener.

30. (Alvis)

Mennesker siger nat,

mulm bruger guder,

de stærke magter mørke,

jætter usorg,

alfer søvnfryd,

men dværge drømmedisen.

31. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad de sædekorn kaldes,

som sås af folk

og vokser i alle verdener.

32. (Alvis)

Byg siger mennesker,

bar mellem guder,

vaner kalder den vækst,

jætter æde,

alfer brygmalt,

i Hel benævnes den nedbøjet.

33. (Tor)

Fortæl mig — Alvis! —

jeg tænker — dværg! —

at du kender til alt og alle,

hvad øllet kaldes

i alle verdener,

når det smages af tidens sønner?

34. (Alvis)

Øl siger mennesker,

aserne bryg,

og vaner vældig-stærk,

mundrens blandt jætter,

og mjød i Hel,

drik siger Suttungs sønner.

35. (Tor)

Jeg har aldrig mødt

en enkelt mand,

som besad en sådan visdom!

Med megen snak

har jeg snydt dig godt:

Du er oppe i dagslys — dværg!

— og nu skinner solen i salen.