Nivlungernes Drab
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |

Heimskringla Reprint
Den ældre Edda
Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870
Gunnar og Högne toge da alt Guldet, Fåvnes Arv. Der var dengang Ufred imellem Gjukungerne og Atle; han anså Gjukungerne for skyldige i Brynhilds Død. Det skulde da være Forlig, at de skulde give ham Gudrun til Ægte. De gave hende en Glemselsdrik at drikke, förend hun gav sit ja til at giftes med Atle. Atles Sönner vare Erp og Ejtil, men Svanhild var Sigurds og Gudruns Datter. Kong Atle bød Gunnar og Högne hjem til sig og sendte Vinge eller Knevröd efter dem. Gudrun kendte hans Rænker og sendte dem Bud med Runer, at de ikke skulde komme, og til Tegn sende hun Högne Ringen Andvareseje og bandt et Ulvehår i den. Gudrun[1] havde friet til Oddrun, Atles Søster, men fik hende ikke. Han fik da Glømvör, men Högne havde Kostbera til Kone; deres Sönner vare Solar og Snævar og Gjuke. Men da Gjukungerne kom til Atle, da bad Gudrun sine Sönner om at bede for Gjukungernes Liv, men de vilde ikke. Hjertet blev skåret ud af Högne, og Gunnar sattes i en Ormegård; han slog Harpen og dyssede Ormene i Sövn, men en Slange stak ham i Leveren.
Noter:
- ↑ Dette er tydeligvis en fejl. Ikke Gudrun men Gunnar havde friet til Oddrun. [clm.].