Thrymskvadet
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk | Latin |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | |||||||
Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895
SANGEN om hvorledes Thor hentede sin Hammer har sikkert altid hørt til de mest yndede af Eddaens Kvad, blandt hvilke den i Virkeligheden ogsaa saavel ved sin Ælde som ved sin kunstneriske Fuldendthed indtager en første Rangs Plads. Den er den eneste af de egentlige Gudesange, der har efterladt sig et sent middelalderligt Afkom ("Thor fra Havsgaard") som et Vidnesbyrd om, hvor dybe Rødder den burleske Humor havde slaaet i Folkebevidstheden; og det fortjener maaske her at erindres, at den er det første Stykke af hele Eddaen, der er trængt ud til en større ikke-skandinavisk Læsekreds, idet den ved Chamissos Oversættelse blev populær i Tyskland.
Fortællingens Gang er saa klar og overskuelig, og de oprindelige mythiske Elementer er gaaet saa restløst op i den episke Omdigtning, at videre indledende Bemærkninger, saa vidt jeg kan skjønne, vilde være overflødige.
Thrymskvadet.
1.
Vred blev Vingthor, da han vaagned
og Hamren sin savne monne;
Skjægget rysted, Lokkerne skjalv,
Jord-Sønnen rundt om sig raved.
2.
Og allerførst det Ord han kvad:
"Hør nu, Loke! hvad her jeg mæler!
- Ingen det veed paa viden Jord
og i høien Himmel: - Hamren er stjaalen!"
3.
Gik de til fagre Freyas Bolig,
og allerførst det Ord han kvad:
"Laan mig Freya din Fjederham,
og jeg Hamren tilbage henter".
Freya kvad:
4.
- - - - - - - - -
- - - - - - - - -
"Gjerne jeg gav, var den af Guld,
og skjænked den, var den af Sølv."
5.
Fløi da Loke - Fjederham suste -
til han kom uden for Asers Gaarde
og kom inden for Jætters Hjem.
Thrym paa Høi sad, den Thurse-Drot,
redte Guldbaand til Rakker sine.
Thrym kvad:
6.
Hvad er med Aser? hvad er med Alfer?
Hvi jog du ene til Jætters Hjem?
Loke kvad:
"Ondt er med Aser, Ondt er med Alfer!
Har Hlorides Hammer du dulgt?"
Trym kvad:
7.
"Har Hlorides Hammer jeg dulgt
otte Raster under Jorden;
Ingen bringer den tilbage,
uden han Freya til Brud mig fører."
8.
Fløi da Loke - Fjederham suste, -
til han kom uden for Jætters Hjem,
og kom inden for Asers Gaarde.
Thor ham mødte midt i Gaarden,
og allerførst det Ord han kvad: -
9.
Blev dit Ærind som dit Arbeid?
Mæl fra Luften lang Tidende!
Siddende tidt tie med Sagn,
og Liggende lave en Løgn."
Loke kvad:
10.
Blev mit Ærind som mit Arbeid!
Thrym har Hamren Thursedrotten;
Ingen bringer den tilbage,
uden han Freya til Brud ham fører.
11.
Gik de fagre Freya at søge
og allerførst det Ord han kvad:
"Bind om, Freya, Brude-Linet!
vi skulle age til Jætte-Hjem."
12.
Vred blev Freya, saa hun fnyste,
Asers Sale samtlig' skjalv;
brast det store Brisinge-Men:
"Den mandgaleste maatte jeg være,
agede jeg til Jætte-Hjem."
13.
Da gik Aser alle til Thing,
og Asynjer alle til Stevne;
derom raadslog rige Guder,
hvorlunde hente Hlorides Hammer.
14.
Kvad da Heimdal den herlige As,
- fremvis han var som Vaner flest -:
"Binde om Thor vi Brude-Linet,
bære han det store Brisinge-Men.
15.
"Lade vi Nøgler klingre ved Lænd,
og Kvinde-Klæder om Knæ falde,
og paa Brystet brede Stene,
sirlig vi taarne hans Hoved-Sæt."
16.
Kvad da Thor den trodsige Gud:
"Kvinde-Karl mig Aser kaldte,
lod jeg mig binde i Brude-Lin."
17.
Kvad da Loke, Laufey-Sønnen:
"Ti du kun Thor! og tal ei saa:
Snart bo Jætter i Ase-Hjem,
om din Hammer ei du henter."
18.
Bandt om Thor de Brude-Linet
bar han det store Brisinge-Men.
19.
Lad ham Nøgler klingre ved Lænd
og Kvinde-Klæder om Knæ falde,
og paa Brystet brede Stene,
sirlig de taarned hans Hoved-Sæt.
20.
Kvad da Loke, Laufey-Sønnen,
"Monne jeg Thors Terne være,
jeg ager med til Jætte-Hjem."
21.
Bleve da hjem de Bukke førte,
skulde i Skagler de skyndsomt rende;
Bjergene brast, Jorden brændte,
jog da Hlorid' til Jætte-Hjem.
22.
Det kvad da Thrym den Thurse-Drot:
"Stat op Jætter! Bænke I strø:
nu mig føres Freya til Brud,
Njords Datter fra Noatun.
23.
Gange i Gaard guldhorned' Kjø'r
Sorte Tyre Thursen til Fryd;
jeg har meget Guld, jeg har meget Gods,
Freya ene fattedes end."
24.
Tidlig paa Kveld kom de Alle,
blev da for Jætter Øl frembaaret;
een Oxe Thor aad og otte Lax,
alt hvad for Kvinder op de kræsed,
tre Mjød-Tønder Sifs Mand tømte.
25.
Det kvad da Thrym Thurse-Kongen:
"Hvor saaes Brude tage større Bid?
ei saae jeg Brude bravere bide,
eller nogen Mø drikke mer Mjød."
26.
Hos hin trædske Terne da sad,
Svar paa Thursens Tale hun fandt:
"Ei aad Freya otte Nætter,
saa heg Hjertet mod Jætte-Hjem."
27.
Lin han letted, lysted at kysse,
brat dog foer han Salslængden bort:
"Hvi er saa bistre Freyas Blikke?
Øiet tykkes Ild at tindre."
28.
Hos hin trædske Terne da sad,
Svar paa Thursens Tale hun fandt:
"Ei sov Freya otte Nætter,
saa heg Hjertet mod Jætte-Hjem."
29.
Ind kom den sølle Jætte-Søster,
om Brudegave hun bede turde: -
"Din Haands røde Ringe mig giv,
om vinde du vil min Villie god."
30.
Det kvad da Thrym, Thurse-Drotten:
"Bærer ind Hamren Bruden at vie!
Lægger Mjølner paa Møens Knæ,
vier os sammen med Vaars Hænder."
31.
Hlorides Hu i Brystet lo,
da den Hugprude Hamren kjendte;
dræbte han Thrym, Thurse-Drotten
hug saa jættens Æt tilhobe.
32.
Slog den sølle jætte-Søster,
hende der bad om Brudegave;
Smæk hun fik for Skillinger
og Hammer-Hug for Ringe-Hob.
Saa kom Odins Søn atter til Hamren.