Alvismal (B.C.Sandvig)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785

Alvismal

Alvis:

1. Tid er Bænk’ne,

Nu at brede, Brud!

Eet Sind med mig bør du have.

For hastig Sønnen

Mon alle synes,

Hiemme faaer han ei Hvile.

Vingthor:

2. Hvad Mand er du vel?

Hvi er du saa bleg omkring Næsen?

Var du i Nat hos Liig?

Kiempe-Ligning

Synes du mig at have,

Ei er du til Bryllup budet.

Alvis:

3. Alvis jeg heder,

Jeg boer under Jorden,

Under Steen jeg Boelig har.

Vognes Vei,

Jordfladen, jeg kom paa.

Ingen bryde sine Løvter!

Vingthor:

4. Jeg dem bryder,

Thi jeg til Bruden har

Største Ret som Fader.

Ei var jeg hiemme,

Da hun dig loved blev;

Jeg er ene Trolover hos Guder.

Alvis:

5. Hvad Mand er det vel,

Som forhindre vil

Smukøiet Piges Bryllup?

Mindre formaaer du!

Dig monne faa kun kiende.

Hvem har dig til Rigdom avlet?

Vingthor:

6. Vingthor jeg heder,

Jeg haver vidt omvandret,

Søn er jeg af Sidgrani.

Uden min Villie

Skal du aldrig faae den unge Pige,

Og det Byllup nyde.

Alvis:

7. Dit Samtykke

Vil jeg paa Timen have,

Og det Bryllup nyde.

Have vil jeg

Heller end undvære

Denne meelhvide Møe.

Vingthor:

8. Møens Elskov

Skal dig ikke,

Vise Giest, blive nægtet,

Om af hver Verden du

Kan mig fortælle,

Alt det som jeg vil vide.

Alvis:

9. Prøve maae du, Vingthor!

Om du lysten er

Dvergens Vid at forsøge,

Alle de ni Verd’ner

Har jeg beskuet,

Og veed hvad der er i.

Vingthor:

10. Siig du mig da, Alvis!

(Alle Folks Udspring,

Ei er du Dverg, om du ei veed det)

Hvad den Jord heder,

Som ligger for Tidens Sønner,

Udi Verden hver?

Alvis:

11. Blant Folk Jord den heder,

Og blant Alfer Mark,

Og blant Vaner Veie,

Jetter grønlig

Dverge groende,

Leer den kalde Gother.

Vingthor:

12. Siig du mig da, Alvis!

Hvad den Himmel heder,

Som findes i hver en Verden.

Alvis:

13. Blant Folk heder den Himmel;

Og blid Luft blant Gother,

Vindaaben kalde den Vaner,

Jetter Oververden,

Alfer deilig Hvelving,

Dverge dryppend’ Sal.

Vingthor:

14. Siig du mig da, Alvis!

(Alle Folks Udspring,

Ei er du Dverg, om du ei veed det)

Hvad den Maane heder,

Som Folk see

Udi Verden hver.

Alvis:

15. Blant Folk heder den Maane,

Liden Sky blant Gother,

Hos Hel kaldes den løbende Hiul;

Jetter hastig,

Og Skin Dverge,

Alfer kalde den Aarregner.

Vingthor:

16. Siig du mig da, Alvis!

Hvad Solen heder,

Som Tidens Sønner see

Udi Verden hver.

Alvis:

17. Sol blant Folk den heder,

og skinnend’ blant Gother,

Dvalins Leeg den kalde Dverge,

Evig Glands Jetter,

Alfer prægtigt Hiul,

Reenskier Asers Sønner.

Vingthor:

18. Siig du mig da, Alvis!

Hvad den Sky heder,

Som med Regn blandes

Udi Verden hver.

Alvis:

19.

Sky blant Folk den kaldes,

Men Regnhaab blant Gother,

Og Vindvogn blant Vaner.

Regntegn Jetter,

Vindkraft den kalde Alfer,

Skiulhielm den kaldes i Helved’.

Vingthor:

20. Siig du mig nu, Alvis!

Hvad den Vind vel kaldes,

Som blæser over Hav,

Udi Verden hver.

Alvis:

21. Vind iblant Folk den kaldes,

Fremfarer blant Gother,

Vrinskend’ Grif blant evig’ Guder.

Aaben Jetter,

Alfer Høitlydend’,

Hastig Lyd de hos Hel den kalde.

Vingthor:

22. Siig mig da, Alvis!

Hvad den Stilhed heder,

Som ligge skal

Udi Verden hver.

Alvis:

23. Luun blant Folk den heder,

Men Havn iblant Gother,

Vindskib den kalde Vaner,

Stort Lye, Jetter,

Alfer Dagstiller,

Og Dvergene Dagsvæsen.

Vingthor:

24. Siig mig da, Alvis!

Hvad det Hav heder,

Som Folk seile paa,

Udi Verden hver.

Alvis:

25. Søe blant Folk det kaldes,

Evigflydend’ blant Gother,

Og Bugt blant Vaner.

Heelverden Jetter,

Alfer Floders Stav,

Dybt Hav kalde Dverge det.

Vingthor:

26. Siig du mig da, Alvis!

Hvad den Ild vel heder,

Som for Tidens Børn brænder

Udi Verden hver.

Alvis:

27. Ild iblant Folk den kaldes,

Og Glød iblant Aser,

Bølgende blant Vaner,

Slugend’ blant Jetter,

Og Forbrænder blant Dverge,

Hastig Fortærer blant de hos Hel.

Vingthor:

28. Siig du mig da, Alvis!

Hvad det Træ vel heder,

Som for Tidens Børn voxer,

Udi Verden hver.

Alvis:

29. Træ iblant Folk det heder,

Markens Manke blant Gother,

Og Biergtang blant Helte.

Voxend’ Jetter,

Alfer deiliggrened,

Riis det kalde Vaner.

Vingthor:

30. Siig du mig da, Alvis!

Da du alting kiender,

Hvad den Sæd heder,

Som saaes af Tidens Sønner,

Udi Verden hver.

Alvis:

31. Byg blant Folk den heder,

Kierne blant Gother,

Og Frugt blant Vaner.

Spise Jetter,

Alfer kort Stav,

Tyk de hos Hel den kalde.

Vingthor:

32. Siig du mig da, Alvis!

Hvad Natten heder,

Hun, Naurves Datter,

Udi Verden hver.

Alvis:

33. Nat blant Folk den heder

Og fødend’ blant Gother,

Hielm den kalde evig’ Guder.

Ulys Jetter,

Alfer Søvnglæde,

Dverge kalde den Drømklarhed.

Vingthor:

34. Siig du mig da, Alvis!

Hvad Øllet heder,

Som Tidens Sønner drikke,

Udi Verden hver.

Alvis:

35. Øl blant Folk det heder,

Og blant Aser Biorr,

Sød og stærk blant Vaner,

Reen Drik blant Jetter,

Og i Helved’ Miød,

Gladgiører blant Suttungs Sønner.

Vingthor:

36. I eet Hierte

Saae jeg aldrig

Større gammel Viisdom.

Jeg dig daaret

Har med megen Svig.

Dine Dage, Dverg, ere Forgangne!

Nu skinner Sol i Salen.

Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.