Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Nåværende revisjon fra 26. apr. 2024 kl. 16:36

Besøg os på facebook Følg os på twitter Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og → Bli en Heimskringla-venn

HEIMSKRINGLA

HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.

SHOP

AKTUELT digitalt

Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.

Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.

AKTUELT på tryk

Helgensagaer
Ti middelalderlegender om hellige kvinder
Oversat fra oldislandsk af Jesper Lauridsen, 2023

Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.

Bestil bogen her: _➤

Nyeste tekster

Magnús saga Erlingssonar (norrønt; C. R. Unger, 1871)
Kullervo – en episod ur Kalevala (svensk; Carl Gustaf Borg, 1851)
Sigmundar kvæði (færøysk; Andrias Christian Evensen, 1911)
Jómsvíkingar (færøysk; Andrias Christian Evensen, 1911)
Den korte saga om Sankt Magnus (dansk; Jesper Lauridsen, 2024)
Om de hedniska finnarnas gudar (svensk; Zakarias Topelius, 1875)
Kalevala som Folkedigtning og National-Epos (dansk; F. Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Metret og dets Ælde (dansk; F. Ohrt, 1907)
Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking (færøysk; Andrias Christian Evensen, 1911)
Kalevala som Folkedigtning: Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v. (dansk; F. Ohrt, 1907)
Vor frv gaf konu aptr vit sitt (norrønt; C. R. Unger, 1871)
Kalevala som Folkedigtning: Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Er Kalevala et »Folke-epos«? (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Tilegnelse og Udbytte (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Ny Rejser. Gamle Kalevala (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Þrymskviða eða Hamarsheimt (gamalt eddukvæði) (færøysk; Andrias Christian Evensen, 1911)
Kalevala som Folkedigtning: Gottlund, V. Becker og Topelius (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: Lönnrots Barndom og Skoleaar (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Kalevala som Folkedigtning: De lærde og Folkesangen i Svensketiden (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Úr Tróndarbók (Færeyjingasaga) (færøysk; Andrias Christian Evensen, 1911)
Kalevala som Folkedigtning: Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid (dansk; Ferdinand Ohrt, 1907)
Bröllopsböner (svensk; Elias Lönnrot, 1828)
Björnfesten (svensk; Elias Lönnrot, 1835)

Tidligere Nye tekster

Særlige sider

Kildeindex: - Fandt du teksten, du søgte?

Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.

Temasider: - Dyk ned blandt udvalgte temaer.

Skjaldeoversigt: Hvem er hvem?

Norrøne læremidler: Lær at læse oldislandsk.

E-Bibliotek: - Links til hen ved 400 online bøger.

Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.

Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.

Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.

Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 <center><font face="Optima">
-'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7400 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
+'''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7500 titler.</FONT COLOR=darkblue></big>
 '''<big><FONT COLOR=darkblue>HEIMSKRINGLA''' består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.</FONT COLOR=darkblue></big>
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 <div class="toccolours" style="background-color:#5985c3;color:#fff;font-size:14px;font-weight:bold;">'''<big>'''SHOP'''</big>'''</div>
+[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|150px|link=Heimskringla Reprint]]
 [[Fil:Skriget - cover.jpg|150px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]
@@ Linje 37: / Linje 40: @@
 [[Fil:Islandske bispesagaer.jpg|150px|link=https://www.amazon.com/-/de/dp/8230357765/ref=tmm_pap_swatch_0?_encoding=UTF8&qid=1695029504&sr=8-3]]
-[[Fil:Helgensagaer150px.jpg|150px|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]
 [[Fil:Nordboerne cover.small.jpg|150px|link=https://www.forlagetunivers.dk/book.php?lang=&id=45]]
@@ Linje 51: / Linje 52: @@
-[[Fil:Sieidi Stødi Saltfjellet2.jpg|left|180px]]
+[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
-::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]]'''</big></big><br> af ''Just Qvigstad'', 1926.<br>
+::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
-::::::::::Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift ''Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen'', der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.
+::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.
@@ Linje 62: / Linje 63: @@
-[[Fil:Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png|left|180px|link=Heimskringla Reprint]]
+[[Fil:Helgensagaer (JL).jpeg|180px|left|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]
-::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>[[Heimskringla Reprint| '''Snorre Sturlason og Sturlungerne''']]</big></big><br>Af ''Fredrik Paasche'', 1922<br>
+::::::::::<FONT COLOR=darkblue><big><big>'''Helgensagaer'''</big></big><br><big>'''Ti middelalderlegender om hellige kvinder'''</big><br>Oversat fra oldislandsk af ''Jesper Lauridsen'', 2023<br>
-::::::::::Denne bog tegner et portræt af den islandske storhøvding og historiker Snorri Sturlasson og hans slægt. Kilden er Sturlungasaga. Den norske litteraturkritiker Philip Houm skrev således om værket: »Den gamle Sturlungasagaen . . . er et kaos man lett kan gå seg vill i. Jón Helgason har kalt den uleselig, så rotet og innviklet er den. – Fredrik Paasche satte seg fore å bringe orden i kaos. Og han klarte det. Han har, som Francis Bull uttrykker det, 'forenklet og fortettet, ordnet og omgruppert, tilført nytt stoff fra andre kilder og strøket det uvesentlige og uvedkommende, slik at både enkeltmenneskene og helheten er blitt levende'. Derfor ble Paasches bok hilst som en bedrift og et mesterverk, skapt av en som både var vitenskapsmann og kunstner.«<br>Bestil bogen her '''[[Heimskringla Reprint]]'''.</FONT COLOR=darkblue>
+::::::::::Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.<br><br>
+::::::::::Bestil bogen her: <sub><big><big><big><big><big>&#10148;</big></big></big></big></big></sub> [[Fil:Bestillingsknap blue.jpg|30px|link=https://forlag1.dk/shop/produkt/fakta/helgensagaer]]</FONT COLOR=darkblue>
 |-
@@ Linje 74: / Linje 76: @@
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjugufemte Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufemte]], [[Tjugusjette Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjette]] och [[Tjugusjunde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugusjunde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* [[Magnús saga Erlingssonar (Codex Frisianus)|Magnús saga Erlingssonar]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
-* [[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]] (dansk, ''Just Qvigstad'', 1926)
+* [[Kullervo – en episod ur Kalevala]] (svensk; ''Carl Gustaf Borg'', 1851)
-* [[Sankt Laurentii saga]] (dansk, ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+* [[Sigmundar kvæði]] (færøysk;  ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
-* [[Draumkvedet]] (norsk; ''Ivar Mortensson-Egnund'', 1927)
+* [[Jómsvíkingar]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
-* [[Vikinghelter, runesteiner og nordisk sjåvinisme i Amerika]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+* [[Den korte saga om Sankt Magnus]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
-* [[Maríu jartegnir - Vor frv hialpadi systur or haska|Vor frv hialpadi systur or haska]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+* [[Om de hedniska finnarnas gudar]] (svensk; ''Zakarias Topelius'', 1875)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tjuguandra Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguandra]], [[Tjugutredje Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugutredje]] och [[Tjugufjerde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugufjerde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* [[Kalevala II (F. Ohrt)|Kalevala som Folkedigtning og National-Epos]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
-* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Norsk sogeforteljing og visedikting]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Metret og dets Ælde (Ohrt)|Metret og dets Ælde]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Nittonde Runan (Kalevala, Castrén)| Nittonde]], [[Tjugonde Runan (Kalevala, Castrén)| Tjugonde]] och [[Tjuguförsta Runan (Kalevala, Castrén)| Tjuguförsta Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* [[Nakað um kvæðir okkara og kvæðayrking]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
-* [[Solkors, ariske vikinger og det urgermanske ideal]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Sangegne og Sangere (Ohrt)|Sangere og Sangegne – Estland, Ingermanland, Karelen m.v.]] (dansk; ''F. Ohrt'', 1907)
-* [[Företal till nya Kalevala]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1849)
+* [[Maríu jartegnir - Vor frv gaf konu aptr vit sitt|Vor frv gaf konu aptr vit sitt]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sextonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sextonde]], [[Sjuttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjuttonde]] och [[Adertonde Runan (Kalevala, Castrén)| Adertonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater (Ohrt)|	Finsk Folkesangsforskning; Metode og Resultater]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Ymse andre visor og sogor]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Er Kalevala et »Folke-epos«? (Ohrt)|Er Kalevala et »Folke-epos«?]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Maríu jartegnir - Af Anselmo erchibyskupi|Af Anselmo erchibyskupi]] (norrønt; ''C. R. Unger'', 1871)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Tilegnelse og Udbytte (Ohrt)|Tilegnelse og Udbytte]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Hromund Gripsons saga]] (dansk; ''Jesper Lauridsen'', 2024)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi (Ohrt)|Kanteletar, Ny Kalevala, Værkernes Kulturværdi]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Episke drag i trollvisone]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Ny Rejser. Gamle Kalevala (Ohrt)|Ny Rejser. Gamle Kalevala]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Trettonde Runan (Kalevala, Castrén)| Trettonde]], [[Fjortonde Runan (Kalevala, Castrén)| Fjortonde]] och [[Femtonde Runan (Kalevala, Castrén)| Femtonde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet (Ohrt)|Lönnrots første Samlerfærd, »Kantele«, Litteraturselskabet ]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Glimt af samisk religion]] (dansk; ''Baltazar Mathias Keilhau'', 1831)
+* [[Þrymskviða eða Hamarsheimt (gamalt eddukvæði)]] (færøysk; ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
-* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Iven Erningsson]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Gottlund, V. Becker og Topelius (Ohrt)|Gottlund, V. Becker og Topelius]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Dragestil, stavkirker og vikingskipsromantikk]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Lönnrots Barndom og Skoleaar (Ohrt)|Lönnrots Barndom og Skoleaar]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Tionde Runan (Kalevala, Castrén)| Tionde]], [[Elfte Runan (Kalevala, Castrén)| Elfte]] och [[Tolfte Runan (Kalevala, Castrén)| Tolfte Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[De lærde og Folkesangen i Svensketiden (Ohrt)|De lærde og Folkesangen i Svensketiden]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Norrønt svermeri og nasjonalisme i Norden]] (norsk; ''Knut Rage'', 2024)
+* [[Úr Tróndarbók (Færeyjingasaga)]] (færøysk;  ''Andrias Christian Evensen'', 1911)
-* [[Kalevala (Castrén)| Kalevala]] [[Sjunde Runan (Kalevala, Castrén)| Sjunde]], [[Åttonde Runan (Kalevala, Castrén)| Åttonde]] och [[Nionde Runan (Kalevala, Castrén)| Nionde Runan]] (svensk; ''M. A. Castrén'', 1841)
+* Kalevala som Folkedigtning: [[Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid (Ohrt)|Finskens Vilkaar i Svenskervældets Tid]] (dansk; ''Ferdinand Ohrt'', 1907)
-* [[Norske trollvisor og norrøne sogor - Raamund unge]] (norsk; ''Knut Liestøl'', 1915)
+* [[Bröllopsböner (Lönnrot)| Bröllopsböner]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1828)
+* [[Björnfesten (Lönnrot)|Björnfesten]] (svensk; ''Elias Lönnrot'', 1835)
@@ Linje 112: / Linje 115: @@
 * '''[[Forfatterindex]]:''' Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
+* '''[[Temasider]]:''' -  Dyk ned blandt udvalgte temaer.
 * '''[[Skjaldeoversigt]]:''' Hvem er hvem?
@@ Linje 124: / Linje 129: @@
 * '''[[Biografisk oversigt]]:''' -  Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.
 |-

Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Nåværende revisjon fra 26. apr. 2024 kl. 16:36

Navigasjonsmeny

Personlige verktøy

Navnerom

Varianter

Visninger

Mer

Søk

Tekstsamlinger

Tekstoversikt

Bakgrunnsmateriale

Andre tjenester

Hjelpesider

Verktøy

Eksterne lenker

Annonse

Slik kan du bidra

Skriv ut / eksporter

Sponsor